Nuuday

Nuuday udnævner Christian Thrane til CEO pr. 1. januar 2025

Del

Christian Thrane udnævnes til ny CEO for Nuuday pr. 1. januar 2025, hvor han skal stå i spidsen for den næste fase af virksomhedens transformation. Han overtager efter Jon James, som har stået i spidsen de seneste 3,5 år.

Christian Thrane, ny CEO i Nuuday pr. 1. januar 2025.
Christian Thrane, ny CEO i Nuuday pr. 1. januar 2025. PR

Christian Thrane udnævnes til CEO for Nuuday, hvor han skal stå i spidsen for den næste fase af virksomhedens transformation til et af Europas førende teleselskaber. Christian har solid erfaring med at drive store digitale transformationer og har i de seneste ca. 25 år arbejdet for bl.a. BT Group, Telenor og IBM.

Christian Thrane kommer fra BT Consumer, hvor han i dag er Managing Director of Marketing og han bringer både dansk og international telekommunikationserfaring med sig til Nuuday.

”Christian en erfaren leder, der har skabt stærke kommercielle resultater og i løbet af sin karriere drevet markante transformationer. For mig er Christian den helt rette til at drive den næste fase af Nuudays transformation”, siger Nuudays bestyrelsesformand Mike Parton.

"Efter næsten 15 år i udlandet er jeg utrolig glad for at vende hjem til Danmark og lede Nuudays ambitiøse transformation. Jeg ser frem til at arbejde sammen med bestyrelsen og det stærke team hos Nuuday om at forme den næste fase af transformationen og levere værdi til vores kunder og øvrige interessenter”, siger Christian Thrane.

Efter 3,5 år i spidsen for Nuuday træder Jon James tilbage som CEO ved årets udgang for at vende tilbage til Storbritannien med sin familie. Under Jons ledelse har Nuuday iværksat en radikal transformation, der omfatter en helt ny IT-platform, massive forbedringer af kundeoplevelsen og betydelige innovative produktlanceringer - hvilket har medført en klar forbedring af virksomhedens kommercielle performance og finansielle resultater.

"Vi ansatte Jon for at igangsætte og skabe radikale forandringer i Nuuday. Det har han gjort med stor succes - uanset om det måles i kundetilfredshed, innovationshastighed, teknologiforandring eller finansielle resultater. Vi har altid vidst, at en anden CEO skal føre Nuuday ind i den næste fase, og det rette tidspunkt for både Jon og Nuuday er, når dette kalenderår slutter. Vi er glade for at kunne udnævne Christian Thrane til CEO med virkning fra 1. januar 2025", siger Mike Parton.

"Det har været et privilegium at lede det enestående team hos Nuuday i en af de mest radikale og hurtige transformationer af noget europæisk teleselskab. Jeg er utrolig stolt af den transformation, vi har leveret sammen, og jeg ser frem til at fortsætte vores arbejde indtil min afgang ved udgangen af året. Vi har skabt en positiv energi i virksomheden, og jeg er sikker på, at Christian og Nuuday-teamet vil få lige så stor succes i den næste fase", siger Jon James.

Blå bog – Christian Thrane

2020-2024: Managing Director, Consumer Marketing, BT Group

2016-2020: Chief Marketing Officer, Head of Consumer Division, Telenor Sverige

2010-2016: Chief Marketing Officer & Chief Strategy and Corporate Affairs Officer, Digi Telecommunications (En del af Telenor Group) 

2005-2010: Head of Consumer Products and Segments, Head of Consumer Sales and Channel Management, & Business Development Manager, Telenor Danmark

2000-2005: Strategy Consultant & Executive Assistant for Global VP, IBM Business Consulting Services

Uddannelse: MSc i Economics and Business Administration fra Copenhagen Business School.

Christian er 51 år gammel, bosiddende i London sammen med sin hustru og to børn.

Kontakter

Billeder

Christian Thrane, ny CEO i Nuuday pr. 1. januar 2025
Christian Thrane, ny CEO i Nuuday pr. 1. januar 2025
PR
Download

Om Nuuday

Nuuday består af en række stærke brands, der tilsammen leverer innovative digitale services inden for TV, bredbånd, netværk og telefoni til private kunder og virksomheder. YouSee, Telmore, Hiper og eesy servicerer danskere på tværs af alder, køn og bopæl på privatmarkedet. På erhvervsmarkedet servicerer Nuuday mindre såvel som store erhvervsvirksomheder med TDC Erhverv og Relatel. Nuuday beskæftiger i dag omkring 3.000 medarbejdere og har ca. 6 mio. privat- og erhvervskundeforhold.

Læs mere om Nuuday på nuuday.dk.

Følg pressemeddelelser fra Nuuday

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nuuday

Nuudays svar på udtalelser i medier om rettighedsbetaling20.8.2024 12:12:29 CEST | Pressemeddelelse

Der er i dag fremført udtalelser i medierne om, at Nuuday ikke betaler for brug af ophavsrettigheder, mens vores uoverensstemmelse med Copydan om modellen for rettighedsbetaling bliver vurderet ved domstolen. Det er ikke korrekt. Nuuday har konsekvent meddelt Copydan, at vi ønsker at betale det fulde beløb for brug af rettigheder, mens vi afventer domstolens afgørelse. Nuuday betaler fortsat alle Copydans fakturaer fuldt ud. Nuuday mener entydigt, at der skal være en fair betaling for rettigheder til danske kunstnere, og gennem årene har Nuuday kanaliseret milliarder af kroner til danske rettighedshavere. Nuuday mener også, at danske forbrugere skal betale en fair pris for brug af rettigheder, hvilket vi ikke mener et tilfældet i dag. Ifølge undersøgelser fra forskellige konsulenthuse er den gennemsnitlige ophavsretsbetaling i Danmark 5-7 gange højere end i de lande, vi normalt sammenligner os med. I løbet af de seneste ti år er kundebasen og tv-seningen faldet betydeligt, mens vores b

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye