186 millioner sikrer ny motorvejstilslutning ved Hedensted Syd
Hedensted Kommune har siden 2020 oplevet en historisk stor befolkningstilvækst og en betydelig tilstrømning af virksomheder og arbejdspladser, særligt langs E45. Nu bliver infrastrukturen gearet yderligere op til den hastige udvikling. Partierne bag Infrastrukturplan 2035 har netop bevilget 186 mio. kr. fra Land- og Bypuljen til en ny tilslutning ved Hedensted Syd, som skal aflaste de eksisterende tilslutninger på strækningen mellem Hedensted og Vejle.

Borgere og erhvervsliv i Hedensted Kommune og hele Sydøstjylland kan se frem til endnu bedre fremkommelighed.
Det står klart efter, at partierne bag Infrastrukturplan 2035 har afsat 186 mio. kr. til en tilslutning ved Hedensted Syd, der ligger mellem Hornstrup (nord for Vejle) og Hedensted.
Hedensted Kommune har gennem længere tid arbejdet for projektet, der er nødvendigt for at fremtidssikre infrastrukturen i området, som oplever stor vækst.
Hedensted-borgmester Ole Vind (V) er derfor begejstret for bevillingen:
- Det er en fantastisk nyhed for Hedensted Kommune og for vores virksomheder og borgere, for det er afgørende for, at vi kan fortsætte den udvikling, vi er inde i med stor tilvækst i både borgere og arbejdspladser. Vi kan allerede nu se, at der er et stort og voksende behov for tilslutningen, så derfor er jeg naturligvis glad for den beslutning, som forligspartierne har truffet.
Midlerne udmøntes i 2026, og da der allerede er gennemført en række forundersøgelser forventes arbejdet med tilslutningen at kunne igangsættes relativt hurtigt.
Dermed bliver det også endnu mere attraktivt at placere sin virksomhed i området, hvor Hedensted Kommune pt. udbyder erhvervsjord, forklarer Ole Vind (V):
- Vi har gang i flere spændende projekter i området. Det drejer sig både om nye boligområder, som er under udvikling og udvidelse af vores erhvervsparker. Så det er klart, at når vi om ganske få år kan tilbyde endnu en direkte adgang til E45, så giver det nogle spændende muligheder, måske især for virksomheder, hvor logistikken er særligt vigtigt – men også for vores lokalsamfund i området.
FAKTA:
- Hedensted Kommunes befolkningstal er siden 2020 vokset med ca. 300 borgere om året i gennemsnit. Fra 1. januar 2020 til dags dato er befolkningstallet vokset med over 1.800 borgere. En stigende tendens, der også er fortsat i 2025.
- Den kommende motorvejstilslutning ved Hedensted Syd ligger ideelt til at betjene den voksende erhvervspark Kildeparken, hvor Hedensted Kommune i øjeblikket udbyder erhvervsjord. Mere info kan finde her: Erhvervsgrunde | Kildeparken Hedensted | Facadegrunde langs E45 mellem Horsens og Veje
- Det er forventningen, at anlægget kan realiseres ca. 3 efter vedtagelse - den nærmere tidsplan vil afhænge af en række forhold, herunder myndighedsgodkendelser mv.
- Mere info om Land- og Bypuljens udmøntning kan findes i Transportministeriets pressemeddelelse om udmøntningen af Land- og Bypuljen
Kontakter
Ole Vind (V)Borgmester i Hedensted Kommune
Tlf:40 74 71 79Ole.Vind@Hedensted.dkBilleder

Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Hedensted Kommune godkender omlægningsplan for klima og natur18.12.2025 10:59:46 CET | Pressemeddelelse
Hedensted Kommunes kommunalbestyrelse har i går principgodkendt kommunens såkaldte omlægningsplan, der er blevet udarbejdet som led i Grøn Trepart-aftalen. Planen omfatter arealer på næsten 5000 hektar og belyser hvor i kommunen, der kan skabes nye naturprojekter, udtages lavbundsjorde og hvor kvælstofudledningen kan blive reduceret. Og det på en måde, hvor landbruget fortsat er stærkt og samtidigt mere bæredygtig. Planen kan nu ses som dynamisk kort på kommunens hjemmeside.
Den originale Julebus fra Hedensted fejrer 10 års jubilæum - og henter også unge hjem til jul i år8.12.2025 08:27:06 CET | Pressemeddelelse
Siden 2015 har Hedenstedernes Julebus fragtet unge fra Hedensted, som er flyttet til de større byer, hjem til jul. På den måde er tilbuddet med til at sikre hyggelig hjemtransport, god julestemning, mens de unge bliver mindet om, at kontakten til hjemstavnen med den trygge opvækst er værd at bevare.
Hedensted: Formandskaber på plads i kommunalbestyrelsen24.11.2025 09:07:46 CET | Pressemeddelelse
Partierne, som er med i konstitueringen, i Hedensted Kommune har nu sat navne på formænd og næstformænd i de forskellige udvalg.
Bred konstitueringsaftale på plads i Hedensted Kommune20.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Venstre, Socialdemokratiet, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance er med i aftalen, der faldt på plads onsdag aften. Dermed er seks ud af syv partier i den kommende kommunalbestyrelse med i konstitueringen.
Kom til valgcafé på Stjernevejskolen i Hedensted6.11.2025 08:35:25 CET | Pressemeddelelse
Efter afstemningsstederne til kommunalvalget lukker den 18. november, inviterer Hedensted Kommune kandidater, politiske partier og alle andre borgere til valgcafé på Stjernevejskolen i Hedensted. Dørene åbner kl. 20.00
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum