Regionshospitalet Gødstrup ansætter uddannelseschef
23.10.2024 09:30:00 CEST | Regionshospitalet Gødstrup | Pressemeddelelse
Fremtidens uddannelsesopgave er under forandring. Derfor ansætter Regionshospitalet Gødstrup Vibeke Røn Noer som ny uddannelseschef fra den 1. december 2024. Vibeke Røn Noer kommer fra en stilling som forskningsleder, ph.d. ved VIA University College, Center for professionsstudier i Aarhus.

- Med en uddannelsesreform lige om hjørnet, er der mere end nogensinde brug for, at vi som hospital og uddannelsesinstitution orienterer os mod, hvad morgendagens udfordringer kalder på af kompetencer, færdigheder og professioner, siger sygeplejefaglig direktør Rikke Degn om baggrunden for, at hospitalet byder Vibeke Røn Noer velkommen som ny uddannelseschef.
Et blik på helheden
Hvert år har Regionshospitalet Gødstrup blandt andet ansvaret for mere end 1800 elever og studerende fra 22 forskellige uddannelser plus 450 medicinstuderende i formelt klinisk uddannelsesforløb samt 35 ph.d.-studerende, 30 master- og kandidatstuderende og 11 patientskoler med undervisning. Dertil kommer også en systematisk kompetenceudvikling af hospitalets ca. 4.000 ansatte, herunder fortløbende efter- og videreuddannelse for alle faggrupper.
- Vores blik for helheder i forhold til uddannelse er helt afgørende for, at vi fortsat kan være en attraktiv arbejdsplads og en ambitiøs uddannelsesinstitution, hvor vi er initiativrige og dygtige til at udvikle nye læringsformer og -værktøjer tværprofessionelt. Den opgave ruster vi os nu til med Vibeke på holdet, fastslår sygeplejefaglig direktør Rikke Degn, som er stolt af at kunne tiltrække så kompetent en profil fra sundhedsuddannelsessektoren til Regionshospitalet Gødstrup.
Kloge valg for i morgen
Via et dybdegående kendskab til uddannelsessektoren og årtiers erfaring fra professionshøjskolesektoren har hospitalets nye uddannelseschef, Vibeke Røn Noer et skarpt blik på, hvad der skal til for at videreudvikle en bæredygtig uddannelseskultur i Regionshospitalet Gødstrup og sammen med medarbejdere, ledere og studerende bringe den til nye højder.
- Grundlæggende handler det om at træffe kloge valg for, hvordan vi uddanner os til i morgen og tage ved lære af dagen i dag. Det er et felt i konstant bevægelse, og hvor stærke relationer i forpligtende fællesskaber på tværs af fag er en del af løsningen. Jeg ved, at man i Regionshospitalet Gødstrup allerede har gjort sig solide erfaringer med blandt andet tværfaglige studieafsnit og er afsøgende på at afprøve forskellige modeller for læring, fx via simulationstræning. Det er jeg både ydmyg over for og meget nysgerrig på at tage del i.
Prisvindende underviser med sygeplejefaglig baggrund
Vibeke Røn Noer kommer fra en stilling som forskningsleder, ph.d. ved VIA University College, Center for professionsstudier i Aarhus og har høstet mange års erfaring med samarbejde på tværs af uddannelser og professionel praksis som underviser, forsker og leder.
Ud over en autorisation som sygeplejerske fra 1997 har Vibeke Røn Noer en kandidatuddannelse fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet, en erhvervs-ph.d. i pædagogik fra Københavns Universitet plus en lang række lederuddannelser.
Vibeke Røn Noer er en dertil prisvindende underviser. Blandt andet blev hun i 2020 tildelt Uddannelses- og Forskningsministeriets Undervisningspris som et bevis for, at hun på ekstraordinær vis bidrager til god undervisning og et stærkt undervisningsmiljø.
- Stillingen som uddannelseschef på Regionshospitalet Gødstrup er et drømmejob, fordi den handler om det, der er hjerteblod for mig: nemlig at skabe rammer for at uddanne og danne fremtidens professionelle og bidrage til at skabe sammenhæng mellem uddannelse i praksis og løfte potentialet for en øget uddannelseskraft til sundhedsområdet i den midt-vestlige del af Region Midtjylland, siger Vibeke Røn Noer.
Privat er Vibeke Røn Noer bosiddende i Skanderborg med sin mand og to døtre.
For yderligere information
Sygeplejefaglig direktør Rikke Degn, telefon 28 19 40 02
Uddannelseschef Vibeke Røn Noer, telefon 87 55 20 16.
Nøgleord
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Gødstrup
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Gødstrup
1000 borgerønsker skal nu forme sundhedstilbud i Vestjylland30.9.2026 15:02:26 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan vi skabe sundhed - tættere på dig? Det har været overskriften for tre borgermøder, som Sundhedsråd Vestjylland de seneste uger har afholdt. Her har 400 borgere delt mere end 1000 ønsker til fremtidens sundhedsvæsen.
Borgere får lettere adgang til høreapparatbehandling i Midt- og Vestjylland30.9.2026 12:28:34 CEST | Pressemeddelelse
I dag venter borgere op til et år på at få et høreapparat i det offentlige i Region Midtjylland, og efterspørgslen stiger. I alt fem nye hørebokse i Gødstrup, Holstebro og Viborg skal lette adgangen til behandling og imødekomme et voksende behov.
Pia Dalgaard bliver ny servicechef i Driftsafdelingen30.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pia Dalgaard tiltræder den 1. november 2026 som ny servicechef i Driftsafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup.
150 borgere til borgermøde i Herning gav Sundhedsråd Vestjylland lektier for23.9.2026 11:10:08 CEST | Pressemeddelelse
150 borgere gav mandag aften deres perspektiv på fremtidens sundhedstilbud. Forebyggelse, større lighed i sundhed og hjælp, der passer bedre ind i hverdagen, var centrale temaer, da Sundhedsråd Vestjylland inviterede til borgermøde i Herning.
Sammen om diagnosen vinder initiativprisen18.9.2026 09:34:45 CEST | Pressemeddelelse
En ny form for diagnosesamtaler giver øget tryghed og bedre sammenhæng mellem hospital og kommune for patienter med alzheimersdemens. Nu har tiltaget vundet Region Midtjyllands Initiativpris.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum