Unge samles for at bekæmpe nutidens udfordringer med overforbrug
Ungdomsbevægelsen FLOR samler i weekenden unge for at udvikle initiativer til et mere ansvarligt forbrug af jordens ressourcer. Dette gøres gennem oplæg fra eksperter og workshops, der belyser temaet fra forskellige perspektiver og skaber engagement til konkret handling.

Adgangen til billigt tøj i fast fashion-butikker, muligheden for at købe importerede grøntsager uden for sæson og bankernes opfordring til at optage forbrugslån er nogle af de barrierer, der står i vejen for en grønnere fremtid. Men hvor andre ser begrænsninger, ser ungdomsbevægelsen FLOR muligheder for at skabe positive forandringer.
Fra fredag til søndag samles 40 unge i Middelfart til FLOR Akademi. Her skal de i fællesskab blive klogere på deres forbrug og ansvar som forbrugere og engagere sig i, hvordan vi som samfund kan producere og konsumere på en mere ansvarlig og bæredygtig måde. Det er ungdomsbevægelsen FLOR under Danmarks Naturfredningsforening, der står bag.
Målet med akademiet er at ruste deltagerne til at omsætte viden og idéer til konkrete initiativer, der kan fremme bæredygtige løsninger. Efter weekenden opfordres deltagerne til at iværksætte tiltag, der tager fat på problematikkerne.
Et kollektivt svar på nutidens udfordringer
FLOR blev født i 2023 og har lige siden samlet naturinteresserede unge på tværs af landet i fællesskaber, der arbejder for at sætte konkrete positive aftryk i naturen. Ved at udfordre gængse tilgange til naturen, oplyse om natur- og biodiversitetskrisen samt arrangere naturoplevelser og biodiversitetsfremmende initiativer forsøger FLOR at rykke på en grønnere fremtid.
Et af initiativerne er FLOR Akademi – en halvårlig gratis kursusweekend, hvor deltagerne får mulighed for at fordybe sig i workshops og oplæg, som udfolder og udfordrer deres viden angående et tema inden for natur, biodiversitet og klima.
I fællesskab klædes deltagerne på til at engagere sig i en af nutidens største udfordringer, når temaet for weekendens FLOR Akademi denne gang er ansvarligt forbrug.
”Det er helt afgørende, at vi forholder os til de systemer, som driver vores forbrug og produktion og reflekterer over, hvordan vi kan skabe en positiv samfundsvision, hvor det gode liv ikke forbindes med konstant øget forbrug”, siger Mette Hoffgaard Ranfelt, miljøpolitisk chefrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, der skyder weekenden i gang med et rammesættende oplæg.
Fra viden til handling
På FLOR Akademi får deltagerne værktøjer til at kunne tage aktiv del i de løsninger, som samfundet har brug for. Weekenden begynder med et fælles oplæg om, hvordan vi kan skabe en økonomi, som både tager hensyn til planetens og vores egen trivsel. Herefter kan deltagerne vælge mellem oplæg og workshops inden for tre temaspor; mode- og tekstilbranchen, det danske madlandskab og pengesystemer.
Blandt oplægs- og workshopholderne finder man bl.a. Tanja Gotthardsen, strategisk rådgiver og anti-greenwashing-specialist, Anton Scharling Krebs, jordkorrespondent, skribent og moderator fra det politiske samlingspunkt Madland og Jonas Jensen-Dharmaratne, forperson i NGO’en Gode Penge.
Det er målet, at deltagerne efter akademiet omsætter deres nye viden til konkrete handlinger.
”I løbet af weekenden får deltagerne handlingstid i grupper, og senest tre måneder efter akademiet skal de have igangsat et projekt eller event, der adresserer de problemstillinger, de har arbejdet med”, siger Pernille Baade Jensen, projektleder i FLOR.
En weekend i naturens tegn
FLOR Akademi er ikke bare en kursusweekend, men også en oplevelse i sig selv. Deltagerne tilbringer weekenden omgivet af natur i en spejderhytte, hvor der udover inspirerende oplæg og workshops også bliver afholdt fællesmiddage med hjemmelavede veganske måltider, filmvisninger og bålhygge.
Søndag afsluttes med en guidet gåtur i området med en lokal naturvejleder, hvor deltagerne får tid til refleksion og fælles afslutning på weekenden.
FLOR Akademi tilbyder en weekend fyldt med inspiration, fællesskab og konkrete værktøjer til at handle ansvarligt – og dermed løfte en af nutidens største udfordringer.
Fakta: Om FLOR Akademi
En kursusweekend, hvor unge omsætter viden til konkrete initiativer inden for natur, biodiversitet og klima
25.-27. oktober 2024
Fønsborg Naturlejr, Gl. Fønsvej 3, 5580 Nørre Aaby
Kontakter
Laura Prip ThorsenKommunikationspraktikantFLOR
Tlf:31518583lpt@dn.dkBilleder
Links
FLOR
FLOR er en ungdomsbevægelse og et interessefællesskab, der faciliterer et sted at være sammen om både bekymringen for og glæden ved naturen. Vi er båret af dygtige frivillige, der arbejder for at sætte konkrete positive aftryk i naturen.
FLOR har frivilligfællesskaber i landets fire største byer, et sekretariat i København og er en del af Danmarks Naturfredningsforening.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Grøn aftale skal blive til grøn virkelighed med stor bevilling fra Novo Nordisk Fonden til DN8.5.2025 07:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Naturfredningsforening (DN) styrker nu indsatsen for at sikre, at trepartsaftalen fører til en reel genrejsning af dansk natur. Det skal ske i samarbejde med danskerne og bliver muliggjort af stor fondsbevilling fra Novo Nordisk Fonden.
Veddinge Bakker og Skamlebæksletten fredes2.5.2025 12:36:57 CEST | Pressemeddelelse
Fredningsnævnet har netop besluttet at gennemføre fredningen af det stærkt kuperede og enestående smukke landskab, Veddinge Bakker og den kystnære Skamlebækslette, som forbinder bakkerne med havet. Fredningen omfatter 470 hektar.
Uklar handlingsplan om Danmarks ulve28.4.2025 15:34:15 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen åbner for regulering af ulve uden dog at være præcise nok for, hvornår en ulv har udvist en adfærd, der gør den til en problemulv. Det rejser kritik fra Danmarks Naturfredningsforening.
Affaldsindsamlere fandt 80 ton skrald på en uge24.4.2025 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 190.000 børn og voksne deltog i landsdækkende affaldsindsamling i starten af april. Nu er det indsamlede affald gjort op. Resultatet giver anledning til optimisme, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening, der står bag indsamlingen.
Natur-hjælp til børneforældre: Nu kan du låne grejtasker på biblioteket14.4.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Grejtasker spækket med spændende oplevelser er nu landet på en lang række af landets biblioteker. Det sker for at hjælpe de forældre, som gerne vil mere ud i naturen, men som mangler inspiration. Taskerne kommer fra VILD, der er et børneunivers under Danmarks Naturfredningsforening. Ud over udstyr indeholder taskerne en helt særlig bog-premiere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum