State Drinks og Lidl Danmark går nu sammen og opfordrer til en aldersgrænse på 16 år i forbindelse med salg af energidrikke
State Drinks går som den første danske producent af energidrikke aktivt ud og opfordrer til at indføre en aldersgrænse på salg af energidrikke til børn og unge under 16 år.

“Den eneste grund til, at vi har startet STATE, er for at lave en bedre energidrik end det, der fandtes til voksne – ikke til børn. Vi ønsker ikke at henvende os til børn, og vi ønsker ikke at sælge vores koffeinholdige produkter til børn. Alt handler ikke om profit. Tværtimod. Det handler om at tage et ansvar, gøre en positiv forskel og bringe den bedste energi muligt – i enhver og rigtig sammenhæng. Derfor kan vi som producent kun bakke op om at indføre en aldersgrænse på 16 år for køb af produkter med et højt koffeinindhold", siger Jon Andersen, direktør og stifter af State Drinks.
Udmeldingen fra State Drinks sker i samarbejde med Lidl Danmark, der siden 2018 har haft en aldersgrænse på salg af energidrikke med højt indhold af koffein og sukker i samtlige af kædens butikker. Lidl er samtidig fortsat den eneste dagligvarekæde, der har valgt at indføre en aldersgrænse.
“I 2018 var vores holdning klar – nemlig at energidrikke ikke er for børn. Det er der heldigvis flere sundhedsfaglige eksperter og mange af landets største patientforeninger, der er enige i, og nu får den også opbakning på producentniveau.
”Det er en stærk udmelding fra State Drinks, og det fortæller historien om en dansk virksomhed, som også påtager sig et samfundsansvar ved at bakke op om en aldersgrænse på 16 år,” siger Claus Krogh, Head of Corporate Affairs i Lidl Danmark.
Salget af energidrikke stiger
Den nye udmelding fra State Drinks er blandt andet en konsekvens af, at salget af energidrikke i Danmark er tredoblet i løbet af de seneste fem år. Selvom salget er stigende, er der fortsat ingen aldersgrænse på salg af energidrikke i Danmark. Til gengæld er det lovpligtigt for producenter af drikke- og fødevarer med et højt koffeinindhold at skrive på emballagen, at disse varer ikke “bør indtages af børn eller gravide”.
”Som producent og dagligvarekæde ønsker vi at påtage os et samfundsansvar. Men vi håber også, at Danmark følger i andre europæiske landes fodspor, lytter til de førende eksperter på området og vedtager et forbud mod salg af energidrikke til børn og unge under 16 år,” lyder det enstemmigt fra Jon Andersen og Claus Krogh.
Den fælles udmelding kommer i forlængelse af at andre europæiske lande som fx Polen, Rumænien, Letland, Litauen alle har vedtaget en aldersgrænse mod salg af energidrikke til børn. Derudover arbejder både Storbritannien, Norge og Ungarn på en aldersgrænse for køb af energidrik.
Kontakter
Thomas SejersenPresseansvarlig - Lidl
Tlf:76 35 00 10presse@lidl.dkFølg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
To lokale produkter fra Lidls populære En Bid af Danmark-serie er nomineret til prestigefyldt europæisk pris12.2.2025 06:03:00 CET | Pressemeddelelse
Når de bedste private label-produkter i Europa skal kåres, har Lidl endnu en gang flere produkter med på nomineringslisten. En klassisk sennep fra Bornholms Oliemølle og en økologisk jordbæris fra Skarø Is – begge fra kædens En Bid af Danmark-serie - er med i finalen.
Lidl Danmark får ny CEO31.1.2025 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Georgios Tokatlis skal fremover stå i spidsen for Lidl Danmark, hvor han skal fortsætte og sikre den strategiske udvikling og kædens ekspansion i Danmark. Han overtager for Jens Stratmann, der stopper efter over 20 år i dagligvarekæden.
Vigtig kundeinformation vedr. 'Kania tomatketchup light 500 ml.'28.1.2025 14:43:20 CET | Pressemeddelelse
Lidl Danmark tilbagekalder 'Kania tomatketchup light, 500 ml.' Bedst før-dato: d. 14.09.2025, da der er risiko for gæring i produktet.
Lidl indgår samarbejde med WWF og styrker sit engagement yderligere i at fremme bevidst ernæring27.1.2025 15:15:37 CET | Pressemeddelelse
I flere år har Lidl taget ansvar for at fremme bevidst ernæring. Helt konkret vil dagligvarekæden inden udgangen af 2030 øge sit salg af plantebaserede fødevarer, såsom fuldkorn, frugt og grønt samt plantebaserede proteinkilder med 20 % - sammenlignet med 2023 og generelt tilpasse sit produktsortiment til Planetary Health Diet (PHD) inden 2050. For at styrke sit engagement i dagsordenen yderligere har Lidl indgået et internationalt partnerskab med WWF.
For andet år i træk modtager Lidl Danmark ‘Top Employer‘-prisen for sit attraktive arbejdsmiljø17.1.2025 09:15:00 CET | Pressemeddelelse
Den uafhængige certificeringsorganisation Top Employers Institute certificerer hvert år verdens bedste arbejdsgivere og har i 2025 udnævnt Lidl Danmark til ‘Top Employer’ - for andet år i træk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum