Massivt behov for støtte i folkeskolen giver dybe panderynker hos FOA
24.10.2024 11:50:12 CEST | FOA | Pressemeddelelse
Flere voksne i klasselokalerne og mindre børnegrupper er blandt de greb, der skal til for at imødekomme det omfattende støttebehov i folkeskolen, lyder det fra fagforbundet FOA, som reaktion på ny undersøgelse fra VIVE.

”Det er stærkt bekymrende, at så mange børn har svært ved at overskue skolen og koncentrere sig, har problemer med at indgå i de sociale fællesskaber, eller endda har en udadreagerende adfærd. Men det er godt, der kommer fokus på det, så vi kan gribe ind og sikre børnene den rette støtte.”
Sådan lyder reaktionen fra formand for Pædagogisk Sektor i FOA Kim Henriksen, efter at han har set resultaterne af en VIVE-undersøgelse, som Børne- og Undervisningsministeriet netop har offentliggjort, og som afdækker folkeskolebørns behov for støtte.
Af undersøgelsen fremgår det, at omkring hver fjerde elev ifølge lærerne har behov for støtte til eksempelvis at overskue skoledagen, håndtere vrede og det faglige. Samtidig oplever lærerne, at de i nogle tilfælde selv mangler kompetencer eller de rette rammer til at hjælpe eleverne.
FOA repræsenterer en stor del af det pædagogiske personale på landets folkeskoler i kraft af, at fagforbundet både organiserer pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere. Og netop det pædagogiske personale har en væsentlig rolle at spille i forhold til at afhjælpe børnenes støttebehov.
Det gælder eksempelvis ved at sætte ind med mere to-voksen-undervisning.
”Det pædagogiske personale kan understøtte lærerne i undervisningen, så de er to voksne i klasselokalet til at støtte børnene. Det vil også sikre en tværfaglighed, som kommer børnene til gode, fordi der vil være flere forskellige kompetencer i spil blandt de voksne, også på områder, hvor lærerne i dag kan føle, de kommer til kort,” siger Kim Henriksen.
Han peger blandt andet på, at pædagogiske assistenter i kraft af deres uddannelse kan hjælpe børn til at undgå overstimulering og at komme med ind i børnegruppen.
”Men de ekstra kræfter, vi sætter ind med, skal gerne bestå i personale med en pædagogisk uddannelse, så børnene er omgivet af voksne med en stærk faglighed. Derfor bør vi uddanne engagerede og erfarne pædagogmedhjælpere til pædagogiske assistenter,” siger Kim Henriksen.
Han peger også på små børnegrupper som en del af løsningen.
”De små børnegrupper skaber mere ro omkring det enkelte barn, skaber større tryghed og giver mulighed for større fordybelse. Derfor bør vi strukturere mere af undervisningen ud fra, at børnene arbejder i mindre grupper. Det kræver også, at der er flere voksne til stede i timerne,” siger Kim Henriksen, og fortsætter:
”I FOA bidrager vi meget gerne til at finde løsninger, så vi kan kan imødekomme børnenes behov for støtte.
Det store støttebehov i folkeskolen kalder ifølge sektorformanden også på en forbedring af forholdene i landets dagtilbud.
”De første år af børnenes liv er helt afgørende for, hvordan de klarer sig i årene efter. Vi ved, at kvaliteten i dagtilbuddene for de helt små langt fra er god nok. Inden længe får vi en ny kvalitetsundersøgelse på børnehaveområdet, og jeg frygter, at det bliver hård læsning. Hvis vi på den måde ikke giver børnene de bedste forudsætninger allerførst i livet, så bliver det en snubletråd, og så er det ikke mærkeligt, at de får det vanskeligt senere i folkeskolen. Derfor er vi nødt til også at sætte ind med forbedringer på dagtilbudsområdet,” siger Kim Henriksen.
Nøgleord
Kontakter
Kim HenriksenSektorformand
46 97 23 47
Om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 169.000 medlemmer fordelt på 32 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
Over halvdelen af FOAs medlemmer i overgangsalderen har gener, der påvirker deres arbejde25.9.2026 08:49:37 CEST | Pressemeddelelse
Kvindelige FOA-medlemmer i overgangsalderen oplever gener, der påvirker deres arbejde. FOA savner, at arbejdsgiverne tager problemet alvorligt.
På onsdag fejres Maddag over hele Danmark24.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 30. september fejrer daginstitutioner, dagplejere og plejehjem Maddag med masser af aktiviteter og dejlig mad.
Maddag viser de offentlige køkkeners store potentiale23.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver dag serveres mere end én million måltider i det offentlige Danmark. Det viser de offentlige køkkeners betydning for sundhed og livskvalitet. Onsdag den 30. september fejrer de offentlige køkkener på plejehjem og i dagtilbud Maddag
FOA roser Mette Frederiksen for melding om velfærdskriminalitet og profit12.9.2026 13:36:53 CEST | Pressemeddelelse
Mette Frederiksen er i dag på Socialdemokratiets årsmøde stemplet ind i debatten om velfærdskriminalitet og profit på velfærden. Det får stor ros fra FOAs næstformand Thomas Enghausen.
FOA: Nyt studie om PTSD blandt ambulanceansatte bør få alle advarselslamper til at blinke4.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke kun dramatiske enkeltepisoder, der fremkalder posttraumatisk stress. Et nyt studie dokumenterer risikoen for at udvikle PTSD på grund af flere mindre hændelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum