DSK - De Samvirkende Købmænd

Købmændene kæmper fortsat med butikstyve

Del

Nye tal fra Danmarks statistik viser, at tallet for anmeldte butikstyverier er stabiliseret, men ligger stadig alt for højt samtidig med, at butikstyvene bliver mere truende og aggressive.

Butikstyv stjæler chokolade i en købmandsbutik
Butikstyv stjæler chokolade i en købmandsbutik Keld Navntoft

Udviklingen i antallet af butikstyverier har gennem de seneste år udviklet sig eksplosivt i negativ retning, og udgør i dag et alarmerende stort problem i dagligvarehandlen. Butikstyvene er ressourcekrævende og betyder, at købmændene må bruge stadig flere penge på at sikre deres varer.

Det er store beløb, der stjæles for, og det er i stor stil vin og spiritus samt dyrt kød og store mængder chokolade, der fjernes ulovlig fra butikkerne.

”Det er en helt holdbar situation for vores købmænd. Vi har flere eksempler på, at butikstyvene stjæler for mellem 6-15.000 kr. Det er en stor omkostning, som købmanden ene og alene må betale af egen lomme, der er ingen forsikring til at dække tyveriet” siger Jannick Nytoft, der er adm. direktør hos De Samvirkende Købmænd (DSK).

”I de nye tal er der tale om et minimalt fald fra 2. kvartal til 3. kvartal, men tallet er stadig urimeligt og uacceptabelt højt. Og ser vi på tidligere år er 4. kvartal normalt det, der ligger højst, så jeg frygter en fortsat stigning for det samlede år,” siger Jannick Nytoft.

”Bag tallene gemmer der sig desværre også et stort ”mørketal”, som dækker alle de butikstyverier, som IKKE bliver anmeldt, simpelthen fordi købmændene har opgivet systemet, da købmændene ikke oplever at systemet straffer i nævneværdig grad. Det skubber simpelthen ved vores retsbevidsthed.”

DSK har gennem lang tid argumenteret for stramninger og anerkender, at politikerne har gjort noget i en vinterplan. Det er desværre blot ikke nok, og DSK har ønsker til, at der bl.a. oprettes en ”kriminalitetsfond”, hvor en del af bøderne udbetales direkte som godtgørelse til butikkerne, og der skal skabes mulighed for lønindeholdelse, når en butikstyv pålægges et erstatningskrav.

Derudover skal butikkerne have bedre muligheder for at dele information, billeder, lyd mm. Der skal også gives mulighed for, at købmændene med ansigtsgenkendelse kan følge kendte butikstyve nærmere. Det vil være et vigtigt værktøj i kampen mod den organiserede del af butikstyverierne, der begås af udenlandske bander.

2021 K3

2021 K4

2022 K1

2022 K2

2022 K3

2022 K4

2023 K1

2023 K2

2023 K3

2023 K4

2024 K1

2024 K2

2024 K3

3.858

3.976

4.363

4.514

4.983

5.608

6.179

5.809

5.978

6.448

6.753

7.103

6.758

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken: STRAF10

Kontakter

Om De Samvirkende Købmænd

Vi passer godt på de danske købmænd.

Med De Samvirkende Købmænd har danske købmænd en slagkraftig brancheorganisation, der sætter mange "fingeraftryk" i dansk erhvervslovgivning.

Medlemskredsen omfatter ca. 1.500 supermarkeder, discountbutikker, nærbutikker og convenience. DSK har også samtidig et tæt samarbejde med de to grossister i den frie sektor: Dagrofa og REMA Distribution.

I daglig tale siger vi, at DSK’s formål er at passe godt på den danske købmand. Mere formelt formuleret, så er DSK’s erklærede formål at skabe de bedst mulige vilkår for selvstændige forretningsdrivende i dansk dagligvarehandel.

Følg pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye