Ny udstilling på Steno Museet får verdens største strikkede moderkage
24.10.2024 10:21:37 CEST | Aarhus Universitet Science Museerne | Pressemeddelelse
Vær med til at vække verdens nok største moderkage til live. Science Museerne inviterer til strikkeworkshop med australsk placenta-strikker og kunstner.

Steno Museet i Aarhus inviterer strikke- og hækleentusiaster til en enestående workshop med den australske kunstner Rebecca Vandyk-Hamilton, som står bag det imponerende kunstværk – en tre meter bred, strikket moderkage. Kunstværket skal være en del af museets nye udstilling "Den Oversete Krop," der sætter fokus på kvindelig biologi og de kønslige uligheder i medicinsk forskning. Udstillingen åbner i januar 2025.
Vær med til at færdiggøre moderkagen
Moderkagen er ankommet til Danmark i fem kufferter. Science Museerne har derfor brug for lokal hjælp til at strikke den sammen igen, så den kan udstilles. Det er en unik mulighed for at blive en del af et kunstprojekt, der vil sætte fokus på moderkagens betydning. Workshoppen giver også plads til refleksion og samtaler om moderkagen og dens ofte oversete rolle i forhold til medicinsk forskning.
Workshoppen afholdes af den australske kunstner Rebecca Vandyk-Hamilton. Alle, uanset erfaring med strik eller hækling, er velkomne til at deltage. Det vigtigste er lysten til at være med i samskabelsen af et kunstværk, der sammen med en hæklet navlestreng skal fungere som indgangen til en vigtig udstilling.
Praktiske oplysninger
- Deltagelse er gratis og giver desuden gratis adgang til Steno Museet hele dagen
- Erfaring med strik eller hækling er ikke nødvendig.
- Man strikker med strikkepinde på størrelse med halve kosteskafte
- Workshoppen foregår på både dansk og engelsk
- Kaffe, te og kage til alle i strikkepauserne
- Alle er velkomne til at deltage
Tid og sted
Workshoppen afholdes på Steno Museet, C.F. Møllers Allé 2, 8000 Aarhus C.
Lørdag 2. november kl. 13-16
Søndag 3. november kl. 13-16
Begrænset antal pladser. Man deltager som udgangspunkt kun den ene dag.
Tilmelding efter først-til-mølle på https://sciencemuseerne.dk
Om udstillingen "Den Oversete Krop"
Udstillingen sætter fokus på, at kvindekroppen er overset i medicinsk og biologisk forskning. Gennem samarbejde med forskere, skoleelever og kunstnere vil udstillingen undersøge, hvordan kønslig skævhed har påvirket forskning, diagnosticering og behandling.
Science Museerne klipper navlestrengen til første del af udstillingen "Den Oversete Krop" 17. januar 2025. Den fulde udstilling åbner i 2026.
Bag projektet
Initiativet er taget af lektor Felicity Mae Davis fra Aarhus Universitet i samarbejde med forskere og kunstnere. Udstillingen er støttet af Novo Nordisk Fonden.
Nøgleord
Kontakter
Kommunikationsrådgiver v. Science Museerne, Trine Bjerre Mikkelsen
email: tbm@sm.au.dk
mobil: 93508248
Billeder
Links
Om Science Museerne
Science Museerne omfatter Ole Rømer Observatoriet, Væksthusene i Botanisk Have Aarhus, Steno Museet, Herbariet og Offentlige Foredrag i Naturvidenskab. Science Museerne hører under Faculty of Natural Sciences, Aarhus Universitet. Læs mere på https://sciencemuseerne.dk
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Science Museerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Science Museerne
Forbered dig til årets største astronomiske begivenhed2.7.2026 08:41:25 CEST | Pressemeddelelse
Steno Museet inviterer til gratis aften onsdag 29. juli 2026 om den delvise solformørkelse, der kan opleves over Danmark den 12. august 2026.
Sommerferie med kroppen, stjernerne og videnskaben i centrum25.6.2026 09:00:01 CEST | Pressemeddelelse
Ny udstilling om den oversete krop, stjerneoplevelser i Planetariet, gratis event om solfomørkelsen, en sjov sporleg og spændende rundvisninger. Hele familien er inviteret med på en sommerferie fyldt med oplevelser på Steno Museet.
Unge klipper snoren til udstilling om blod, bryster og ulighed18.6.2026 11:18:53 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 400 børn og unge har sammen med forskere, kunstnere, en livmoderdonor og Science Museerne skabt en ny udstilling om forskningens blinde vinkler. Onsdag 17.6 åbnede "Den oversete krop – blod, bryster og ulighed" på Steno Museet.
Astronomisk sommer i Aarhus16.6.2026 10:51:41 CEST | Pressemeddelelse
Planetarieforestillinger, astronomi under sommerhimlen både dag og nat, naturoplevelser og et gratis arrangement om sommerens kommende solformørkelse. Science Museerne inviterer børn og voksne til at udforske universet gennem en lang række oplevelser i sommerferien.
Smag på verden – uden at forlade Aarhus11.6.2026 13:54:46 CEST | Pressemeddelelse
Fra bubble tea og bananer til den rådstinkende penisplante. I sommerferien inviterer Væksthusene i Aarhus på en smagfuld rejse gennem fire klimazoner med eksotiske planters overraskende historier.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


