Nu bliver den offentlige ladeinfrastruktur i Assens Kommune udvidet markant med 140 nye ladepladser til elbiler
Clever og Norlys er ved at opføre 140 nye ladepladser til elbiler, der vil være offentligt tilgængelige i hele kommunen, som skal gøre det lettere og mere attraktivt for borgere og besøgende at køre i elbil.
Nu får ladeinfrastrukturen i Assens Kommune et markant løft med 140 nye ladepunkter, hvor borgere og besøgende kan lade elbilen på tværs af kommunen.
Ifølge tal fra Danmarks Statistik er antallet af elbiler i Assens Kommune som geografisk område fordoblet det seneste år fra 890 i august 2023 til 1.720 i august 2024. Som en del af Assens Kommunes klimastrategi har Assens Kommune udbudt opgaven om at etablere flere offentlige ladestandere. Her vandt Clever og Norlys, som nu er gået i gang med det markante løft af ladeinfrastrukturen.
"Vi vil som klimakommune gerne skabe gode vilkår for at køre elbil i Assens Kommune, så det er lettere og mere attraktivt for borgere og besøgende at køre i elbil. Derfor er jeg også meget glad for, at det lykkes os at fordele de offentligt tilgængelige ladestandere bredt geografisk i kommunen”, siger formand for Miljø, Teknik og Planudvalget i Assens Kommune, Jens Jakobsen.
Ladepladserne fordeles således mellem seks postnumre: 5560 Aarup (18), 5620 Glamsbjerg (8), 5690 Tommerup (26), 5683 Haarby (16), 5610 Assens (50) og 5492 Vissenbjerg (22).
I Assens Kommune som geografisk område udledes der 410.000 tons CO2 årligt. Ud af den samlede udledning er der 37 procent, som stammer fra forskellige typer af transport, og heraf står personbiler for 73.000 tons CO2 årligt.
"Det er vigtigt, at vi får nogle grønnere transportvaner, da transporten er en af de tungeste poster i CO2-regnskabet. Med udvidelsen af ladenettet, gør vi det nemmere for endnu flere at vælge elbilen som et grønnere transportmiddel i dagligdagen, hvilket er et vigtigt skridt i retningen mod en mere bæredygtig fremtid for Assens Kommune," siger Jens Jakobsen.
”I Assens Kommune er det nu 7 procent af alle personbiler, der kører på el. Vi har allerede sat ladestandere i drift på de første af lokationerne i kommunen, og vi glæder os til at give elbilisterne endnu flere valgmuligheder”, siger Ellen Trolle, direktør for Norlys’ ladestanderforretning.
Hos Clever oplever man en stigende efterspørgsel efter flere lademuligheder og ser frem til at kunne imødekomme behovet hos kommunens borgere.
"Clever arbejder for at fremme bæredygtig mobilitet ved at gøre elbilen til det naturlige valg i hverdagen. Tilgængelige og effektive lademuligheder er helt afgørende for den udvikling. Vi ved, at både nuværende og kommende elbilister efterspørger flere lademuligheder i Assens Kommune. Derfor er vi også glade for, at vi i samarbejde med kommunen nu gør det endnu mere attraktivt at vælge elbilen til,” siger Morten Kruse, Relationship Manager hos Clever.
Kontakter
Jens JakobsenFormand for Miljø, Teknik og PlanudvalgetAssens Kommune
Tlf:29 31 99 40Jane WillanderAfdelingsleder, Trafik og BygAssens Kommune
Tlf:21 68 51 24jcwil@assens.dkThomas Klose JensenPresserådgiverNorlys
Tlf:22 18 05 61Jeppe ChristensenPublic Relations LeadClever
Tlf:31 68 63 17Links
Om Assens Kommune
I vores fællesskab er der hjerterum, albuerum og højt til loftet. Vi har plads både til dem, der bidrager til fællesskabet og til dem, der har brug for det. Hos os lever det gode nærdemokrati og aktive medborgerskab.
Følg pressemeddelelser fra Assens Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Assens Kommune
Større træer er så svækkede, at de nu må beskæres eller fældes11.12.2024 08:56:52 CET | Pressemeddelelse
18 træer bag Assens Stadion er nu så svækket, at de udgør en risiko for at vælte ud over borgere, der færdes på stien, på Stadion eller ved klubhuset. Derfor bliver de nu beskåret eller fældet, og kommer herefter til at bidrage til en højere biodiversitet i området.
Røde Kors indgår vigtigt partnerskab med Assens Kommune4.12.2024 14:41:48 CET | Pressemeddelelse
Ny aftale mellem Røde Kors og Assens Kommune viser, hvordan civilsamfund og kommuner kan styrke samarbejdet for at løse velfærdssamfundets udfordringer.
Tre kommuner går sammen om ny borgerrådgiverordning3.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fremover kan borgerne i Nordfyns, Middelfart og Assens Kommune få borgerrådgivning fra to erfarne og kompetente borgerrådgivere. De tre kommuner har nemlig indgået samarbejde om en fælles borger-rådgiverfunktion på tværs af kommunerne.
Stomi-brugere får bedre hjælp i et nyt samarbejde mellem regioner og kommuner14.11.2024 06:50:56 CET | Pressemeddelelse
Stomi-brugerens vej fra en livsændrende stomioperation til en hverdag med god livskvalitet bliver langt hurtigere, når sygehuset og kommunen samarbejder. En ny indkøbs- og samarbejdsaftale sikrer nu, at stomibrugere kan få den samme stomipose ved hjemkomsten til kommunen, som de har fået tilpasset på sygehuset.
Nu er der grønnere gadebelysning i hele Assens Kommune12.11.2024 11:50:36 CET | Pressemeddelelse
Gadebelysningen i Assens Kommune udleder markant mindre CO2, bruger væsentligt mindre el og koster mindre end tidligere, efter alle gadelygterne nu er blevet udskiftet til LED.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum