I dag tændes Danmarks supercomputer
23.10.2024 14:36:58 CEST | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
En af verdens kraftigste supercomputere er nu samlet og officielt klar til at sætte Danmark i den internationale førertrøje, når det kommer til udnyttelsen af ny teknologi.
Den teknologiske udvikling går i disse år hurtigere end nogensinde før. Nye teknologiske løsninger fra danske virksomheder er allerede i høj kurs på den globale scene.
Med åbningen af supercomputeren Gefion får danske virksomheder adgang til helt nye muligheder for at udvikle nye og banebrydende teknologier.
Supercomputer giver for eksempel danske produktionsvirksomheder mulighed for at udvikle højt avancerede digitale kopier af deres produktion. På den måde kan en virksomhed teste og optimere produktdesign, forudse fejl og reducere udviklingstiden og omkostningerne, før produktet overhovedet er fremstillet.
Erhvervsminister Morten Bødskov siger:
”I dag får dansk erhvervsliv et trumfkort. Supercomputeren kan fra i dag sætte turbo på den grønne omstilling og give vores virksomheder et kæmpe forspring på udviklingen af nye teknologier, der kan give dem et forspring i den globale konkurrence. Det skal vi udnytte, og vi ved allerede, at flere danske virksomheder kan se muligheder i at bruge teknologien. For supercomputeren rummer store kommercielle potentialer, hvor en virksomhed fx kan se ind i fremtiden og fintune deres produkter, inden de bliver sat i produktion. Det er med andre ord en banebrydende teknologi på dansk jord, der kan være startskuddet til fremtidens løsninger og erhvervseventyr.”
Sundheds- og indenrigsminister Sophie Løhde siger:
”Med den nye supercomputer får vi muskler i en helt ny kategori, der kan bruges til at styrke forskning og innovation inden for fx sundhedsområdet, så vi bl.a. kan blive bedre til at stille sygdomsdiagnoser og udvikle nye og mere skræddersyede behandlinger. Gefion har et enormt potentiale, og jeg har store forventninger til supercomputeren, som kan være med til at udvikle nye sundhedsløsninger til gavn for patienter og hele sundhedsvæsnet.”
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund siger:
”Perspektiverne i supercomputeren Gefion og muligheden for at opnå banebrydende resultater er kæmpestore. Supercomputeren kan bidrage til, at forskning omsættes langt hurtigere til innovation og nye løsninger - inden for alt fra klimamodeller til sundhedsdiagnostik. Vi kan være stolte af, at vi får en supercomputer af denne kaliber i Danmark. Det viser, at Danmark bliver valgt til, blandt andet fordi dansk forskning er i høj kurs internationalt. Jeg er meget spændt på at se, hvad adgangen til denne unikke supercomputer kommer til at betyde for dansk forskning.”
Digitaliseringsminister Caroline Stage siger:
”Supercomputeren Gefion er et kæmpe skridt fremad for Danmark. Med den i ryggen kan vi i endnu højere grad udnytte kunstig intelligens til at løse nogle af de mest presserende udfordringer som den grønne omstilling, bedre velfærd og vores globale konkurrenceevne. Som et digitalt fyrtårn i Europa skal Danmark ikke bare følge med - vi skal lede an. Gefion er vores mulighed for at sætte standarden for, hvordan vi kan forløse potentialet i kunstig intelligens til at skabe vækst og innovation, samtidig med at vi sikrer en ansvarlig og etisk brug af teknologien. Fremtiden tilhører dem, der tør gå forrest, og det gør Danmark.”
Kontakter
Pressekontakt
Tlf:+45 91 33 70 07Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Ændring af eksportkontrolloven skal sikre danske virksomheders fortsatte drift27.8.2026 10:27:16 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være muligt for danske virksomheder at køre videre, selvom de er ejet eller kontrolleret af personer, der havner på EU’s sanktionsliste. Tiltaget skal sikre beskyttelse af danske arbejdspladser og dansk produktion.
Dansk life science står stærkt trods global uro24.8.2026 13:54:23 CEST | Pressemeddelelse
Trods uro og høje energipriser klarer den danske life science-industri sig godt, viser ny analyse fra Erhvervsministeriet. I 2025 eksporterede industrien for 208 mia. kr. direkte fra Danmark.
Lidegaard sætter konkurrencekraft og forsvarsindustri på dagsordenen i Paris18.6.2026 11:46:14 CEST | Pressemeddelelse
Under besøget vil erhvervs- og konkurrencekraftsministeren have fokus på, hvordan man styrker samarbejdet mellem Danmark og Frankrig inden strategiske og innovative industrier i en verden præget af uro.
Ministeroverdragelse i Erhvervsministeriet3.6.2026 10:12:44 CEST | Pressemeddelelse
Pressen inviteres til overdragelsesforretning i Erhvervsministeriet kl. 14.00.
Bødskov: Ulovligt billigt bras fra tredjelande er gift for EU26.2.2026 09:00:05 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til Bruxelles for at deltage i dagens EU’s konkurrencerådsmøde. Med sig har han en klar vej til at tøjle de massive problemer med onlinemarkedspladser fra tredjelande, som fx Temu.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum