Sparekassen Kronjylland er landets mest socialt ansvarlige bank
24.10.2024 08:31:17 CEST | Sparekassen Kronjylland | Pressemeddelelse
På social ansvarlighed og ansvarlig ledelse er Sparekassen helt i top i kundernes vurdering, viser ny undersøgelse fra EPSI Rating Danmark.

EPSI Rating Danmark har netop offentliggjort deres Bæredygtighedsrapport for finanssektoren, og her er Sparekassen Kronjylland helt i top, når kunderne skal vurdere social ansvarlighed og ansvarlig ledelse. I pressemeddelelsen fra EPSI Rating Danmark udtaler country manager, Sofie Breum:
- Vi ser et meget stærkt pengeinstitut i form af Sparekassen Kronjylland, der de seneste år har formået at levere på de ting, deres kunder efterspørger, særligt når det kommer til relation til kunderne, social ansvarlighed og generelt en pålidelig, ansvarlig måde at drive bank.
I Sparekassen Kronjylland er adm. direktør Klaus Skjødt naturligvis glad for anerkendelsen.
- Siden Sparekassen Kronjylland blev etableret i 1829, har vi haft et formål om at gøre gavn. Det har vi særligt gjort med aktiviteter, sponsorater og donationer i de lokalsamfund, hvor vi er til stede, men også i den måde vi hjælper kunderne og som arbejdsplads. Derfor er jeg naturligvis meget glad for, at kunderne også oplever det i deres liv og lokalsamfund, forklarer han.
EPSI Rating Danmark kunne tidligere på året fortælle, at Sparekassen Kronjylland har Danmarks mest tilfredse kunder på både privat og erhverv.
- Men det får os ikke til at hvile på laurbærrene. Tværtimod får vi bare en endnu større tro på, at vores retning med personlig rådgivning og lokalt ansvar er den rigtige. Vi vil hele tiden stræbe efter at gøre det endnu bedre, slår Klaus Skjødt fast.
Bæredygtighedsindekset måler også på, om kunderne mener, at deres pengeinstitut bidrager til den grønne omstilling. Her ligger Sparekassen Kronjylland nummer seks på listen, og her ser Klaus Skjødt muligheder for forbedringer.
- Det har siden Sparekassens etablering været naturligt at fokusere på netop den sociale ansvarlighed samt ansvarlig ledelse. Vi er dog også meget bevidste om, at det i disse år bliver det stadigt vigtigere også at tænke klima og natur ind. Siden undersøgelsen blev gennemført, har vi blandt andet lavet en stor investering i at etablere en klimaskov på hele 170 hektar, hvor der udover klimaet også bliver fokus på biodiversitet. Så også på det område har vi store ambitioner i Sparekassen Kronjylland, understreger Klaus Skjødt.
Nøgleord
Kontakter
Adm. Klaus Skjødt via 89 12 24 13.
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparekassen Kronjylland
Under halvdelen følger råd om kontanter i hjemmeberedskab5.5.2026 07:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Under halvdelen af danskerne har 250 kroner pr. person liggende i kontanter, som Nationalbanken anbefaler. Kun cirka 1/3 kender overhovedet til Nationalbankens anbefaling. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige og Sparekassen Kronjylland, forud for Beredskabsugen i uge 19.
Sparekassen åbner for indstillinger: Vil støtte vores fælles fortællinger28.4.2026 13:59:37 CEST | Pressemeddelelse
Sparekassen Kronjylland vil støtte de frivillige, der gør lokalhistorien levende.
Guide til penge og værdier på blå mandag16.4.2026 16:06:08 CEST | Pressemeddelelse
Det er tid til konfirmationer og den traditionsrige blå mandag. Bankrådgiver giver her sine gode råd til, hvordan de unge passer på penge og værdier, når blå mandag skal fejres med vennerne.
Sparekassen uddeler 377.500 kroner til fællesskaber for alle8.4.2026 06:23:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en uddeling på 377.500 kroner sætter Sparekassen Kronjylland fokus på initiativer, der gør en ekstra indsats for at inkludere flere i foreningsliv og lokale fællesskaber.
Sparekassen Kronjylland slår rekord med ny udstedelse23.3.2026 13:28:10 CET | Pressemeddelelse
Opnår laveste pris nogensinde for et pengeinstitut, der ikke er SIFI
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

