Esbjerg Kommune fornyer samarbejde med DBU om velfærd
Når kvindelandsholdet i fodbold den 29. oktober gæster Esbjerg, underskriver Esbjerg Kommune samtidig en ny samarbejdsaftale med DBU og DBU Jylland, en velfærdsalliance. Aftalen skal styrke fodboldspillet og inddrage flere borgere i foreningsfælleskaber.

Med en ny, femårig aftale mellem DBU, DBU Jylland og Esbjerg Kommune vil parterne fortsætte det gode samarbejde, som de indledte i 2020, om fodbold som løftestang for kommunal velfærd. Både klubber og kommunen har en interesse i at styrke fodboldspillet, der kan motivere flere til at være fysisk aktive og fremme fællesskaber, trivsel og inklusion.
Aftalen underskrives i Esbjerg den 29. oktober 2024, inden fodboldkampen mellem det danske kvindelandshold og Holland fløjtes i gang.
Flere skal have adgang til fodboldens fællesskaber
Borgmester i Esbjerg Kommune, Jesper Frost Rasmussen, ser frem til det fortsatte samarbejde med DBU og DBU Jylland:
- I Esbjerg Kommune prioriterer vi idræt og bevægelse højt, og vi ser stor værdi i de fællesskaber og oplevelser, der følger med. Fodbold samler og begejstrer og giver mulighed for både motion, venskaber og personlig udvikling. Derfor glæder vi os også til at forny vores aftale med DBU og DBU Jylland, så flere kan få adgang til fodboldens fællesskaber, siger Jesper Frost Rasmussen.
Kommunen har sammen med lokale idrætsforeninger allerede arbejdet målrettet på at styrke pige- og kvindefodbold. Med den nye aftale sætter parterne fokus på at udvikle pigefodbold yderligere, inkludere børn og unge med handicap og særlige behov i idræts- og foreningslivet, styrke frivilligheden hos fodboldklubberne gennem workshops, udviklingsforløb og træneruddannelse og afvikle events og aktiviteter i forbindelse med bl.a. ungdomslandskampe i kommunen.
Også DBU’s formand, Jesper Møller, glæder sig over, at parterne fortsætter det gode samarbejde:
- Fodbold samler folket. Det giver piger og drenge gode og trygge rammer, hvor de kan udvikle sig, få succesoplevelser og nye venner. Fodboldens fællesskab bidrager ikke kun på banen, men det spreder sig også til samfundet, og det har vores aftale med Esbjerg Kommune vist i allerhøjeste grad. Derfor glæder vi os over, at vi kan fortsætte det gode samarbejde til gavn for både spillere, klubber og ikke mindste de mange frivillige kræfter, siger Jesper Møller.
I tråd med den lokale indsats for pige- og kvindefodbold vil der i forbindelse med kvindelandsholdskampen i Esbjerg den 29. oktober være en række aktiviteter, blandt andet i form af en showkamp og en DBU-cup for piger. Fanzonen inden kampen bemandes også af lokale spillere fra EfB-pige- og kvindefodbold. Alt sammen skal det medvirke til at understøtte og skabe fokus på pige- og kvindefodbold i Esbjerg Kommune
Pressen er velkommen til at deltage
Esbjerg Kommune, DBU og DBU Jylland underskriver velfærdsalliancen 2024-2028 i loungen på Esbjerg Stadion, Gl Vardevej 82, 6700 Esbjerg, tirsdag den 29. oktober 2024, kl. 17.00.
Forinden er der DBU-cup for piger på flexbanerne kl. 15.30 – 17.00, opvisningskamp for EfB-piger på kunstgræsbanen kl. 16.00 – 17.00 og en fanzone med masser af aktiviteter, musik og merchandisebod på forpladsen ved stadion kl. 16.00 – 17.30.
Pressen er velkommen til at være med.
Kontakter
Jesper Frost Rasmussen, borgmester, Esbjerg Kommune, tlf. 27 24 18 00
Arne Nikolajsen, direktør, Fritid Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune, tlf. 23 47 71 28
Metin Dincer, DBU, tlf. 91 95 00 00, dime@dbu.dk
Billeder

Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Bredt budgetforlig sætter fokus på velfærd og vækst11.9.2025 10:01:08 CEST | Pressemeddelelse
Der er indgået budgetforlig om Esbjerg Kommunes økonomi i de næste fire år, og forligspartierne er blevet enige om et økonomisk ansvarligt budget, der sikrer plads til at investere i det, der styrker velfærd og vækst.
DI-undersøgelse sender Esbjerg til tops: Bedste placering nogensinde som nr. 6 i landet4.9.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune er rykket helt op på en 6. plads i Dansk Industris årlige undersøgelse af erhvervsvenlighed. Det er kommunens bedste resultat nogensinde og et klart signal om, at indsatsen for at skabe stærke rammer for erhvervslivet bærer frugt.
Stop Keglerne vender tilbage4.9.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Man lærer ikke trafikken at kende fra bagsædet. Derfor sætter Esbjerg Kommune igen fokus på, hvor vigtig børns egne erfaringer på skolevejen er, når kampagnen Stop Keglerne bliver synlig ved skolerne.
100.000 kr. til grøn byudvikling3.9.2025 13:21:51 CEST | Pressemeddelelse
Realdania og Plan- og Landdistriktsstyrelsen har gennem Plan22+ valgt at støtte Esbjerg Kommune med 100.000 kr. til et projekt, der skal udvikle grønne kantzoner centralt i Esbjerg midtby. Projektet skal bidrage til at skabe en grønnere og mere attraktiv by i samspil med eksisterende boliger.
Hvad synes du om byrumsforsøget i Skolegade?1.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Byrumsforsøget i Skolegade, der giver mere plads til udeservering og ophold, løber frem til slutningen af september. Allerede nu tager Esbjerg Kommune hul på evalueringen af, om gaden er blevet et mere levende byrum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum