Når vi forstyrrer havbunden, får vi mere kuldioxid og øger risikoen for iltsvind
25.10.2024 05:00:00 CEST | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse
Nyt studie fra Aarhus Universitet viser, at forstyrrelse af havbunden fra trawlende redskaber og opgravning af havbunden fører til en række uheldige konsekvenser for både havmiljøet og det globale miljø.

Havbunden holder på en masse kulstof og næringsstoffer. Globalt set indeholder havbunden meget mere kulstof, end der findes som kuldioxid i atmosfæren.
Nu viser et helt nyt studie, der netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift ’Estuarine, Coastal and Shelf Science’, at gentagne forstyrrelser af havbunden frigiver en del af det bundne kulstof og kvælstof til havet.
Det er en ekstra kilde til drivhusgassen kuldioxid og leder til et højere iltforbrug ved havbunden.
Havbundens kulstof omsættes i sedimentskyer
I havbunden – eller sedimentet, som forskerne kalder det - ligger der store mængder kulstof bundet i organiske forbindelser, som stammer fra plankton, planter og dyr. Meget af dette organiske kulstof har været opbevaret i havbunden gennem hundrede af år.
Der findes også store puljer af næringsstoffer som kvælstof og fosfor. De er dels bundet til de organiske forbindelser og findes dels som opløste næringssalte, der er direkte anvendelige for havets planktonorganismer og større planter.
”Forskere har længe antaget, at fysiske forstyrrelser af havbunden fra f.eks. fiskeredskaber som trawlfiskeri øger omdannelsen af organisk kulstof til kuldioxid, men de teoretiske modeller har manglet dokumentation i form af målte værdier. Vi har nu gennem laboratorieforsøg vist, at det faktisk er tilfældet”, fortæller seniorforsker Christian Lønborg, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, der har stået i spidsen af undersøgelserne.
Under laboratorieforsøgene, hvor havbunden blev forstyrret flere gange gennem en godt fire måneders lang periode, målte forskerne, at omsætningen af kulstof og frigivelsen af kvælstof stiger, når havbunden bliver hvirvlet op i en sky, som den fx sker i forbindelse med trawlfiskeri.
Mere kuldioxid og mindre ilt
Når trawlende redskaber og opgravning af havbunden hvirvler sedimentet op i vandet, omsættes det organiske stof hurtigere, og det frigiver både kuldioxid og nærringstoffer.
Den ekstra produktion af drivhusgassen kuldioxid er en øget belastning for klimaet og påvirker dermed det globale miljø.
Når næringsstoffer samtidig frigives, kan de stimulere algevæksten i kystvandene. Da algerne producerer organisk kulstof, giver det et ekstra input af kulstof, der skal omsættes ved havbunden.
Omsætningen af organisk stof i vandet forbruger ilt. Og forstyrrelser af havbunden medvirker derfor til dårligere iltforhold i vandet umiddelbart over havbunden. Potentielt kan forstyrrelser af havbunden derfor bidrage til det iltsvind, der ofte opstår gennem sensommeren i de danske farvande.
”Når man vurderer effekten af trawlende redskaber, opgravning og indvending af råstoffer fra havbunden, skal de her konsekvenser derfor også med i overvejelserne”, siger Christian Lønborg.
Yderligere oplysninger:
Seniorforsker Christian Lønborg. Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet. Mail: c.lonborg@ecos.au.dk; tlf.: 8715 8467
Læs den videnskabelige artikel her:
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S027277142400369X?via%3Dihub
Ekstern finansiering: Studiet er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond (1127-00033B).

Nøgleord
Kontakter
Seniorforsker Christian Lønborg. Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet. Mail: c.lonborg@ecos.au.dk; tlf.: 8715 8467
Peter BondoAarhus Universitet
Tlf:+4522617949pbc@ecos.au.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
EU-forskere advarer om bestøverkrise i Europa8.7.2026 10:11:10 CEST | Pressemeddelelse
Et internationalt forskerhold advarer om, at Europa står over for en alvorlig bestøverkrise. En ny hvidbog præsenterer 15 konkrete anbefalinger til, hvordan tilbagegangen kan vendes.
Forskere foreslår ny arkitektur for EU’s pesticidregulering3.7.2026 10:10:18 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt policy brief fra Horizon Europe-forskningsprojektet PollinERA foreslår et regionalt budgetsystem for pesticidregulering. Forslaget følger efter en nylig artikel i Science, hvor forskere advarer om, at EU’s Omnibus-forslag kan øge pesticidrisici.
Kan VM i fodbold blive bæredygtigt?3.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere rapporter og analyser peger på, at det igangværende VM i fodbold kommer til at være den mest klimabelastende slutrunde i historien. Men måske er det muligt at gøre fremtidens megaevents bæredygtige.
Fra vision til virkelighed: Power-to-X har fundet et nyt ståsted26.6.2026 06:38:27 CEST | Pressemeddelelse
For få år siden var Power-to-X præget af store visioner, høje forventninger og efterfølgende skuffelser. I dag ser billedet anderledes ud. Ny lovgivning, milliardinvesteringer og et sammentømret europæisk marked betyder, at teknologien har bevæget sig fra fremtidsvision til strategisk nødvendighed. Det var det gennemgående budskab, da forskere, virksomheder og beslutningstagere mødtes til Aarhus Power-to-X Symposium 2026.
Den helt rigtige medicin24.6.2026 15:28:56 CEST | Pressemeddelelse
Et stigende antal danskere lider af inflammatoriske tarmsygdomme, og sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. I et nyt forsøg bygger forskerne kunstige organer af stamceller, som kan målrette behandlingen og spare samfundet for milliardregning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum