Arnestedet for den økologiske bevægelse hyldes i ny bog
22.10.2024 12:50:45 CEST | Turbine Forlaget A/S | Pressemeddelelse
Det græske ord Aurion betyder morgen. I år er det 50 år siden foreningen Aurion med formålet at forhandle naturrene fødevarer så dagens lys i Hjørring. En gruppe pionerer stiftede Aurion, der for længst er vokset ud af den lille gule butik i Hjørring og blevet en fødevarevirksomhed med en millionomsætning.

Blandt grundlæggerne af Aurion findes Jørn og Inger Ussing Larsen, der kom til at spille en stor rolle. ”De var pionerer i den danske økologiske bevægelse og iværksættere. Uden dem havde der ikke været noget Aurion. Eller Merkur Andelskasse. Eller Kornets Hus. Eller Kornets Butik. Der havde næppe heller været spelt i den danske kost og ”speltmødre” i det danske sprog for den sags skyld,” skriver Egon Kjøller Nielsen i bogen Aurion – kraften fra Guldager, hvor han tegner et portræt af den virksomhed, der gik forrest i genopdagelsen af de gamle kornsorter. Spelt, emmer, svedjerug og ølandshvede blev atter dyrket, og Aurion har været med til at gøre økologiske fødevarer til en naturlig del af dansk hverdagskost, og er i dag et kendt brand også uden for Danmarks grænser.
Med til historien om Aurion hører også, hvordan Danmarks største værdibaserede pengeinstitut, Merkur Andelskasse, blev til, og hvordan Aurion som partner i et udviklingsprojekt i Bolivia lærte os danskere at spise quinoa. Den nordjyske virksomhed har udsyn og socialt ansvar som en del af sit DNA.
Aurion – kraften fra Guldager fortæller hele historien om Danmarks første biodynamiske bageri og mølleri, foregangsvirksomheden og de visionære ideer, der i dag kommer naturen, mennesker og dyr til gavn. Kornets Hus i Hjørring – et arkitektonisk smukt videns- og inspirationscenter, hvor alle kan lære at bage og bliver klogere på korn – er også udsprunget fra Aurion, og den lange proces bag centerets tilblivelse beskrives i bogen. Egon Kjøller Nielsen fortæller Aurions historie gennem en række centrale personer som blandt andet Inger og Jørn Ussing Larsen, men også nogle af de økologiske og biodynamiske landmænd, hvis virke er forudsætningen for leveringen af de bedste råvarer til Aurions store udvalg af produkter: korn og mel, gryn og grødblandinger, danske bælgfrugter og meget andet.
Egon Kjøller Nielsen var journalist på Vendsyssel Tidende, Aalborg Stiftstidende og Nordjyske Medier i perioden 1971-2016. Hans journalistiske fokus har især været indenfor landbrug og fiskeri, regional udvikling, bolig og byggeri, miljø og energi, samt flygtninge, globalisering og udviklingsbistand.
Aurion – kraften fra Guldager udkommer i forbindelse med Aurions 50års jubilæum.
FAKTA OM BOGEN:
Titel: Aurion – kraften fra Guldager
Forfatter: Egon Kjøller Nielsen
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740697612
Sidetal: 267
Vejl. pris: 299,95 kr.
Udgivelsesdato: 22. oktober 2024
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder

Links
Om Turbine Forlaget
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Ny roman: Rasende kvinder i små, trækfulde huse18.3.2026 11:37:00 CET | Pressemeddelelse
Humoristen Gunnhild Øyehaug er tilbage med en finurlig roman om en enlig kvindelig forfatter i et hus på en bakke. Den anmelderroste roman Her kommer solen udkommer nu på dansk.
Danmarks første kvindelige kriminalbetjent10.3.2026 13:54:01 CET | Pressemeddelelse
D. 15. januar 1920 blev Ellen Jensen-Saltø ansat ved Københavns Politi som kriminalbetjent. Den første kvinde i Danmark med den titel. Tidligere kriminalinspektør og forfatter Frode Z. Olsen er dykket ned i Ellen Jensen-Saltøs efterladte kildemateriale og gjort hende til hovedpersonen i en dokumentarbog om hendes baggrund og pionerindsats som kvinde i dansk politi.
Dyrehavens historie udfoldes i et pragtværk9.3.2026 12:40:57 CET | Pressemeddelelse
Dyrehaven nord for København er Danmarks mest besøgte rekreative område, og dets historie rummer alt fra kongelige jagter til Bakkens Pjerrot og syngepiger. Niels Christensen har brugt flere år på at studere de historiske kilder, som hans firbindsværk – Dyrehaven – Jægersborg Dyrehave og de omliggende skoves historie fra oldtid til nutid – er baseret på. Få hele historien om området, der både kan betegnes som kongens jagtmark og folkets have.
En roman om doktor Glas og magtmisbrug9.3.2026 09:23:00 CET | Pressemeddelelse
Malin Lindroths roman En anden doktor Glas er en skildring af magtmisbrugets anatomi, en slags havareret undersøgelse, hvor grænserne mellem den, der efterforsker, og den, der efterforskes, snart opløses. Den udkommer nu på dansk.
Vild fortælling om Tysklands moderne kulturhistorie6.3.2026 12:04:00 CET | Pressemeddelelse
I En plads i solen beskriver litteraterne Adam Paulsen og Rasmus Vangshardt den tyske livsreformsbevægelse, der begyndte som en protestbevægelse i slutningen af 1800-tallet og siden har sat sit præg på tysk kultur og politik fra det yderste højre til det yderste venstre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum