Hver tredje dansker er klar til at skære ned i abonnementstjenesterne
23.10.2024 09:29:14 CEST | Kompas Kommunikation | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra fintech-platformen Adyen viser, at 38% af danske forbrugere allerede har afmeldt eller planlægger at afmelde abonnementstjenester og - produkter. Det fremgår af Adyens Global Digital Report. I dag har 8 ud af 10 danskere mindst én abonnementstjeneste, og i gennemsnit har danskerne lidt over tre abonnementstjenester hver.

I gennemsnit koster det danskerne 206 kr. om måneden at have abonnementer på diverse tjenester. Den type abonnementstjenester, som danskerne primært overvejer at opsige, er streamingabonnementer til film og TV. 16% af adspurgte danskere oplyser, at de overvejer eller vil afslutte én eller flere af deres film- og TV-streamingtjenester. Dernæst kommer prioritetstjenester (f.eks. hurtigere levering), som 13% overvejer eller har besluttet at opsige. Samtidig med at danskerne rydder op i deres abonnementer, er måltidskasser det, som flest (16%) overvejer at få, som de ikke har i dag.
Hvordan ser virksomheder på abonnementstjenester?
Danske virksomheder har forsat stor interesse i abonnementsindtægter på trods af en midlertidig afdæmpet efterspørgsel fra forbrugerne. Adyens undersøgelse viser, at 7 ud af 10 danske virksomheder overvejer at investere i abonnementstjenester i det kommende år. Lidt over hver tredje virksomhed svarer, at de overvejer at udvide deres abonnementstjenester til flere produkter eller ydelser.
”Antallet af abonnementstjenester fortsætter med at stige, men det er vigtigt for virksomhederne at demonstrere, hvilken værdi deres tjeneste tilbyder. De skal fortsætte med at vinde forbrugernes tillid hver måned. Én af årsagerne til, at denne måde at tilbyde tjenester og produkter er blevet succesfuld, er den problemfrie og friktionsløse betaling. Det gør oplevelsen anderledes for forbrugeren, som ellers gentagende gange skal gennemføre betalinger,” fortæller Tobias Lindh, administrerende direktør for Adyen i Norden og Baltikum.
Tobias Lindh uddyber: ”Abonnementsøkonomien er kommet for at blive. Når konkurrencen bliver hårdere end nogensinde, er virksomheder nødt til at optimere selv de mindste detaljer. Abonnementer forbindes for eksempel med friktionsløse betalinger. I praksis betyder det, at de rette betalingsmetoder er tilgængelige ved tilmelding, og at abonnementet kan fortsætte, selvom brugerens kort bliver ugyldigt, ved tokenisering af kortene. Med disse enkle tiltag kan virksomheder minimere omkostningerne ved mislykkede betalinger, reducere friktion med brugerne og mindske risikoen for tab af abonnenter”.
Sådan får virksomheder succes med abonnementstjenester
- En skræddersyet oplevelse
Mens forbrugerne værdsætter bekvemmeligheden ved e-handel (40%), er skræddersyede oplevelser også vigtige. Abonnementstjenester er en investering, og derfor forventes der belønninger. Forbrugerne sætter pris på personlige tilbud (23%) og bliver mere loyale, hvis oplevelsen skræddersyes til dem(16%).
- Skab loyalitet
Det kan være svært at skille sig ud og differentiere sig. Forbrugerne oplyser, at god kundeservice øger deres loyalitet over for onlinebutikker (35%), men også personlige rabatter (40%) og nemme afbestillinger og tilbagebetalinger (26%) bidrager til øget loyalitet.
- Valgfrihed blandt betalingsmuligheder
Der er flere populære måder at betale online på. Forbrugerne foretrækker i høj grad at betale med kreditkort (53%). Samtidig er udvalget af de fortrukne alternativer bredt. Det er også almindeligt at foretrække direkte bankbetaling (28%) og betaling med digital tegnebog (26%).
Nøgleord
Kontakter
Ása ThórhallsdóttirKompas Kommunikation
Tlf:53651709asa@kompas.dkOm undersøgelsen
I alt har 1.007 danske forbrugere over 18 år besvaret undersøgelsen. Undersøgelsen blev gennemført mellem 3. juni og 19. juni 2024.
I alt har 400 danske virksomheder inden for digital handel deltaget i undersøgelsen. Den blev gennemført mellem 31. maj og 19. juni 2024.
Om Adyen
Adyen (AMS: ADYEN) er den finansielle teknologiplatform, der bruges af mange af verdens førende virksomheder. Ved at tilbyde end-to-end betalinger, datadrevne indsigter og finansielle produkter i én global løsning, hjælper Adyen virksomheder med at nå deres mål hurtigere. Med kontorer over hele verden arbejder Adyen med virksomheder som Spotify, Uber, H&M, Elgiganten og Microsoft. For mere information, besøg Adyen.com.
Følg pressemeddelelser fra Kompas Kommunikation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kompas Kommunikation
86-årig går mod tendensen: Elcyklen holder Martin i gang4.11.2026 09:01:46 CET | Pressemeddelelse
Ifølge en ny undersøgelse oplever næsten to ud af tre ældre, at de er begrænsede i, hvilke fysiske aktiviteter de kan udføre. Samtidig er seks ud af ti mindre fysisk aktive, end de gerne vil være. For 86-årige Martin gør en elcykel det muligt at holde kroppen i gang.
København i top-3: Blandt Europas mest populære parkeringsbyer for udenlandske bilister29.10.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
København er blandt de byer i EU med flest parkeringer foretaget på tværs af landegrænser. Det viser nye tal fra EasyPark og Arrive, hvor den danske hovedstad indtager tredjepladsen, mens svenske Malmø topper listen. Tallene understreger behovet for fleksible parkeringsløsninger, der gør det nemt for bilister at bevæge sig på tværs af landegrænser.
Kommissær Dan Jørgensen: Fjernvarme får central rolle i EU's kommende energipakke9.10.2026 15:10:22 CEST | Pressemeddelelse
Fjernvarme skal spille en langt større rolle i Europas grønne omstilling og mindske EU's afhængighed af importeret fossil energi. Det annoncerer EU's energi- og boligkommissær Dan Jørgensen fredag under et besøg hos et dansk fjernvarmeprojekt. Her løfter han sløret for, at fjernvarme bliver en central del af EU's kommende energipakke for perioden efter 2030.
Nu kan EasyPark-brugere køre automatisk ind og ud af Jeudan-p-huse i København21.9.2026 07:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire populære parkeringshuse er nu blevet tilføjet til EasyPark appen. De Jeudan-ejede parkeringshuse i København har automatisk nummerpladegenkendelse, som gør parkeringen gnidningsfri. Med Express Pay aktiveret åbner bommen automatisk, og parkeringen registreres og betales via den populære EasyPark app.
Ny undersøgelse: Kun 38 procent af danskerne tror på lige adgang til den nyeste medicin2.9.2026 12:44:18 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har stor tillid til sikkerheden og effekten af medicin – ligesom der er stigende opbakning til innovation. Dog mener færre end fire ud af ti, at alle har lige adgang til den nyeste og mest effektive behandling. Særligt kvinder er skeptiske, viser en ny befolkningsundersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum