Nivaagaards Malerisamling

Syng dig grøn!

Del

Kan fællessang være bæredygtig og spille en rolle for en grønnere fremtid? Ifølge sociolog, sangskriver og fællessangsaktivist Anette Prehn: JA! Nivaagaards Malerisamling inviterer til fællessangsforedrag og fællesspisning med en grøn agenda.

Fælessangsforedrag med Anette Prehn
Tirsdag 5. november kl. 17-18

Fællespisning med klimavenlig menu i havefoyeren kl. 18

Den grønne omstilling bliver italesat med tal og i talesprog, men længerevarende adfærdsændring kræver i følge sociolog Anette Prehn hjerte- og erkendelsesspring. Her kan fællessang gøre en forskel og have en særlig rolle at spille i den bæredygtige udvikling.

Kom med til et livgivende og lærerigt sangforedrag denne aften på Malerisamlingen, hvor Anette Prehn fortæller om fællessangens betydning i menneskelivet og leder deltagerne gennem fællessange, der hjælper det bæredygtige natursyn på vej og sætter menneskets rolle på jordkloden i en større sammenhæng.

Sang engagerer både krop, hjerne og hjerte i en grad, der løfter vores indre tilstand og aflaster tankemylder. Tekster kan under fællessang stimulere den mentale omstilling og bane vej for ansvarsfuld tænkning, handlekraft og ændrede adfærdsmønstre. Fællessang kan også dæmpe uro og styrke menneskers forbundethed, tillid og håb.

Anette Prehn er sociolog, sangskriver og forfatter til bl.a. 'På gådejagt efter Jeppe Aakjærs usungne sange' (Gyldendal) og 'Det syngende menneske. Nye veje til forbundethed' (Kristeligt Dagblads Forlag). Hun modtog Aakjærprisen 2024 og besøgte senest Malerisalingen i sommer med det udsolgte fællessangsarrangement 'Aakjær og koen'. Anette Prehn er desuden kendt for sin formidling af hjerneforskning og socialpsykologi, som hun har udfoldet for store dele af erhvervslivet og privatpersoner med populære foredrag, kurser og bogudgivelser (se hjernesmart.dk).

Fællessangsforedraget 5. november finder sted i museets Søjlesal og akkompagneres af pianist Mia Engsager. Der synges bl.a. 'Team Blå Planet' med melodi af Jacob Vestager Tybjerg (2023), 'Stjernesprog' med melodi af Erik Sommer (2023), 'Bare et strejf på vor klode' med melodi af Kristian Bisgaard (2019) samt 'Klodens sommerfuglevinger' med melodi af Rasmus Skov Borring (2018).

Pris 100 kr. inkl. entre til museet / 70 kr. for årskortholdere. 

Fællesspisning: Efter sangforedraget er der langbordsmiddag i havefoyeren på museet. Her serveres en klimavenlig menu bestående af svampebøf med 'bygotto', grillet grønt, kålsalat med æbler og salviesauce.
Pris: 160 kr. / 10 % for årskortholdere

Arrangements- og spisebillet købes via nivaagaard.dk

Nivaagaards Malerisamling blev i 2024 udnævnt som Green Attraction og indskrev sig her som det første museum på Sjælland blandt oplevelsesattraktioner, der gør en særlig indsats for at passe på naturen og opfylder en lang række kriterier om miljøvenlig drift. 

Læs om museets arbejde for bæredygtighed og væredygtighed  her

Billeder

Om Nivaagaards Malerisamling:

Nivaagaards Malerisamling er et klassisk kunstmuseum med en unik samling af 500 års verdenskunst - fra italiensk renæssance, nederlandsk barok og dansk guldalder - og skiftende særudstillinger med nyere eller moderne kunst. Museet ligger i en smuk gammel rododendronpark, der også huser det populære 'Reservat for truede ord' med omkring 100 ord, som er ved at forlade vores sprog

Følg pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling

Metro-omvisning med kunstner Christian Schmidt Rasmussen3.4.2025 13:33:39 CEST | Pressemeddelelse

I anledning af Nivaagaards Malerisamlings aktuelle udstilling med 'Kunstnerkolonien i Hornbæk' inviterer museet på omvisning med en af kunstnerne, Christian Schmidt Rasmussen. Turen går uden for museet til metrostationen Mozarts Plads i Sydhavnen, hvor Christian Schmidt Rasmussen har skabt det monumentale værk 'Ud af barndommen'. Han fortæller om tilblivelsen og fører publikum ind i den rigdom af detaljer og historier, der findes i værket.

Kunstnerkolonien i Hornbæk forlænges til 15. juni4.3.2025 14:36:40 CET | Pressemeddelelse

Publikums store interesse for at se værkerne fra DR-serien 'Kunstnerkolonien i Hornbæk' får Nivaagaards Malerisamling til at forlænge udstillingen med to måneder frem til 15. juni. Det giver endnu flere gæster mulighed for at møde værkerne af de seks samtidskunstnere sammen med museets samling af 500 års verdenskunst og særudstillingen om et andet vigtigt kunstnerfællesskab for 100 år siden, 'Bloomsbury-gruppen. Kunsten at leve', som åbner 6. marts.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye