MENY giver 500.000 kr. til støtte for danske fødevareproducenter
22.10.2024 11:01:16 CEST | Dagrofa ApS | Pressemeddelelse
I en ny indsats for at styrke mindre danske fødevareproducenter, lancerer dagligvarekæden MENY et nyt stipendieprogram på 500.000 kr. Stipendierne er rettet mod producenter, der samarbejder med MENY, og skal fremme innovation, bæredygtighed og vækst.

Tre mindre danske fødevareproducenter kan nu få del i en halv million kroner fra dagligvarekæden MENY.
Stipendierne, der lyder på 250.000 kr, 150.000 kr. og 100.000 kr., gives til tre af de knapt 50 mindre producenter, som har et etableret samarbejde og leverer produkter til MENYs Danske Madskatte. Programmet er et led i MENYs strategiske satsning på at styrke kvaliteten af danske fødevarer under "Danske Madskatte"-initiativet.
Økonomisk støtte til innovation og bæredygtighed
Stipendiet er specifikt designet til at støtte producenter, som ofte har begrænsede ressourcer og arbejder under udfordrende forhold. Ved at tilbyde økonomisk støtte og synlighed håber MENY at styrke leverandørernes evne til at udvikle nye produkter, forbedre deres produktionskapacitet og fremme bæredygtige metoder.
"Vi ønsker at anerkende de mindre leverandører, der spiller en afgørende rolle i at sikre høj kvalitet og diversitet i vores fødevareudbud," siger Anette Christensen, sortimentschef i MENY.
"Ved at tilbyde denne form for støtte, håber vi at bidrage til deres fortsatte vækst og til vores mission om at levere de bedste danske fødevarer til vores kunder, fortsætter hun."
Stipendiets formål og kriterier
Stipendiets formål er at støtte leverandørerne i deres produktudvikling, forbedre deres produktionskapacitet og fremme bæredygtige initiativer, såsom omlægning af produktionsmetoder for at reducere miljøpåvirkningen. MENY ser dette som en investering i leverandørernes succes.
Ansøgere til stipendiet skal opfylde følgende kriterier:
- Leverandørens varer skal være en del af MENYs grundsortiment.
- Produkterne skal være fremstillet med mindst 75% danske råvarer, og leverandøren skal være 100% dansk.
- Leverandørerne skal demonstrere et fokus på innovation, bæredygtighed eller sociale initiativer i deres produktion.
- Større virksomheder med betydelige markedsandele er ikke målgruppen for dette stipendium.
De produkter, der udvikles som en del af stipendieprogrammet, vil blive lanceret i MENYs butikker, hvilket giver leverandørerne en unik mulighed for at præsentere deres varer for et bredt publikum.
En investering i dansk fødevareproduktion
Med dette initiativ ønsker MENY at fremme kvalitet og innovation i den danske fødevarebranche. Stipendiet vil ikke blot hjælpe leverandørerne med at optimere deres produktion, men også give dem en platform til at udvikle og lancere nye produkter, der kan styrke både deres egen forretning og MENYs sortiment.
"I MENY ønsker vi at bidrage aktivt til vækst i den danske fødevaresektor, og ved at støtte danske leverandører på denne måde, gør vi en reel forskel. Vi siger også tak og anerkender deres indsats i det gode samarbejde, vi har haft hidtil" siger Richo Boss, kædedirektør i MENY.
Hvem der modtager stipendierne bliver offentliggjort på MENYs årlige købmandsmøde den 20. november.
Nøgleord
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkOm Dagrofa
Med mere end 530 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Forældre kan være en af nøglerne til at løse manglen på faglærte30.10.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er Danmark på vej mod at mangle 99.000 faglærte i 2030. Tidligere har erhvervslivet peget på de unges forældre som et problem for erhvervsuddannelser. En ny undersøgelse foretaget for Dagrofa viser, at opbakningen fra forældrene dog langt fra er det problem, den ofte gøres til.
Esse er Årets Restaurant i Den danske Spiseguide28.10.2026 12:59:47 CET | Pressemeddelelse
Esse i København er Årets Restaurant 2026 ifølge Den danske Spiseguide. Titlen blev uddelt søndag aften på Scandic Strandpark i Kastrup, hvor Brasserie Carl også blev hyldet som Årets Bistro/Brasserie/Trattoria, mens Allan Jørgensen fra Resumé vandt i kategorien Årets Restaurantchefprofil.
10 år med et gratis lift hjem til jul: SPAR sender igen danskerne hjem27.10.2026 07:10:00 CET | Pressemeddelelse
For tiende gang sender supermarkedskæden SPAR julebusser ud på de danske veje, så danskerne kan komme gratis hjem til jul. I år er der ekstra forkælelse ombord i anledning af jubilæet.
12 landsbyer på Sjælland og øerne har selv reddet deres dagligvarebutik23.10.2026 06:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra Røsnæs til Lolland og øen Omø har borgerne sammen med Dagrofa holdt liv i den lokale butik. Og der er plads til flere: Dagrofa har udpeget omtrent 50 mindre byer i hele landet, hvor der er plads til en dagligvarebutik – ti af dem på Sjælland og øerne, flere end i nogen anden landsdel.
Otte fynske landsbyer og øer har selv reddet deres dagligvarebutik23.10.2026 06:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra Veflinge på Nordfyn til Strynø i det sydfynske øhav har borgerne sammen med Dagrofa sikret den lokale butik. Og der er plads til flere: Dagrofa har udpeget knap 50 mindre byer i hele landet, hvor der er plads til en dagligvarebutik – syv af dem på Fyn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum