AURA åbner nettet
Strategisk partnerskab mellem AURA og Fibia sætter skub i åbningen af nettet.
Kunderne på AURAs fibernet kan dermed se frem til større valgfrihed, fastslår direktør i AURA Fiber, Claus Frank Sørensen:
”Vi har længe ønsket at åbne fibernettet for andre indholdsleverandører. Det er godt for kunderne at få valgfrihed og det er godt for vores fibernet at det bliver udnyttet endnu mere, end det allerede gør,” siger han og tilføjer:
”Vi har valgt Fibias platform til at håndtere de udbydere, der ønsker at være tilgængelige på vores net.”
Gevinst for alle
Som en del af det strategiske partnerskab vælger AURA fremadrettet Fibia som driftsteknisk partner.
Den opgave ser administrerende direktør i Fibia, Casper Holst-Christensen, frem til:
”Partnerskabet giver AURA mulighed for at benytte de tekniske kompetencer som Fibia besidder i driften af fibernettet, og det glæder vi os til at komme i gang med. Det er en drømmeopgave for os. Vi kan udnytte vores stordriftsfordele, og samtidig er der tekniske gevinster i samarbejdet, fordi vores fibernet geografisk møder hinanden,” fastslår han.
Claus Frank Sørensen supplerer:
”Kunderne bliver selvsagt hos os og vil ikke mærke noget til forandringen, men vi kan fokusere endnu mere på vores kundedialog og på at holde priserne nede.”
Multibrand
Som en del af det strategiske partnerskab overgår AURAs digitale brand KAZOOM til Fibia. KAZOOM er fortsat tilgængeligt på AURAs net.
KAZOOM er et spændende produkt, og det ligger i naturlig forlængelse af vores øvrige produktfamilie. Vi har Waoo som et premium produkt, der 10 år i træk har landets mest tilfredse kunder, men vi kan også se et kundesegment, der alene ønsker en internetforbindelse og selv stå for udstyr og opsætning. Det behov opfylder KAZOOM,” lyder det fra Casper Holst-Christensen.
”På et senere tidspunkt, formentlig i løbet af 2022, vil vi også tilbyde KAZOOM i vores eget net,” tilføjer han.
Om AURA
AURA er en østjysk energi- og fiberkoncern med ca. 350 medarbejdere. Vi beskæftiger os med e-mobility, elinstallation, fibernet, el-handel, vedligehold og udbygning af el-nettet samt innovative aktiviteter inden for vedvarende energi, mobilitet og grøn omstilling.
Vi ønsker at være drivkraft for bæredygtighed og grøn omstilling i Østjylland, og vi investerer massivt i vedvarende energi.
Flere end 113.000 andelshavere ejer AURA, og vi har mere end 100 års erfaring med at opbygge og levere kritisk infrastruktur til vores kunder.
Koncernen omsætter for omkring 1,9 mia. kr. om året.
Følg pressemeddelelser fra AURA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AURA
AURA støtter lokalidrætten i ny sponsoraftale13.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
AURA har indgået en ny sponsoraftale med Brabrand IF’s Divisionshold i fodbold – en aftale, der både skal styrke klubbens sportslige ambitioner og understøtte det lokale foreningsliv. Som en del af samarbejdet skifter Brabrand IF’s hjemmebane navn og vil fremover hedde AURA Park.
AURA er en del af Aarhus’ nye, store iværksætterevent15.5.2025 12:19:26 CEST | Pressemeddelelse
AURA er en del af SMIL, som Startup Aarhus afholder for første gang torsdag den 22. maj. Med konferencen vil Startup Aarhus skabe forbindelse mellem iværksættere, startups og investorer. En mission som AURA i den grad kan se sig selv i.
Strategichef skifter fra Norlys til AURA7.5.2025 12:52:15 CEST | Pressemeddelelse
Den østjyske energi-og fiberkoncern AURA har ansat Martin Olesen (46) som ny strategichef. Ansættelsen sker for at styrke og fokusere AURAs strategiarbejde.
AURA fortsætter den positive udvikling25.4.2025 07:44:42 CEST | Pressemeddelelse
For den østjyske energi- og fiberkoncern AURA blev 2024 endnu et år til rekordbøgerne. Resultatet efter skat blev på 197 mio. kr. – mere end en fordobling af resultatet fra 2023.
Niklas Lambek Pallesen er Årets Energibombe 20257.4.2025 12:40:25 CEST | Pressemeddelelse
Med godt 37 procent af stemmerne er den kun 25-årige Niklas Lambek Pallesen fra Hørning Håndbold vinder af Årets Energibombe. En pris, som energi- og fiberkoncernen AURA uddeler hvert år til en frivillig i en lokal forening.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum