Louise Korsgaard Frederiksen kåret som Årets Griseelev 2024
Louise Korsgaard Frederiksen er blevet kåret som Årets Elev 2024. Den prestigefyldte pris blev uddelt på årets Grisekongres, hvor Louise blev anerkendt for sin passion for landbrug og sit stærke engagement i griseproduktionen.

"Landbrug er det fedeste i verden, og jeg kan ikke lade være med at snakke om det," fortæller Louise, som deler sin hverdag med næsten 4.000 følgere på TikTok. Her formidler hun landbrugets mange facetter på en levende og inspirerende måde. Flere af hendes videoer er blevet set over 100.000 gange, og hun besvarer spørgsmål om alt fra farestalde til livet som landmand.
Fod under eget bord
For Louise er målet klart: hun vil være selvstændig landmand.
"Det er ikke et spørgsmål om hvis – det er et spørgsmål om hvornår," siger hun bestemt.
Louises engagement rækker langt ud over de sociale medier. Som bestyrelsesmedlem i LandboUngdom og elev på Asmildkloster Landbrugsskole har hun skabt sig en vigtig rolle som ambassadør for dansk landbrug.
"At have Louise i klasseværelset er en fornøjelse. Hun er altid smilende og fuld af energi. Hun er en fantastisk repræsentant for dansk griseproduktion – og for landbruget generelt," siger Lars C. Nielsen, hendes underviser på skolen.
Passion viser vejen
Louises mor, Tina Korsgaard Frederiksen, der også er griseproducent, er stolt over datterens dedikation.
"Jeg tror, fremtiden bliver vild, især indenfor griseproduktion. Louise er ung, frisk, og hun vil det virkelig. Jeg var nok ligesådan, da jeg selv startede," fortæller Tina med et smil.
Med sin energi, passion og evne til at formidle landbrugets verden er Louise Korsgaard Frederiksen en værdig modtager af prisen som Årets Elev 2024.
Ud over den flotte titel som Årets Elev 2024 kan Louise Korsgaard Frederiksen også glæde sig over en præmie på 10.000 kroner.
De andre nominerede
De to andre nominerede elever, der hver bliver præmieret med en pengepræmie på 5.000 kroner, er:
Kia Møller Thomasen
Valdemar Hauge Johnsen
Med prisen som Årets elev ønsker Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris at sætte fokus på branchens dygtige elever, som blandt andet udviser faglighed, initiativ og nysgerrighed.
Kontakter
Landbrug & Fødevarer pressetelefon
Tlf:33394520presse@lf.dkOm Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
L&F: Fremdrift i lavbundsprojekter viser, at frivilligheden virker9.7.2025 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Over halvdelen af de lavbundsjorde, der ifølge trepartsaftalen skal udtages, er nu identificeret. Lokal inddragelse og frivillige aftaler er en del af forklaringen på den store succes.
1000 børn tager på Madskoler i sommerferien30.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Denne sommer tager 1000 madglade børn grydeskeen i egen hånd og sender forældrene ud af køkkenet. Sammen med frivillige instruktører bruger børnene fem dage på at dyrke madglæden imens nye venskaber spirer.
Landbrugets trepartsrepræsentanter tager ansvaret for Danmarks arealer: Nu skal det store arbejde for alvor omsættes lokalt24.6.2025 10:25:16 CEST | Pressemeddelelse
For præcis et år siden blev den grønne trepartsaftale indgået. I dag er arbejdet for at gøre aftalen til virkelighed rykket ud i 23 lokale treparter. I den grønne trepart omkring Limfjorden er der opbakning fra lodsejerne. Flere hundrede landmænd og lodsejere har foreslået arealer, der skal blive til mere natur, skov og vådområder omkring omegnen.
Lokale landmænd tager ansvar i den grønne trepart24.6.2025 10:24:45 CEST | Pressemeddelelse
Landbrugets trepartsrepræsentanter tager ansvaret for Danmarks arealer: Nu skal det store arbejde for alvor omsættes lokalt. Flere hundrede landmænd og lodsejere har foreslået arealer, der skal blive til mere natur, skov og vådområder omkring lillebælt.
Landbrugets trepartsrepræsentanter tager ansvar lokalt24.6.2025 10:23:50 CEST | Pressemeddelelse
For præcis et år siden blev den grønne trepartsaftale indgået. I dag er arbejdet for at gøre aftalen til virkelighed rykket ud i 23 lokale treparter. I den grønne trepart omkring Lillebælt er der god stemning og opbakning fra lodsejerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum