Pas på din hund i efteråret
Naturen viser sig fra sin allersmukkeste side, når temperaturen falder, og efteråret melder sin ankomst. Men med det køligere vejr følger flere potentielle farer for vores firbenede venner; giftige svampe, nedfaldsfrugt og havens blomsterløg udgør særlige risici for hunde, som kan forårsage alvorlige sundhedsproblemer. Se her, hvad du skal være opmærksom på:
Kastanjer
Både kastanjefrugten, bladene, blomsterne og barken indeholder stoffet glycosidet aesculin, som er giftigt for hunde, men nok især hvalpe og unghunde kan finde stor fornøjelse i at lege med frugten. Disse udgør ikke kun en risiko for forgiftning; de kan ligeledes sætte sig fast i mave eller tarm og gøre operation nødvendig.
Svampe
Når danskerne tænker på giftige svampe, er det som regel fluesvampen, den røde svamp med hvide pletter, de tænker på men vilde svampe findes i alle mulige former, farver og størrelser. Selv om nogle typer vilde svampe er spiselige, er det ofte svært at skelne disse fra de giftige typer. Hvis din hund spiser en ukendt svamp, kan det gøre den utilpas med opkastning, diarré, rysten mm. Nogle svampe forårsager blot mavebesvær, mens andre kan være dødelige. Har du har mistanke om, at din hund har spist giftige svampe, skal du tage til dyrlægen så hurtigt som muligt. Medbring information, om hvilken svamp hunden har spist – eller evt. rester af svampen.
Agern
Agern indeholder en type gift kaldet garvesyre, der kan give din hund dårlig mave. I større mængder kan giftstofferne forårsage nyre- og leversvigt. Grønne agern indeholder de højeste mængder tanniner og er mere giftige end brune. Ud over at være giftige kan agern også blokere din hunds tarm, og en operation kan blive nødvendig.
Nedfaldsfrugt
Efterår er æbletid, og da der hænger og ligger en del æbler og pærerester i haven, skal du være ekstra opmærksom. Nedfaldsfrugten tiltrækker også snegle, der kan smitte hunden med hjertelungeorm, en infektion forårsaget af ormelarver, som hunden pådrager sig ved at spise eller slikke slim op fra inficerede snegle, hvilket kan føre til svær hoste, vejrtrækningsbesvær, træthed, manglende appetit, diarré og opkastninger, evt. blødningsforstyrrelser og symptomer fra nervesystemet.
Når frugterne ligger på jorden, begynder de at gære, og under gæringsprocessen danner de alkohol. En lille mængde kan i bedste fald blot gøre hunden småberuset, men større mængder kan føre til alvorlig alkoholforgiftning og gøre vedvarig skade på hundens indre organer.
Blomsterløg
Hvis du er havemenneske, ved du, at efteråret er det perfekte tidspunkt til at få blomsterløg i jorden. Men når du planter, skal du huske at holde godt øje med din hund; påskelilje-, tulipan- og krokusløg er alle være giftige og kan gøre din hund utilpas. Planteløg indeholder mere koncentrerede mængder toksiner end andre dele af planten, så de kan forårsage mere alvorlige virkninger, og de fleste af dem forårsager som minimum dårlig mave.
Rotte- og musegift
Når temperaturen falder, begynder mus og rotter at lede efter et varmt sted at tilbringe vintermånederne. Muse- og rottegift er designet til at være attraktive for gnavere, men lugten vil ligeledes tiltrække hunden. Så bruger du giftstof mod skadedyr, skal du sørge for, at de placeres på steder, hvor din hund ikke kan nå dem.
Kontakt altid din dyrlæge med det samme, hvis du er bekymret for, at din hund har indtaget nogen af ovennævnte (eller andre) giftige stoffer, eller hvis hunden har symptomer på forgiftning.
Nøgleord
Kontakter
Anne OrholtKommunikationsrådgiverOrholt Media
Tlf:+ 45 2897 1907anne@orholt.dkLotte EversMarketingchefAgria Dyreforsikring
Tlf:2878 3270lotte.evers@agria.dkBilleder
Links
Om Agria Dyreforsikring
Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år og skal, med specialistkundskab og engagement, udvikle og sælge tryghed for dyr og mennesker. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel gnavere, miniature grise, reptiler og racefugle. De fleste af virksomhedens medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyrehelbred og bidrager til veterinærmedicinsk forskning. Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring). Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England.
Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Forsikringsselskab i nyt samarbejde med landsdækkende hundeevent12.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Allerede fra den 1. december 2024 er Agria Dyreforsikring en del af sponsorteamet bag Skandinaviens største terrænløb med hund, K9 Biathlon for alle. Et samarbejde, der vil gavne både de firbenede og deres ejere.
Derfor skal du børste din hunds tænder8.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ikke tidligere offentliggjort undersøgelse, udarbejdet for Agria, viser, at hele 95 % af danske hundeejere ikke børster deres hunds tænder dagligt. Dette kan påvirke din hunds sundhed kan føre til mund- og tandproblemer samt store smerter. Derfor får du her Agrias bedste tandbørstnings-tips.
Så længe venter danskerne, før de får et nyt kæledyr6.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
De fleste dyreejere, der har måttet sige farvel til en hund eller kat, ved, hvor svært det kan være. Selv om man får et nyt dyr, vil det følelsesmæssigt aldrig erstatte det dyr, der er væk. Men hvor længe venter danske kæledyrsejere, før de er klar til at inkludere et nyt dyr i hjem og hjerte? Det har dyreforsikringsselskabet Agria spurgt danske kæledyrsejere om. Læs resultaterne her
Tendens eller tosset: Danskernes afdøde kæledyr ender i urner og smykker29.10.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I takt med at kæledyr i stigende grad er blevet fuldgyldige familiemedlemmer, er der sket en markant ændring i, hvordan vi håndterer deres efterliv: Danskerne vælger i stigende grad at få kremereret deres kæledyr frem for at begrave det under æbletræet eller lade dyrlægen bortskaffe det. Men at beholde kæledyrs jordiske rester er da lidt tosset… Eller er det?
Kan dine firbenede venner ses i trafikken?18.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efterårsmørket er over os, og det betyder øget risiko for både to- og firbenede trafikanter. Når vi skifter fra sommertid til vintertid den sidste søndag i oktober, bliver synlighed i trafikken endnu vigtigere – især for de ”bløde, firbenede trafikanter”, der nemt overses i skumringen og de mørke timer; her er en refleks en nem og billig måde at forebygge påkørsler og endda redde en hunds eller kats liv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum