8 år med loppefund og vækst skal fejres
Lørdag d. 2. november er der kæmpe 8-års-fødselsdagsfest i Kirppu Kolding. Det fejres med lidt godt til ganen, sjov for børnene og et ekstra godt tilbud på standleje, samt konkurrencer på dagen.

For ottende år i træk kan Kirppu Kolding fejre fødselsdag, når butikken åbner dørene lørdag d. 2. november. Der er masser af feststemning og godt humør at komme efter: Man kan gøre brug af et godt standleje-tilbud, deltage i konkurrencer, og traditionen tro kan man få en gratis fadøl eller sodavand. Ud over lidt godt til ganen kan børnene få et billede med Loppen Louie, som også uddeler slikkepinde og krammere.
Hylderne bugner af friske designer-varer og sjove loppefund, og med efteråret i fuld gang, er der også rig mulighed for at gå på jagt efter varme striktrøjer, støvler, termokander og meget mere. Ikke mindst er der altid fyldt op på godt humør blandt personalet i butikken. Butikschef Sandra Jørgensen har været i butikken i 2,5 år, og hun ser frem til at fejre fødselsdagen:
"Jeg glæder mig rigtig meget til at mærke den ekstra gode stemning, som fylder dagen – det er skønt at se alle de glade ansigter hos kunder og standlejere. Hos personalet vil humøret og tempoet være højt, og det plejer at være en helt særlig og dejlig oplevelse for os som team." siger butikschef Sandra Jørgensen.
Kirppu Kolding åbnede for første gang i november 2016, og der er sket meget i løbet af de otte år, der er gået. Sandra uddyber:
"Vi har oplevet en tilstrømning af kunder henover årene, og det har betydet, at vi har udvidet med 32 nye stande i 2023 og endnu 18 nye stande i 2024. Desuden har vi fået fem prøverum i stedet for tre, fordi vi har fået flere unge, som kommer og prøver tøj efter skole og uddannelse. Det er super fedt at opleve, at vores kundeskare er vokset til nu at inkludere alle aldersgrupper."
I Kirppu Loppesupermarked mærker man i høj grad, at interessen for genbrug tydeligt er vokset over årene. Det har naturligvis også betydet vokseværk for kæden, der i dag består af 28 butikker, hvor den seneste åbnede i Skive 5. oktober 2024, og næste åbning sker i Esbjerg den 23. november.
Nøgleord
Kontakter
Michael Henning JensenMarketingchef
Tlf:53810092michael@kirppu.dkBilleder
Links
Om Kirppu
Tjen penge med god samvittighed – og bidrag til en grønnere fremtid ved at købe brugt. Kirppu er Danmarks førende loppesupermarked, og vores vision er at blive verdens største retail-formidler af brugte varer. På den måde kan vi være med til at sætte skub i en cirkulær økonomi, fordi man ved at sælge og købe brugt er med til at mindske nyproduktionen af varer.
Som koncept lever og ånder vi i dag ude i de danske lokalsamfund, fordelt over hele landet. Vi har vokseværk, så i løbet af de kommende år kommer der endnu flere Kirppu loppesupermarkeder i Danmark.
Kirppu er stiftet af Morten Bøjland og Claus Andreassen, der åbnede den første Kirppu-butik på Frejasvej i Hillerød i august 2014 og her ligger den stadig i dag.
Læs mere om Kirppu her
Fakta:
- Kirppu betyder loppe på finsk, og navnet er et venligt nik til Finland som tak for idéen
 - Kirppu sælger over 5 mio. loppefund om året og har en årlig omsætning på mere end 300 mio. kr.
 - Alle vores butikker er omkring 1000 m2, eller større
 - Kirppu Loppesupermarked var det første reolmarked i Danmark og åbnede deres første butik i 2014
 - Kirppu Loppesupermarked beskæftiger omkring 450 mennesker på tværs af butikkerne og HQ
 - Kæden er i dag landsdækkende - find din nærmeste butik her
 
Følg pressemeddelelser fra Kirppu ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kirppu ApS
Kirppu Horsens fejrer stor 5-års fødselsdag med fest og farver28.10.2025 07:41:11 CET | Pressemeddelelse
Kirppu Horsens slår dørene op til et brag af en fødselsdagsfest på lørdag den 1. november med festlige aktiviteter hele dagen fra kl. 10-17. Dagen byder på et godt standlejetilbud, gratis fadøl og sodavand, konkurrencer, loppen Louie kigger forbi – og en masse genbrugsguld.
Kirppu får ny direktør: skal styrke vækst og position på genbrugsmarkedet2.10.2025 06:57:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter mere end ti år med iværksætterdreven vækst og 34 etablerede butikker går Kirppu nu ind i en ny fase. Med ansættelsen af Jacob Pedersen som administrerende direktør vil virksomheden styrke driften, udvikle brandet og sætte en klar strategisk retning frem mod 2030.
Kirppu Herning åbner ny butik med flyttefest og fuldt hus15.9.2025 07:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Kirppu Herning slår dørene op til sin nye butik på Absalonsvej 8 lørdag den 20. september, bliver det markeret med en stor flyttefest for hele byen. Med alle stande udsolgt er der lagt op til en festlig dag med masser af loppeguld, gratis forfriskninger og aktiviteter for hele familien.
Hoppeborg til de små og fadøl til de store26.8.2025 13:53:54 CEST | Pressemeddelelse
Når Kirppu i Helsingør fejrer 1-års fødselsdag fredag d. 30. august, forvandles butikken til én stor loppefest med hoppeborg, balloner, fadøl og familiehygge for hele byen. Dagen byder på et godt standlejetilbud, konkurrencer, underholdning – og selvfølgelig en masse lækre loppefund.
Kirppu Hillerød fejrer 11-års fødselsdag med stor fest for hele byen13.8.2025 08:48:33 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag d. 16. august fra 10-17 forvandles Kirppu Hillerød til én stor loppefest med balloner, fadøl og familiehygge for hele byen. Dagen byder på et godt standlejetilbud, konkurrencer, underholdning – og selvfølgelig en masse lækre loppefund.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


