Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jøgensens kommentar til ledighedstal for september 2024
Der er 88.300 fuldtidsledige i september 2024. Det viser de nyeste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Det er 1.000 flere sammenlignet med måneden før. Ledighedsprocenten er fortsat på 2,9 pct.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:
"Et af regeringens vigtigste mål er, at så mange som muligt har et arbejde og kan forsørge sig selv".
"Den lave ledighed kommer alle til gode, og vi skal bruge det til at få endnu flere med på arbejdsmarkedet. Derfor har regeringen blandt andet gjort det attraktivt at fortsætte med at arbejde, efter man er nået pensionsalderen".
"Jeg er meget opmærksom på, at selvom den generelle ledighed er lav, er der forskelle på tværs af landets kommuner. Det er regeringens mål, at vi har et Danmark, der hænger sammen. Det er også derfor, vi styrker uddannelser udenfor de større byer, så man kan uddanne sig og få job i alle dele af landet".
Links
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Adopterede ligestilles med danskere født i riget og andre grupper undtages fra opholds- og beskæftigelseskravene11.6.2025 15:51:48 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget et lovforslag, der ligestiller internationalt adopterede med danskere født i riget og undtager andre grupper fra opholds- og beskæftigelseskravene. Undtagelserne træder i kraft 1. juli samtidig med det nye kontanthjælpssystem.
Forældre i sorg eller med indlagte spædbørn får bedre vilkår11.6.2025 15:25:15 CEST | Pressemeddelelse
Et enigt Folketing har vedtaget nye regler, der skal give større tryghed for forældre, der mister et barn eller har nyfødte indlagt over længere tid.
Borgeropråb fører til bedre mulighed for at bevise ulovligt asbestarbejde3.6.2025 15:23:06 CEST | Pressemeddelelse
Fra d. 1. juli kan medarbejdere, privatpersoner og fx fagforeninger give tilladelse til, at deres bevismateriale som fx videoer og fotos må bruges af Arbejdstilsynet i bl.a. asbestsager. Det skal gøre det nemmere at dokumentere ulovligheder og hermed fremme Arbejdstilsynets afgørelser til gavn for arbejdsmiljøet.
Forhøjelse af mediecheck til pensionister der har mindst27.5.2025 13:49:12 CEST | Pressemeddelelse
Pensionister med de mindste indtægter får fra august 2025 forhøjet den årlige mediecheck. Det har et flertal i Folketinget vedtaget i dag. Det betyder, at de pensionister, der har færrest indtægter, fortsat har mulighed for at abonnere på TV-pakker og hermed let adgang til relevant information i hverdagen.
Alle kommuner tilslutter sig Ungeløftet26.5.2025 09:17:37 CEST | Pressemeddelelse
Samtlige 98 kommuner i Danmark vil være med i Ungeløftet og søger om penge til indsatser, der kan løfte de 43.000 unge uden arbejde eller uddannelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum