Ryslinge Udviklingsselskab vinder Fjernvarmeprisen 2024
Lokale ildsjæle fra Ryslinge på Fyn vandt afstemningen om Fjernvarmeprisen 2024. Prisen gik således i år til Ryslinge Udviklingsselskab.

Modtageren af Fjernvarmeprisen 2024 er Ryslinge Udviklingsselskab ApS fra Fyn. Torsdag aften vandt selskabet afstemningen om årets fjernvarmepris, der blev afgjort ved en afstemning blandt de mere end 2.400 deltagere ved Dansk Fjernvarmes landsmøde.
Ryslinge Udviklingsselskab var nomineret til Fjernvarmeprisen 2024 for at arbejde sammen med fjernvarmeselskabet i Ringe om at få fjernvarme til Ryslinge.
Prisen glæder Flemming Rytter fra Ryslinge Udviklingsselskab:
"Det er en kæmpe ære. Og det er med stor taknemmelighed, at vi modtager den her pris," sagde han fra scenen i Wallmann's, hvor vinderen blev afsløret.
"Tak til jer for at stemme på os. Og tak til Ringe Fjernvarme for at indstille os. Vi er bare en lille flok frivillige i Ryslinge som vil gøre noget godt for byen, som vi bor i," sagde Flemming Rytter i takketalen.
Udviklingsselskabet arbejder i bred forstand for at fastholde Ryslinge som et attraktivt sted at bo og i den forbindelse var etableringen af fjernvarme i byen gjort til et centralt projekt. Og det projekt kom solidt i mål med en tilslutning på hele 83 procent af byen. Den succes har ført til, at to andre nærliggende landsbyer med samlet 700 boliger nu også får fjernvarme.
Vinderen af Fjernvarmeprisen 2024 får rosende ord med på vejen fra Dansk Fjernvarmes formand, Jesper Frost Rasmussen:
- Jeg er rigtig glad for, at Ryslinge Udviklingsselskab har vundet Fjernvarmeprisen 2024. De er et fremragende eksempel på, hvordan frivillige kræfter i samarbejde med eksisterende selskaber kan få fjernvarme til nye områder. Og deres arbejde viser, hvordan fjernvarmen er central i den grønne omstilling og i at udvikle attraktive områder at bo og leve i, siger Jesper Frost Rasmussen.
Udover Ryslinge Udviklingsselskab var også Jan Eric Thorsen fra Danfoss og ARC nominerede til prisen.
Faktaboks:
Tidligere vindere:
2023: Sdr. Felding Varmeværk for at for at udnytte deres varmepumpe og elkedel, når elpriserne er lave. Samtidig med at de bruger deres akkumuleringstank til at høste nedreguleringstimer. Alt sammen til gavn for de godt 740 forbrugere.
2022: Anders Dyrelund, Rambøll, for hans livslange dedikation til at fremme fjernvarme i ind- og udland, og som en eksponent for alle de ildsjæle rundt omkring i Danmark der arbejder målrettet for den grønne omstilling.
2021: Kraftvarmeværk Thisted, Ammongas A/S og SEG A/S for deres samarbejde, hvor de for små midler har iværksat et projekt, hvor de reducerer CO2 udledningen ved afbrænding.
2020: Hvide Sande Fjernvarme for at have reduceret deres CO2-udledning med 97 procent.
2019: Trustrup-Lyngby Varme- og vandværk for deres initiativ til Nærvarmeværket.
2018: Brønderslev Forsyning for deres nye decentrale kraftvarmeværk, der kombinerer solvarme fra et CSP-anlæg med en ORC-turbine, fliskedler og varmepumper.
2017: Slagslunde Fjernvarme for at reducere varmeprisen for et standard familiehus på 130 kvadratmeter fra 39.775 kroner til 17.278 kroner.
2016: Aalborg Kommune for købet af Nordjyllandsværket og beslutningen om at tage et samlet ansvar for forsyningen, gennemføre den grønne omstilling væk fra fossile brændsler.
2015: Leo Holm for sit arbejde hos Marstal Fjernvarme, hvor han har været med til at gøre solvarmen til, hvad den er i dag.
2014: Øster Hurup Kraftvarmeværk for arbejdet med at skifte fra naturgas til halm. Øster Hurup var det første ud af 35 værker, som fik lov til at droppe naturgas.
2013: SuperBrugsen i Skjern for deres klimavenlige køle- og fryseanlæg, som anvender overskudsvarme.
2012: Teknisk konsulent Bjarne Dalgaard fra Bygningsstyrelsen, fordi han har sikret energibesparelser på mere end 20 procent i nogle af landets ældste bygninger som Amalienborg og Christiansborg.
2011: Region Midtjylland for en vedholdende og målrettet indsats for at nå op på mindst 50 procent vedvarende energi i 2025.
2010: Kronprins Frederik på baggrund af den omfattende restaurering af Frederik VIII’s Palæ, hvor energirigtige løsninger er prioriteret højt.
2009: Connie Hedegaard for sin ihærdige indsats i kampen for et bedre klima.
2008: Ritt Bjerregaard for sit fokus på fjernvarme som redskab til at gøre København mere grøn og klimavenlig.
Nøgleord
Kontakter
Rune Birk NielsenPresse- og kommunikationschef
Tlf:+45 24 90 41 97rbn@danskfjernvarme.dkDansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme er en af Danmarks største brancheorganisationer og er interesseorganisation for landets 354 fjernvarmeselskaber, der forsyner omkring 69 procent af alle danske boliger med grøn og effektiv varme. Hovedkontoret ligger i Fjernvarmens Hus i Kolding med en afdeling beliggende centralt i København. I dag kommer 76 procent af fjernvarmen fra vedvarende energi, og sektoren har som mål at blive CO2-klimaneutral i 2030.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Fjernvarmen holder hånden under naturgasudfasningen11.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tallene taler deres tydelige sprog. Det er fjernvarmen, som skrotter naturgasfyrene i Danmark, og det er fjernvarmen, der holder hånden under en stabil udfasning af naturgassen i private boliger. Det viser en status fra Evida, som har opgjort tal for naturgasudfasning.
Nu skal udbygning med grøn strøm igen på skinner31.1.2025 11:26:52 CET | Pressemeddelelse
Hos Dansk Fjernvarme er man meget tilfreds med, at der nu igen kommer tempo på udbygningen af grøn strøm. Fjernvarmeselskaberne investerer massivt i elektrificering disse år. Det er store eldrevne varmepumper og elkedler, som branchen forventer vil kunne blive drevet af grøn strøm.
Vejen til grøn og billigere fjernvarme er endelig banet17.1.2025 09:26:33 CET | Pressemeddelelse
Udskældte regler, der begrænser effektiv brug af overskudsvarme, bliver med ny politisk aftale nu kasseret. Det skaber stor begejstring i energisektoren, der ser frem til at kunne levere mere grøn og billigere varme til fjernvarmekunderne.
Dansk Fjernvarme: Folketinget baner vejen for CO2-fangst med ny lovgivning19.12.2024 13:38:53 CET | Pressemeddelelse
Folketinget har netop vedtaget en ny lov om CO2-fangstaktiviteter i forsyningssektoren, der er helt central for etableringen af CO2-fangst på affaldsenergianlæg og biomasseanlæg i fjernvarmesektoren. Med de langsigtede rammevilkår på plads kan sektoren for alvor komme i arbejdstøjet.
Positivt at Skatteministeriet fjerner CO₂-afgift ved CCS9.12.2024 12:07:15 CET | Pressemeddelelse
Når man ikke udleder CO₂, så skal man ikke betale CO₂-afgift. Så simpelt kan og bør det siges. Det sikres nu med skatteministerens underskrift på en bekendtgørelse, der gennemfører en såkaldt aftaleordning, hvorigennem virksomheder, der etablerer anlæg til CO₂-fangst og lagring kan få tilbagebetalt CO₂-afgiften for den del af udslippet, som de indfanger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum