Det er den bedste olie- og proteinplante, vi kan dyrke på vores breddegrader. Og den får alt for lidt opmærksomhed i den grønne omstilling, mener professor
Et samarbejdsprojekt mellem forskere fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab og frøforædlingsfirmaet Knold & Top, har dykket ned i hvidblomstret raps’ potentiale som en af fremtidens store danske klimaafgrøder.
Snudebiller, rapsjordlopper og glimmerbøsser. Enhver landmand, der har rapsmarker ved, at skadedyrene er en af de helt store trusler mod en god og udbytterig høst.
En af måderne, man kan snyde skadedyrene på, er ved at plante en type raps, der har hvide blomster frem for gule. Skadedyrene bliver nemlig tiltrukket af den gule blomsterfarve. Samtidig kan der også være en sammenhæng mellem blomsterfarve og tanninindhold og dermed fordøjeligheden af rapsfrøet.
Det var en af grundene til at forskere fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab i 2023 igangsatte et forsøg, der skulle teste, om det var nemmere for rotter at fordøje proteinerne i hvidblomstret raps frem for gulblomstret.
Resultatet overraskede dem, og har nu inspireret forskerne til at søge om penge til et nyt forskningsprojekt.
Nyt projekt i støbeskeen
Forskerne fandt nemlig ikke den klare sammenhæng mellem den hvide raps’ lavere tanninindhold og proteinfordøjeligheden, som de havde regnet med.
Men til gengæld fandt de noget andet.
”Når man laver forskning, opstiller man typisk en hypotese, der beskriver, hvad man forestiller sig, at resultatet kan være. Men det er lige så værdifuldt et forskningsresultat, hvis hypotesen ikke holder stik. I det her forsøg har vi fået vigtig viden, der har inspireret os til at starte et nyt projekt op,” siger Søren Krogh Jensen, der er professor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på AU Viborg, og leder af projektet.
Et af resultaterne fra undersøgelsen viste, at proteinfordøjeligheden steg betydeligt, når rapsfrøene var afskallede.
Effekten var så tydelig, at forskerne sammen med frøforædlingsfirmaet besluttede sig for at undersøge det nærmere.
Derfor er de i gang med at skrive en ansøgning, som de håber, kan skaffe midler til et forskningsprojekt, der skal undersøge denne effekt og en række andre faktorer mere i dybden.
Overset klimaplante
Søren Krogh Jensen forklarer, at raps har stort potentiale som en af fremtidens klimaafgrøder.
”Raps er en overset afgrøde i den grønne omstilling, og det er synd og skam. Først og fremmest er det den eneste kombinerede olie- og proteinafgrøde, vi kan dyrke med et højt udbytte på vores breddegrader,” forklarer forskeren.
For selvom raps bliver dyrket som olieplante, er den samtidig en rigtig god proteinplante.
”Når man dyrker andre proteinafgrøder, står man ofte med et biprodukt, som det kan være svært at udnytte. Men i rapsplanten er biproduktet olie, som vi allerede kender og bruger, og som der derfor er efterspørgsel på.”
Den sidste del af puslespillet, skallerne, der omkranser oliefrøene og beskytter dem mod skadedyr, er det forskerne vil kigge på i deres nye projekt.
”Hvis vi afskaller rapsen, ser vi, at proteinfordøjeligheden bliver højere. Og vi har et marked for både den proteinrige rapskage og olien fra frøene”, siger han og uddyber:
”Så står man faktisk bare tilbage med de meget fiberrige skaller, der ikke har nogen stor næringsværdi. Men netop dem vil vi gerne finde en måde at bruge på i vores nye projekt.”
Færre skadedyr og mindre afsmag
Når man planter hvidblomstret raps frem for gulblomstret, ser man ikke den samme mængde skadedyr, der normalt går på rapsplanter. Og det er der en ganske simpel grund til, forklarer Søren Krogh Jensen.
”Nogle af de skadelige insekter, som glimmerbøsser, snudebiller og galmyg bliver tiltrukket af den gule blomsterfarve. Det betyder, at de slet ikke i samme omfang påvirker den hvide raps,” siger han.
Samtidig har forskerne en tese om, at den afsmag, der er problemer med i den traditionelle, gulblomstrede raps, ikke er et lige så stort problem i den hvidblomstrede.
”Der er god grund til at tro, at de problemer man har med afsmag i de gulblomstrede rapssorter, er mindre i de hvidblomstrede sorter.”
Han glæder sig derfor til at se, hvad resultaterne af det nye projekt bliver.
Supplerende oplysninger |
|
Vi bestræber os på, at alle vores artikler lever op til Danske Universiteters principper for god forskningskommunikation. På den baggrund er artiklen suppleret med følgende oplysninger: |
|
Projektets titel |
Er foderværdien af rapsskrå/kage højere ved hvidblomstret raps end gulblomstret raps? |
Finansiering |
Pajbjergfonden |
Samarbejdspartnere |
Knold & Top ApS |
Ekstern kommentering |
Ingen |
Interessekonflikter |
Ingen |
Kontakt: |
Professor Søren Krogh Jensen |
Kontakter
Mette BjerreJournalist og kommunikationskonsulentDCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
Tlf:93588283mb@dca.au.dkJesper EmborgKommunikationschefDCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Faculty of Technical Sciences
Tlf:61220291je@dca.au.dkFølg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Ny forskning: Med CO2-ædende bakterier kan vi rense skorstensrøg og genbruge kulstoffet i nye produkter19.12.2024 09:59:58 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet viser, hvordan vi kan gøre det langt billigere at indfange og samtidig omdanne CO2 fra vores industrier til brugbare produkter. Den nye forskning er netop publiceret i Nature Communications.
NOVANA 2023 giver status på Danmarks natur9.12.2024 13:22:31 CET | Pressemeddelelse
Resultaterne af Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur (NOVANA) for 2023 er nu tilgængelige.
Vågehvaler har langt bedre hørelse, end vi troede27.11.2024 08:08:52 CET | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde har forskere målt vågehvalens hørelse. Hvalen kan, overraskende, høre meget højfrekvente lyde. Vi skal derfor tage mere hensyn, når eksempelvis vi undersøger havbunden med sonar, lyder det fra dansk forsker bag resultatet.
Dansk opfindelse vinder stor international pris26.11.2024 13:58:50 CET | Pressemeddelelse
Forskere på Aarhus Universitet vinder pris ved en af verdens største videnskabskonkurrencer. Sammen har de opfundet et apparat til at måle biodiversiteten i toppen af trækronerne i regnskoven.
Myrer bekæmper aktivt plantesygdomme i projekt ’AntFarm’24.11.2024 18:15:52 CET | Pressemeddelelse
Myrer udskiller både antibiotiske stoffer og har et tæt samliv med bakterier, der kan bekæmpe flere forskellige sygdomme, viser en ny videnskabelig afhandling fra Aarhus Universitet. Nu tester forskerne bag undersøgelsen, om de kan opformere skovmyrer til økologisk bekæmpelse af plantesygdomme og skadedyr i fx æbleplantager.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum