Ny rapport viser, at lavere moms på frugt og grønt kan lade sig gøre
10.10.2024 12:06:32 CEST | DSK - De Samvirkende Købmænd | Pressemeddelelse
Skatteministeriet har netop offentliggjort en rapport, hvor de kigger nærmere på mulighederne for differentieret moms i Danmark. Rapporten viser netop, at en lavere moms på frugt og grønt kan lade sig gøre, lyder det fra De Samvirkende Købmænd (DSK).

Danmark har en af EU’s højeste momssatser, og modsat de fleste andre EU-lande har Danmark ingen ”rabatter” i form af lavere momssatser på de vigtigste livsfornødenheder som f.eks. frugt og grønt. Denne ret specielle situation er afsættet for Skatteministeriets nye rapport om mulighederne for at indføre differentieret moms i Danmark.
”I Danmark er vi glade for at beskatte – og derfor har vi også samme, høje moms på nærmest alting. I DSK har vi længe peget på, at danskerne - med en lidt lavere moms - skulle have en lettere adgang til f.eks. frisk frugt og grønt. Nu viser Skatteministeriet, hvordan det kan lade sig gøre. Det er et fint udgangspunkt for det videre arbejde”, siger adm. direktør Jannick Nytoft, De Samvirkende Købmænd.
Differentieret moms har både fordele og ulemper – men flest fordele
”Momsen indbringer statskassen ca. 280 mia. kroner årligt, og det er en afgift, som alle i dansk erhvervsliv kender rigtig godt. Derfor skal man også tænke sig godt om, når man kigger på momsen”, siger Jannick Nytoft.
”Der er både fordele og ulemper ved en lavere moms på frisk frugt og grønt. Skatteministeriet skal f.eks. kigge nærmere på deres IT-systemer, og den slags koster jo. Det skal vi ikke være blinde for. Men samlet set mener vi, at fordelene for danskerne klart overstiger ulemperne”.
Jannick Nytoft peger også på, at en større forbrug af frugt og grønt kan have en positiv klimaeffekt – et tema - som Skatteministeriet slet ikke behandler i deres rapport.
”Det handler om, at vi måske skal vænne os til også at bruge guleroden frem for kun pisken. Også når vi taler skatter og afgifter,” siger Jannick Nytoft.
De Samvirkende Købmænd udgav i slutningen af 2023 en større rapport med en kortlægning af både fordele og ulemper ved differentieret moms – herunder også med en påpegning af den potentielle klimaeffekt.
Kontakter
Jannick NytoftAdm. direktør
Tlf:+45 39 62 16 16Tlf:+45 2711 2073jny@dsk.dkVedhæftede filer
Om De Samvirkende Købmænd
Vi passer godt på de danske købmænd.
Med De Samvirkende Købmænd har danske købmænd en slagkraftig brancheorganisation, der sætter mange "fingeraftryk" i dansk erhvervslovgivning.
Medlemskredsen omfatter ca. 1.500 supermarkeder, discountbutikker, nærbutikker og convenience. DSK har også samtidig et tæt samarbejde med de to grossister i den frie sektor: Dagrofa og REMA Distribution.
I daglig tale siger vi, at DSK’s formål er at passe godt på den danske købmand. Mere formelt formuleret, så er DSK’s erklærede formål at skabe de bedst mulige vilkår for selvstændige forretningsdrivende i dansk dagligvarehandel.
Følg pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd
Epidemien af butikstyverier fortsætter: Der blev stjålet for over 2 mia. kroner i dagligvarehandlen i 20253.3.2026 07:05:25 CET | Pressemeddelelse
Lysten til at stjæle fra de danske butikker er stadig høj – meget høj. I 2025 blev der anmeldt over 27.000 butikstyverier. De mange tyverier koster de danske dagligvarebutikker dyrt. Et estimat fra De Samvirkende Købmænd peger på, at tyverierne i dagligvarehandlen samlet set koster over to mia. kroner.
Folketingsvalg med fokus på danskernes dagligdag26.2.2026 14:30:38 CET | Pressemeddelelse
Afgiftslettelser, fødevaremoms og indsatsen mod butikstyverier – det er de vigtigste prioriteter i købmændenes brancheorganisation.
Skærpede straffe for butikstyveri er et vigtigt skridt19.2.2026 16:35:33 CET | Pressemeddelelse
De Samvirkende Købmænd (DSK) hilser regeringens nye initiativer mod butikstyveri velkommen.
DSK hilser lavere fødevaremoms velkommen28.1.2026 10:24:45 CET | Pressemeddelelse
Danskerne har et udbredt ønske til en lavere moms på fødevarer. Det ønske er blevet hørt, når regeringen og en række partier nu er blevet enige om at afsætte seks milliarder kroner fra 2028 til nedsættelse af fødevaremomsen.
Købmænd jubler: Lavere fødevaremoms er vejen til billigere mad27.1.2026 11:45:41 CET | Pressemeddelelse
Finansminister Nicolai Wammen mødes tirsdag eftermiddag med en række partier for at forhandle om fødevaremoms. Dagbladet Børsen erfarer, at momsen skal sænkes med et beløb, der svarer til 6 mia. kr. om året fra 2028 og frem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum