Kongeparret på energifremstød i Kiel
Tyskland med Slesvig-Holsten i front er det største eksportmarked af danske grønne energiløsninger. Tirsdag åbner Kongeparret i Kiel en stor energikonference, der skal lægge skinnerne for et forstærket dansk-tysk energisamarbejde fremover – for mulighederne er store.

Dansk eksport af energiteknologi til Tyskland rundede 13 mia. kr. i 2023. Det er 15 procent af Danmarks samlede eksport af energiteknologi, så der er al mulig grund til, at Kong Frederik 10. i dag holder åbningstalen ved energikonference med deltagelse af over 40 energi-virksomheder i Kiel.
- Med den grønne profil, som vores Kongepar har, så er jeg glad for, at Kong Frederik vil være første hovedtaler ved vores store grønne energikonference i Tyskland. Det fortæller noget om Kongeparrets engagement i grønne energiløsninger, siger adm. direktør i Dansk Industri (DI) Lars Sandahl Sørensen.
- Tyskland er vores største aftager af grønne løsninger, og denne konference er springbræt til at gå skridtet videre fra vind, energieffektivisering og fjernvarme til nyere teknologier og samarbejdsområder. Mulighederne inden for eksempelvis brint og CO2-fangst og -lagring er store - derfor er denne konference så vigtig.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og ministerpræsident for Schleswig-Holstein, Daniel Günther vil indtage talerstolen efter Kong Frederik.
DI har arrangeret konferencen sammen med Danmarks ambassade i Berlin, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Danish Energy Export. Fokus er på brint og CO2-fangst og -lagring (CCS), hvor der er store nye samarbejdsmuligheder mellem Danmark og Tyskland, der nationalt har høje grønne mål og ambitioner.
- Nye samarbejdsområder kan konkret være muligheden for, at tysk CO2 kan blive lagret i Danmark. Og det kan være det planlagte brintrør mellem Danmark og Tyskland, da Tyskland har et stort behov for grøn brint. Hvis får vi infrastrukturen og rammerne op at stå sammen, så er der store muligheder for yderligere grønt samarbejde mellem vore to lande, siger Lars Sandahl Sørensen.
Slesvig-Holsten er indgangen til Tyskland og Europa for grønne danske virksomheder. Og Kiel er et ideelt sted at mødes, da Slesvig-Holstens regering er afgørende for beslutninger mellem Danmark og Tyskland om brintledningen og lagring af CO2.
- Slesvig-Holsten har markant betydning for Danmark. Der er et stort dansk mindretal i regionen, som Kongeparret besøger, og ingen steder i verden er der så stor interesse for danske grønne energiløsninger, siger Lars Sandahl Sørensen.
Ud over åbningen af energikonferencen i Kiel vil Kongeparret i Slesvig-Holsten besøge Dannevirke og det danske mindretal i Flensborg.
Kontakter
Pressekoordinator Lars Bøgeskov, 2236 3138, larb@di.dk
Vicedirektør Troels Ranis, 2328 5056, TRRA@DI.DK
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Europæiske erhvervsorganisationer med DI i spidsen efterlyser klimahandling9.7.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
EU skal følge sine klimamål op med handling. Det gavner både erhvervslivet og EU’s konkurrenceevne. Sådan lyder budskabet i en fælles erklæring fra europæiske erhvervsorganisationer fra Danmark, Tyskland, Frankrig, Irland, Sverige, Norge og Finland, som Dansk Industri har taget initiativ til.
DI: Hvor skal de ældre bo om 15 år?9.7.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Om kun 15 år er antallet af ældre over 80 år i Middelfart, Svendborg, Rebild, København, Helsingør Holbæk, Horsens, Odder, Silkeborg, Halsnæs, Skanderborg og Aarhus kommuner steget med over 60 procent, viser nye tal. Det kræver flere ældreboliger og plejehjem, som kommunerne allerede nu skal planlægge og reservere penge til. Friplejehjem kan være kommunernes redning, mener DI.
DI: Hvor skal de ældre bo om 15 år?9.7.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Om kun 15 år er antallet af ældre over 80 år i Middelfart, Svendborg, Rebild, København, Helsingør Holbæk, Horsens, Odder, Silkeborg, Halsnæs, Skanderborg og Aarhus kommuner steget med over 60 procent, viser nye tal. Det kræver flere ældreboliger og plejehjem, som kommunerne allerede nu skal planlægge og reservere penge til. Friplejehjem kan være kommunernes redning, mener DI.
DI: Ny EU-kvantestrategi er et stort spring fremad2.7.2025 15:35:25 CEST | Pressemeddelelse
Kommissionen har i dag fremlagt udspil til ny kvantestrategi, der lægger en ramme for hvordan vi omsætter kvanteteknologi til værdi i virksomhederne. Strategien vil styrke vores europæisk konkurrenceevne på området – men den kunne godt være endnu mere ambitiøs, mener DI.
DI: bøvl og byrder er største udfordring for konkurrencekraften1.7.2025 07:56:25 CEST | Pressemeddelelse
Landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), offentliggør i dag Danmarks hidtil mest omfattende studie af de administrative byrder, der dagligt rammer virksomhederne – og hvordan byrderne bremser vækst, skaber frustrationer og hæmmer europæisk konkurrencekraft og udviklingsmuligheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum