På en frisk oktobermorgen fejrede glade kunder åbningen af Lidl i Allerøds bymidte
24.10.2024 12:33:10 CEST | Lidl Danmark | Pressemeddelelse
Der var store smil, da butikschef, Oli Spendrup, klippede den røde snor og kunne byde kunder indenfor i sin spritnye butik. Det er Allerøds første Lidl-butik og byens første dagligvarebutik uden tobaks- og nikotinprodukter på hylderne.

Torsdag morgen var Allerød Stationsvej 3 i Allerød pyntet op til fest. Ballonerne var røde, gule og blå, kaffen varm og åbningstilbuddene helt i bund.
Anledningen var, at dagligvarekæden Lidl slog dørene op til sin første butik i den nordsjællandske by – og sin butik nr. 163 i Danmark. I front står Oli Spendrup, der er opvokset i Hillerød og derfor har et godt kendskab til lokalområdet, og det var svært at skjule, hvor meget han har glædet sig.
“Mit team og jeg har set meget frem til at byde nye kunder indenfor i vores butik, hvor vores altoverskyggende mål er at blive deres foretrukne dagligvarebutik med kvalitetsprodukter på hylderne, service helt i top og de bedste tilbud. Samtidig vil vi gøre vores for at deltage aktivt i det lokale liv og bidrage til et sundere lokalsamfund, blandt andet fordi vi er Allerøds første dagligvarebutik uden tobaks- og nikotinprodukter, hvilket jeg er meget stolt af.”
Onsdag aften var 2000 af butikkens nærmeste husstande inviteret til naboaften – og med antallet af fremmødte her og til torsdagens officielle åbning tyder det på, at borgerne i Allerød har set frem til at få en ny dagligvarebutik at gøre sine indkøb i.
En helt særlig placering i bymidten
Om du blot skal have en kold drik eller en pose snackgulerødder på vejen, handle ind til hele ugen eller hente friskbagt morgenbrød med til dine kollegaer, så har den nye Lidl i Allerød det hele, hvis man spørger Oli Spendrup.
Og det er ikke kun produkterne på hylderne, som spiller. Også butikkens beliggenhed helt i centrum af Allerød er helt optimal, fortæller, Mads T. Nielsen, udvikling- og ejendomsdirektør i Lidl.
“Jeg mener, at vores spritnye butik er dén dagligvarebutik i Allerød med den allerbedste placering og samtidig de bedste parkeringsforhold med 61 pladser så centralt i byen. Beliggenheden lige mellem togstationen og butiksbymidten og også som en del af et boligområde kommer til at give et godt kundeflow hele dagen, og jeg glæder mig til at følge butikken fremover.”
Hvis du gerne vil møde Oli Spendrup, hans team og ikke mindst tjekke den nyeste Lidl-butik ud, så finder du den på Allerød Stationsvej 3, 3450 Allerød. Der er åbent mandag-søndag kl. 7-21.30.
Nøgleord
Kontakter
Thomas SejersenPresseansvarlig - Lidl
Tlf:76 35 00 10presse@lidl.dkBilleder





Om Lidl Danmark
I Lidl Danmark står vi for den bedste kvalitet til den bedste pris. Som dagligvarekæde koncentrerer vi os om det væsentlige. Gennem vores effektive processer og det tillidsfulde samarbejde med vores partnere garanterer vi et fremragende forhold mellem kvalitet og pris og et velgennemtænkt vareudbud. Som kunde i Lidl kan du trygt regne med, at vores produkter er friske og af god kvalitet. Vores medarbejdere arbejder hver dag for, at vores kunder nemt og enkelt kan købe ind i vores 163 butikker.
Du er altid velkommen til at skrive til os på presse@lidl.dk
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Lidl reducerer sine emissioner i Scope 1 og 2 med 75 procent10.9.2026 12:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl Danmark udgiver i dag sit nyeste bæredygtighedsmagasin for kalenderåret 2025, hvor kæden blandt andet præsenterer sine klima- og sundhedsresultater. En af de centrale milepæle er en reduktion af Scope 1- og 2-emissionerne på 75 procent siden baseline i 2019, hvor blandt andet en omlægning fra naturgas til fjernvarme på logistikcenteret i Kolding og i udvalgte butikker har spillet en afgørende rolle.
Stedtillæg i hovedstadsområdet: Lidl skruer op for konkurrencen om de bedste talenter21.8.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I kampen om de dygtigste medarbejdere giver Lidl et stedtillæg på 2.500 kroner til souschefer i hovedstadsområdet. Erfaringerne med stedtillæg til butikschefer viser, at det medfører flere ansøgere og nye fagligheder. Det tiltrækker kandidater med solid erfaring fra branchen og skaber samtidig et stærkt grundlag for at beholde dygtige ledere.
Danskerne ændrer indkøbsvaner: Lidl er Danmarks billigste dagligvarekæde for fjerde gang i træk21.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny uafhængig prisgennemgang fra Madprisluppen viser, at Lidl igen har den billigste indkøbskurv ud af samtlige 12 dagligvarekæder i Danmark. Danskerne har taget godt imod de faste lave priser, og Lidl har oplevet en stor kundefremgang siden maj.
Lidl hjælper lokale producenter med at få styr på klimaregnskab og klimamål14.8.2026 11:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere af Lidls danske leverandører har fået en hjælpende hånd til at arbejde med reduktion af CO2 i værdikæden. Det giver lokale fødevareproducenter overblik over deres klimaaftryk og besparelser på både udledninger og økonomi.
6,7 millioner croissanter på et år: Lidls 5-kroners croissant hitter hos danskerne3.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For et år siden satte Lidl Danmark croissanter til 5 kroner på hylderne. Siden har danskerne købt 6,7 millioner af den franske klassiker, som i dag er blandt de mest populære varer i Lidls bake off-sortiment.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum