Kristendemokraterne

Forbyd pengespilsreklamer for at beskytte unge

Del

KristenDemokraterne og KristenDemokratisk Ungdom kræver et totalt forbud mod pengespilsreklamer i både traditionelle og digitale medier. Med en alarmerende stigning i antallet af unge med spilleproblemer og massiv påvirkning fra aggressiv markedsføring, opfordrer de politikerne til at handle nu for at beskytte de mest sårbare i samfundet. "Vi vil ikke se til, mens spilindustrien udnytter vores generation," udtaler Magnus Rothmann, landsformand for KristenDemokratisk Ungdom.

Pengespil markedsføres aggressivt.
Pengespil markedsføres aggressivt. Adobe Stock Photo Fri anvendelse med kreditering

I takt med den stigende tilgængelighed af pengespil, særligt online, ser vi en bekymrende udvikling blandt unge mennesker. Flere og flere unge begynder at spille på spilhjemmesider, hvilket i mange tilfælde fører til alvorlige økonomiske konsekvenser. KristenDemokraterne og KristenDemokratisk Ungdom mener, at det er på høje tid, at politikerne tager ansvar og indfører et fuldstændigt forbud mod reklamer for pengespil både i traditionelle medier og på digitale platforme.

Ifølge en undersøgelse foretaget af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) står det klart, at personer med spilleproblemer er langt mere påvirkelige over for reklamer for pengespil end dem uden problemer. Denne undersøgelse viser, at 81% af unge risikospillere sandsynligvis vil fortsætte med at spille.

Formanden for KristenDemokraterne, Jeppe Hedaa, udtaler: "Vi kan ikke acceptere de konsekvenser, liberaliseringen af gambling-markedet har haft på vores samfund. Flere og flere unge falder i spillets fælde, og statens samt spiludbydernes profithunger bidrager til denne uheldige udvikling. Det er vores ansvar som samfund at tage affære og beskytte de mest sårbare, særligt børn og unge."

En rapport fra Rambøll og Spillemyndigheden afslører, at antallet af danskere, der har problemer med pengespil, er steget fra 212.000 i 2016 til 478.000 i 2022. Samtidig viser rapporten, at hele 24.500 børn mellem 12 og 17 år kæmper med spilleproblemer, selvom det er ulovligt for unge under 18 år at deltage i pengespil.

KristenDemokraterne opfordrer Folketinget til at skærpe lovgivningen på området. Forslagene omfatter blandt andet et forbud mod pengespilsreklamer på spillertøj og under sportsbegivenheder samt skærpede krav til techgiganter om at fjerne ulovlige reklamer, som rettes mod unge.

Magnus Rothmann, landsformand for KristenDemokratisk Ungdom, udtaler: "Vi unge kristendemokrater vil ikke længere stå på sidelinjen og se til, mens spilindustrien udnytter vores generation. Det er uacceptabelt, at spilvirksomheder frister unge til gambling gennem aggressive reklamekampagner. Vi opfordrer til et totalt forbud mod pengespilsreklamer og en fornyet indsats for at styrke både forebyggelse og behandling af spilleproblemer. Unge skal ikke lokkes ind i en skadelig spiral af gæld og ludomani – det er vores ansvar at beskytte dem."

Som en del af en indsats for at skabe et sundere samfund ønsker KristenDemokraterne og KristenDemokratisk Ungdom også at styrke oplysningen om pengespil gennem undervisning i skolerne, samtidig med at der afsættes flere ressourcer til rådgivning og behandling af spilleafhængighed.

"Sammen står vi fast på, at et samfund baseret på solidaritet og ansvar er vejen frem. Ved at beskytte vores unge mod de farer, der følger med pengespil, skaber vi en bedre fremtid for alle," afslutter Magnus Rothmann.

Nøgleord

Kontakter

Om KristenDemokraterne

KristenDemokraterne i Danmark er et borgerligt parti, som fokuserer på samfundet gennem familien. Vi har et stort hjerte for naturen, miljøet, klimaet, de mest sårbare i samfundet og mener, at Danmark skal være et positivt bidrag til de svageste - også udenfor vores grænser. Vi bliver kaldt social-konservative og røde-borgerlige, men vi er baseret på en stærk og helt egen kristendemokratisk ideologi. Vi er medlemmer af EPP, som er den største gruppe i Europa-parlamentet.

Om KristenDemokratisk Ungdom

KristenDemokratisk Ungdom er ungdomsafdelingen af KristenDemokraterne i Danmark. Vi er et borgerligt ungdomsparti, der bygger på kristendemokratiske værdier med fokus på fællesskab, ansvar og bæredygtighed. Vores politik balancerer mellem socialt ansvar og personlig frihed, og vi arbejder for at skabe et samfund, der værner om både det nære og det globale.

Følg pressemeddelelser fra Kristendemokraterne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kristendemokraterne

KristenDemokraterne: Danmark svigter mennesker med handicap!10.10.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Handicapområdet i Danmark står over for store udfordringer, hvor økonomiske hensyn desværre ofte overskygger faglige vurderinger. Selvom denne pressemeddelelse er længere end normalt, er det nødvendigt for at afdække de komplekse problemer, der kræver en omfattende reform. KristenDemokraterne kæmper for en national handlingsplan, der sætter mennesker før budgetter og sikrer lige rettigheder for alle borgere med handicap.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye