Stor øvelse på Storebæltsbroen skal træne beredskabet
24.10.2024 08:00:00 CEST | Sund & Bælt | Pressemeddelelse
Beredskabet omkring Storebæltsforbindelsen afholder natten til søndag den 27. oktober en større øvelse på lavbroen. Målet er at sikre, at beredskabet er klar til at håndtere en alvorlig hændelse. Under øvelsen vil togdriften være indstillet, mens der for bilister vil være dobbeltrettet trafik.

Storebæltsforbindelsen er en af Danmarks mest centrale trafikårer. Derfor er det vigtigt, at beredskabet, der sørger for sikkerheden over Storebælt, er trænet til at håndtere potentielle ulykker. For at være bedst rustet til den opgave afholdes der natten til søndag den 27. oktober en stor beredskabsøvelse på lavbroen under ledelse af Fyns Politi.
Øvelsen simulerer en togulykke på lavbroen, som skal komme så tæt på virkeligheden som muligt og involverer både statister, en specialdesignet togvogn, brandbiler og andre redningsfartøjer.
- Vi afholder øvelsen om natten, så vi kan simulere en virkelighedstro ulykke, som samtidig påvirker trafikken over Storebælt mindst muligt. Øvelsen er vigtigt, så vi og de øvrige ansvarlige beredskaber får trænet både procedurer, færdigheder og udstyr samt vores indbyrdes samarbejde, så vi er velforberedte i tilfælde af en alvorlig hændelse, siger politikommissær Ehm Christensen, der er leder i Operativ Uddannelse ved Fyns Politi.
Foruden Fyns Politi, som leder beredskabsøvelsen, deltager en lang række aktører, bl.a. Sund & Bælt, Beredskab Fyn, Banedanmark og DSB.
Sådan påvirker øvelsen trafikken natten til søndag
Øvelsen er planlagt til at foregå om natten, hvor færrest krydser Storebælt. Imens øvelsen er i gang, vil biltrafikken køre dobbeltrettet mellem klokken 22.45 og 06:00.
Broen lukkes for bilister i to omgange af 45 minutter. Henholdsvis lørdag aften klokken 22.00 og igen søndag morgen klokken 06:00 i forbindelse med omlægning af trafikken. Da der vil opstå ventetid under omlægningen, anbefaler Sund & Bælt, at man planlægger sin tur over broen udenfor disse tidsrum.
Al togdrift mellem Korsør og Nyborg vil være indstillet den 27. oktober fra klokken 02:00 (sommertid) til 06:30 (normaltid).
Fakta:
- Der bliver afholdt en stor beredskabsøvelse på Storebæltsforbindelsen hvert 2. år.
- Den seneste beredskabsøvelse blev afholdt i 2022 og foregik i Storebæltstunnelen.
Kontaktoplysninger:
- Kommunikationskonsulent i Sund & Bælt Oskar Leo Matthiesen: Tlf. 2180 7214 mail: olma@sbf.dk
- Fyns Politis pressetelefon 9135 7902 mail: fyn-kommunikation@politi.dk
Nøgleord
Kontakter
Oskar Leo MatthiesenKommunikationskonsulent, Sund & Bælt
Tlf:21807214olma@sbf.dkBilleder

Om Sund & Bælt
Sund & Bælt er en teknologidrevet infrastrukturvirksomhed, som ejer og driver forbindelserne over Storebælt og Øresund og om nogle år også forbindelsen over Femern Bælt til Tyskland. Vi bidrager dagligt til at øge mobiliteten for de mere end 250.000 kunder, som benytter vores infrastruktur. Sund & Bælts datterselskab Brobizz A/S driver herudover automatiske betalingsløsninger, som tilbyder elektronisk afregning på veje, broer, færger og parkeringsanlæg i Skandinavien og Europa. Sund & Bælt har sat en ambition om, at vi skal være bedst til at anlægge, drive og finansiere brugerbetalt infrastruktur, der styrker mobiliteten i Danmark og Europa.
Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Entreprenør på Femern Bælt-projektet genoptager arbejdet efter cyberangreb16.10.2026 13:51:17 CEST | Pressemeddelelse
Efter et cyberangreb mod Femern-entreprenøren FLC, er arbejdet på byggepladsen gradvist blevet genoptaget
Sund & Bælt og Odense Havn indgår eksklusivaftale om fremtidigt partnerskab om Femern-anlæg5.10.2026 13:50:04 CEST | Pressemeddelelse
En aftale om et eksklusivt forhandlingsforløb mellem Sund & Bælt og Odense Havn skal føre til et partnerskab om udvikling og drift af Femern Bælt-tunnelens produktionsanlæg ved Rødbyhavn.
Ny kabelplatform giver trafikændringer på Storebæltsbroen5.10.2026 10:59:10 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag aften den 6. oktober skal Sund & Bælt for første gang teste en ny specialbygget platform til vedligeholdelse af Storebæltsbroens hovedkabler. Den skal sikre, forbindelsen også fremover kan holdes i topform uden at genere trafikken. Platformen skal løftes på plads med en kran, hvilket medfører trafikændringer på broen.
Femern Bælt-tunnelen nærmer sig den første kilometer28.9.2026 08:50:44 CEST | Pressemeddelelse
Med nedsænkningen af det fjerde tunnelelement nærmer Femern Bælt-projektet sig den første kilometer færdig tunnel mellem Danmark og Tyskland.
Trafikken på Øresundsmotorvejen omlægges i uge 39 og 4017.9.2026 09:19:01 CEST | Pressemeddelelse
I uge 39 og 40 omlægger Sund & Bælt trafikken på dele af Øresundsmotorvejen i aften- og nattetimerne samt hen over weekenderne. Omlægningerne er nødvendige for at gøre plads til anlægsarbejde og betyder, at der i perioder kun vil være ét farbart spor i hver retning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum