Elektronisk næse skal afsløre sygdomme med ét enkelt pust
Ny forsknings fra Syddansk Universitet i Sønderborg kan ændre måden, vi diagnosticerer sygdomme på. Forskerne er i gang med at udvikle en elektronisk næse, der kan identificere sygdomme som diabetes og COVID-19 på blot få sekunder gennem simpel åndedrætsanalyse.

Du har sikkert oplevet, at du kan få dårlig ånde, når du har ondt i halsen, men faktisk kan luften, du udånder, afsløre langt mere end det.
- Det er muligt at identificere specifikke biomarkører i udåndingsluften. Vi har brugt den viden til at udvikle en elektronisk næse, der kan afsløre f.eks. diabetes eller COVID-19 med ét enkelt pust i et apparat. Apparatet fungerer ligesom det alkoholmeter, politiet bruger til at fange spritbilister.
Sådan lyder det fra lektor ved NanoSyd på SDU, Roana de Oliveira Hansen. Hun har sammen med forskningskollegaer og studerende fra SDU udgivet en videnskabelig artikel med titlen ”Breath Biomarkers as Disease Indicators: Sensing Techniques Approach for Detecting Breath Gas and COVID-19.”
Teknologiens anvendelsesmuligheder
Den elektroniske næse analyserer flygtige organiske forbindelser (VOC'er) i udåndingsluften. Hver sygdom efterlader nemlig en unik kemisk profil i form af disse forbindelser.
For eksempel vil enheden kunne detektere forhøjede niveauer af acetone, som er forbundet med diabetes, eller identificere acetaldehyd og acetone, der stiger ved COVID-19-infektioner.
- En af de store fordele ved teknologien, er, at den er lynhurtig, og den kan bruges til en lang række sygdomme. Det handler blot om at kortlægge biomarkørerne og koble dem sammen med de sygdomme, de afslører, forklarer Roana de Oliveira Hansen.
Fremtidige pandemier og kræftdiagnostik
Under COVID-19-pandemien blev behovet for hurtige og effektive testmetoder tydeligt. Den elektroniske næse tilbyder en lynhurtig og testmetode, der kan forbedre screeningsprocessen.
- Du kan f.eks. forstille dig, at du lige skal puste i apparatet, før du skal ind i en lufthavn eller et andet sted, hvor der er mange mennesker samlet. Det kunne også være koncerter eller fodboldkampe, siger Roana de Oliveira Hansen.
Forskerne ser også et potentiale i at udvide teknologiens kapacitet til at inkludere tidlig detektion af kræft.
- Visse kræftformer, såsom lungekræft, udsender specifikke kemikalier i åndedrættet," uddyber SDU-forskeren.
Næste skridt
Det næste skridt er at gøre teknologien mere præcis, tilgængelig og økonomisk overkommelig for sundhedssektoren at tage i brug.
Vi arbejder på at gøre enheden bedre til at analyserer de komplekse kemiske forbindelser i udåndingsluften, og samtidig gør det mindre og reducere omkostningerne, så den kan implementeres i klinikker, hospitaler og endda i hjemmet, siger Roana de Oliveira Hansen.
- Måske kunne apparatet blive lige så almindeligt at have derhjemme som et termometer engang ude i fremtiden.
Kontakter
Sune HolstSDU
Tlf:+4531316282Tlf:31316282suneholst@tek.sdu.dkFølg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Medicin mod forhøjet kolesterol kan i fremtiden redde endnu flere liv10.7.2025 08:41:07 CEST | Pressemeddelelse
Tre til fire procent af danske mænd over 65 år rammes af udposninger på legemspulsåren – en potentielt dødelig sygdom. Forskning fra SDU og OUH viser, at forebyggende behandling kan bremse udviklingen. Det kræver screening, som allerede benyttes i andre lande.
Stærk interesse for SDU’s uddannelser5.7.2025 18:27:25 CEST | Pressemeddelelse
Selvom der er nye adgangskrav, oplever SDU en samlet stigning i søgningen. Universitetets uddannelser nyder stor interesse fra danske og internationale ansøgere, og nye udbud som psykologi i Esbjerg tiltrækker rekordmange ansøgere.
Mette Juel Rothmann udnævnt til professor i diabetesomsorg og brugerinvolvering2.7.2025 11:57:28 CEST | Pressemeddelelse
Et professorat med fokus på livet med diabetes: Styrket forskning i psykosociale aspekter af diabetes skal bane vejen for nye patientnære løsninger og bedre egenomsorg
Researchers develop new robot: The future of scaffolding is here2.7.2025 09:35:44 CEST | Press release
Together with the German scaffolding manufacturer PERI and several other European partners, researchers from SDU’s Centre for Large Structure Production (LSP) have developed a robot that can relieve scaffolders. The robot will be tested in real-life conditions over the next years.
SDU-forskere udvikler ny robot: Det bliver fremtiden for stilladsarbejde2.7.2025 09:35:44 CEST | Pressemeddelelse
Sammen med den tyske stilladsproducent PERI og en række europæiske kollegaer har forskere fra SDU’s Center for Large Structure Production (LSP) udviklet en robot, der kan aflaste stilladsarbejdere. I løbet af de næste par år skal robotten testes på byggepladser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum