AURA støtter lokalidrætten i ny sponsoraftale
AURA har indgået en ny sponsoraftale med Brabrand IF’s Divisionshold i fodbold – en aftale, der både skal styrke klubbens sportslige ambitioner og understøtte det lokale foreningsliv. Som en del af samarbejdet skifter Brabrand IF’s hjemmebane navn og vil fremover hedde AURA Park.

Et naturligt match i lokalområdet
Som andelsselskab har AURA en lang tradition for at støtte lokalsamfundet, og med Brabrand IF’s centrale placering i selskabets forsyningsområde, giver det rigtig god mening med et samarbejde mellem de to parter. Klubben rummer både talentfulde spillere og lokale ildsjæle, som driver udviklingen af foreningslivet fremad. Med opbakning fra lokale aktører som AURA, får det arbejde endnu mere kraft.
Carsten Höegh Christiansen, administrerende direktør i AURA udtaler om sponsoratet:
”Først og fremmest skal der lyde et stort tillykke til Brabrand med oprykningen til 2. division efter en flot sæson. Brabrand IF er en vigtig del af det lokale fællesskab i Aarhus. Med sponsoraftalen ønsker vi at bakke op om deres arbejde, både på banen og i klubben. Vi ser det som en naturlig del af vores rolle at bidrage til et aktivt og samlende foreningsliv. Derfor glæder vi os meget til at følge med fra lægterne, når Brabrand IF Divisionshold spiller i AURA Park.”
Synlighed der sender et stærkt signal
Fra sæson 2025/26 kommer Brabrand IF’s nyoprykkede 2. divisionshold til at spille på AURA Park, når de tager imod modstandere på hjemmebane. Navneskiftet markerer et fælles engagement i lokalområdet og sender et klart signal om, at AURA ønsker at være tæt på sit lokalområde. Det gælder også, når det handler om fodbold og fællesskab, som Brabrand IF udstråler.
Sportsdirektør i Brabrand IF Andreas Rasch-Christensen siger følgende om samarbejdet:
“Vi takker AURA for indgåelsen af denne perspektivrige samarbejdsaftale. Vi er en lokal forankret klub baseret på frivillighed, men også med en ambition om lejlighedsvis at bide skeer med de store hold i danske fodbold. Med lokal forankring samt bredde og elite for øje er aftalen med AURA helt central. Vi hilser AURAs værdier og støtte meget velkommen.”
Nøgleord
Kontakter
Line Bering LarsenKoncernmarketingchefAURA
Tlf:61 33 07 45libl@aura.dkBilleder

Vedhæftede filer
Om AURA
AURA er en østjysk energi- og fiberkoncern med ca. 350 medarbejdere. Vi beskæftiger os med e-mobility, elinstallation, fibernet, el-handel, vedligehold og udbygning af el-nettet samt innovative aktiviteter inden for vedvarende energi, mobilitet og grøn omstilling.
Vi ønsker at være drivkraft for bæredygtighed og grøn omstilling i Østjylland, og vi investerer massivt i vedvarende energi.
Flere end 114.000 andelshavere ejer AURA, og vi har mere end 100 års erfaring med at opbygge og levere kritisk infrastruktur til vores kunder.
Koncernen omsætter for omkring 1,2 mia. kr. om året.
Følg pressemeddelelser fra AURA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AURA
AURA har solgt sit offentlige ladenetværk til Norlys2.7.2025 11:02:07 CEST | Pressemeddelelse
AURA har længe været engageret i E-mobilitet. Dels var vi nogle af de første til at udrulle et koncept for el-delebiler, dels investerede vi i techvirksomheden Spirii og dels gik vi tidligt ud og etablerede et offentlig ladenetværk i det østjyske. Alt sammen for gennem innovation at fremme den grønne omstilling, gøre det nemmere at være elbilist, mindske rækkeviddeangsten og for at oparbejde en stor viden om markedet. Vi synes, vi er lykkedes godt med vores ambitioner om at være foregangseksempel på området Efterhånden som der er kommet flere og flere aktører på markedet, og der i dag er etableret mange lademuligheder, retter vi vores forretning til og ønsker nu at bruge vores viden og erfaringer til at fokusere forretningen til at handle om salg og service af ladestandere til privatsegmentet og mindre erhverv. Vi har derfor i går, 1. juli 2025, solgt vores offentlige ladenetværk til Norlys, i en handel, der er fin for begge parter – og vores kunder. I alt drejer det sig om 241 alminde
AURA investerer i Ento - data og AI skal drive fremtidens energiledelse26.6.2025 07:14:00 CEST | Pressemeddelelse
Den østjyske energi- og fiberkoncern AURA har gennem AURA Ventures gennemført en investering i Ento, der udvikler AI-baserede løsninger til energioptimering af bygninger.
AURA styrker lokalt engagement i foreningslivet med 350.000 kr.25.6.2025 13:15:03 CEST | Pressemeddelelse
36 lokale foreninger og klubber har dette forår fået en del af AURAs Lokalværdipulje, som energi- og fiberkoncernen uddeler to gange årligt. Støtten går til sociale, kulturelle og sportslige aktiviteter blandt selskabets andelshavere.
AURA er en del af Aarhus’ nye, store iværksætterevent15.5.2025 12:19:26 CEST | Pressemeddelelse
AURA er en del af SMIL, som Startup Aarhus afholder for første gang torsdag den 22. maj. Med konferencen vil Startup Aarhus skabe forbindelse mellem iværksættere, startups og investorer. En mission som AURA i den grad kan se sig selv i.
Strategichef skifter fra Norlys til AURA7.5.2025 12:52:15 CEST | Pressemeddelelse
Den østjyske energi-og fiberkoncern AURA har ansat Martin Olesen (46) som ny strategichef. Ansættelsen sker for at styrke og fokusere AURAs strategiarbejde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum