Blodbryllup på Gamle Scene
30.10.2024 09:59:37 CET | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse
Urpremiere på Blodbryllup – ny helaftensballet af den fremadstormende, unge koreograf Eukene Sagues.

"Save the date," for du er inviteret til bryllup i Spanien. Den 9. november får Gamle Scene premiere på en helt ny helaftensballet, Blodbryllup, skabt af det unge koreograftalent Eukene Sagues.
I ballettens verden står ballerinaen ofte udelukkende på scenen, mens det historisk set er mænd, der koreograferer og har magten. Sagues er således den første kvinde i 30 år, der koreograferer en helaftensballet på Gamle Scene. Med denne opsætning bringer hun nyt liv til Federico García Lorcas intense kærlighedsdrama fra 1933.
"Eukene Sagues har skabt en radikal fortolkning af sin landsmands skuespil," siger midlertidigt konstitueret balletmester Amy Watson. "Hun ser historien gennem en nutidig og feministisk linse, hvor kvindefigurerne udfordrer deres fastlåste roller i et patriarkalsk samfund. Dansehistorisk trækker hun på sin egen baskiske baggrund samt på Lorcas Andalusien og forener den spanske inspiration med sin store kærlighed til den danske tradition fra August Bournonville."
Blodbryllup fortæller historien om en brud, hvis bryllup udvikler sig til et blodigt opgør, da hun under bryllupsfesten vælger at flygte og bliver forfulgt af sin tidligere elsker Leonardo. En dramatisk jagt igangsættes, og under skovens måne afsløres menneskets uforløste drifter og skæbnesvangre valg.
Eukene Sagues, der er solist ved Den Kongelige Ballet og opvokset i en familie af spanske teaterfolk, flyttede alene til Frankrig bare 14 år gammel for at forfølge en karriere i dansen. I dag er hun 30 år og ansat som solist ved Det Kongelige Teater. Hun er opvokset med et stærkt politisk engagement og har de senere år været meget aktiv i teatrets udvikling hen imod en mere moderne og inkluderende arbejdsplads gennem sit arbejde i diversitetsgruppen og som dimittend fra ballettens udviklingssatsning "Koreorama".
”I takt med at kunstbranchen udvikler sig, forsøger jeg at skabe en samarbejdsproces, hvor alle føler sig respekterede, involverede og ansvarlige,” siger Sagues. ”Jeg lægger vægt på et hårdt, men samtidigt bæredygtigt arbejde i et miljø, der bygger på respekt. Jeg er dybt taknemmelig for at teatret og alle mine kollegaer i balletten har set mig, som jeg er, uden at forsøge at forme mig til noget mere mainstream, og for at vise mig tilliden til at fastholde mine værdier og min integritet.”
Blodbryllup har Sagues og det kunstneriske hold dedikeret til de kvinder verden over, som ikke gives samme mulighed for at udtrykke sig frit.
Blodbryllup har urpremirer på Gamle Scene lørdag den 9. november kl. 20.
Kontakter
Anna-Katarina GravgaardPR- og presseansvarlig, ballet
Tlf:+45 61 70 84 94akgr@kglteater.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Brillant ballet og musik11.9.2026 09:16:54 CEST | Pressemeddelelse
Den ikoniske ballet "Juveler" har repremiere på Gamle Scene den 19. september.
Tatjana Gürbaca Directs Werther at the Royal Danish Opera7.9.2026 10:38:55 CEST | Press release
An all-consuming love defies all reason in Massenet’s opera Werther, based on Goethe’s novel Die Leiden des jungen Werther. Royal Danish Opera tenor Jacob Skov Andersen makes his role debut as Werther in Tatjana Gürbaca’s acclaimed production of this emotionally charged opera.
Dødsensfarlig forelskelse7.9.2026 10:00:37 CEST | Pressemeddelelse
En stormende og altopslugende forelskelse trodser al fornuft i Massenets opera Werther, som er baseret på Goethes roman Den unge Werthers lidelser. Den Kongelige Operas tenor Jacob Skov Andersen rolledebuterer som Werther i Tatjana Gürbacas roste iscenesættelse af den passionerede opera.
Yahya Hassans families historie får urpremiere på Det Kongelige Teater31.8.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Yahya Hassans families bog Familien Hassan bliver for første gang til teater med urpremiere den 18. september i Skuespilhuset. En stærk forestilling om søskendekærlighed, rodløshed og et krater efter en stemme, der udelukkende talte i store bogstaver. Familien Hassan tager til november på turné rundt i Danmark.
Bournonville to open the season - every year28.8.2026 11:52:37 CEST | Press release
The Royal Danish Ballet opens its season with "To Joy - August Bournonville." The production also launches an ambitious six-year strategy to preserve and revitalise the legacy of the internationally renowned Danish choreographer. The Aage and Johanne Louis-Hansen Foundation and the Augustinus Foundation are supporting the initiative with a total of DKK 48 million, 6.4 million euro.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

