Pas nu på: Det er højsæson for hjortepåkørsler
Hver år bliver mere end 10.000 hjorte påkørt. Lige nu er der særlig stor risiko for at ramme en hjort, når du kører i tusmørket i skovområder. Vær på vagt i trafikken, opfordrer SOS Dansk Autohjælp.
Det er lige nu i efterårsmånederne oktober, november og december, at det er højsæson for hjortepåkørsler.
Dyrenes Beskyttelse, der registrerer dyrepåkørslerne, optalte sidste år 1156 påkørsler i oktober, 1224 i november og 1101 i december. I månederne forinden lå antallet på omkring 700-800 om måneden.[1]
Per Henriksen, der er stationsleder for SOS Dansk Autohjælp i Nordsjælland, bekræfter at det er sæson for hjortepåkørsler:
- Vi har mange skovområder i Nordsjælland, hvor vi er ude og hjælpe bilister, der har ramt hjorte. Særligt ved Gribskov nord for Hillerød ser vi rigtig mange, siger Per Henriksen.
Ifølge Dyrenes Beskyttelse blev over 300 hjorte påkørt i Gribskov og Hillerød kommuner i 2023.
Grunden til, at der sker mange uheld med påkørsler i efteråret er, at dagene bliver kortere, og dæmring og skumring falder sammen med de tidspunkter, hvor mange kører til og fra arbejde.
En påkørsel af en hjort går ikke kun ud over dyret. Bilen kan også tage skade af sammenstødet med det store dyr. For at undgå påkørsler har SOS Dansk Autohjælp disse gode råd til at forebygge uheld:
- Sæt farten ned og vær opmærksom på strækninger med bevoksning tæt på rabatten
- Stol ikke blindt på skiltningen – dyr kan også dukke op andre steder end på strækninger med advarsler
- Hold øje med vejkanten og sæt farten ned, hvis du ser refleksioner fra dyreøjne i mørket
- Har du set én hjort, kan du regne med, at der kommer flere
- Vær ekstra opmærksom i oktober-januar og april-maj og ved solopgang og solnedgang
Hvis du ofte kører på strækninger og tidspunkter, hvor der er høj risiko for at ramme en hjort, kan du overveje at montere en ”hjortefløjte” på bilen. Det er en lille fløjte, der monteres på bilens kofanger. Når bilen kører over 50 km/t udsender fløjten en højfrekvent lyd, der angiveligt skræmmer vildtet væk.
Læs mere om hjortefløjter hos FDM.[2]
Hvis uheldet er ude
- Ring 1812 (Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral), hvis du har ramt et dyr
- Er det sårede dyr flygtet, så afmærk stedet, så dyret kan opspores
- Har bilen taget skade? Kontakt SOS Dansk Autohjælp 7010 8090
[1] https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/artikler/statistik-hjortepaakoersler#text-4988
Nøgleord
Kontakter
Anette Bjørn JuncherVagtcentralchefSOS Dansk Autohjælp
Tlf:5118 6085Nina Juhl ØstergaardPresserådgiverSOS International
(Pressetelefonen modtager ikke sms)
Billeder
Links
SOS International: En global virksomhed med nordiske rødder
SOS Dansk Autohjælp er en del af SOS International
SOS International blev grundlagt i 1961 af Den Kongelige Danske Automobilklub samt Zoneredningskorpset og har en global tilstedeværelse med stærke nordiske rødder.
Fra alarmcentraler i Danmark, Sverige, Norge og Finland yder SOS International assistance 24/7/365 inden for de tre driftsgrene: Mobility, Travelcare og Healthcare.
SOS International består af 1.200 kolleger, der til sammen taler 30 forskellige sprog. Derudover har SOS International et omfattende verdensomspændende netværk af mere end 16.500 kvalificerede leverandører, udbydere og partnere, der gør det muligt at hjælpe mennesker over hele kloden inden for områderne rejseassistance, vejhjælp og sundhedsydelser.
SOS International er ejet af nogle af Nordens største forsikringsselskaber, og kunderne er blandt andre forsikringsselskaber og bilproducenter.
Hver dag hjælper SOS International 3.335 mennesker, og har i alt ydet assistance i 189 lande.
Følg pressemeddelelser fra SOS International
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SOS International
Jakob Andersen er ny CIO hos SOS International13.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Jakob Andersen, der kommer fra en stilling som CIO hos Velliv, tiltrådte 1. november som CIO hos SOS International, hvor han også bliver en del af den øverste ledelse, Group Management.
Hver tiende bilist udfordrer skæbnen: Kører med forkerte dæk29.10.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kulden er for alvor på vej, og SOS Dansk Autohjælp opfordrer bilister til at skifte til vinterdæk nu. For mange danskere kører gennem vinteren på sommerdæk, og det går ud over sikkerheden.
Pas nu på: Det er højsæson for hjortepåkørsler21.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver år bliver mere end 10.000 hjorte påkørt. Lige nu er der særlig stor risiko for at ramme en hjort, når du kører i tusmørket i nærheden af skovområder. Vær på vagt i trafikken, opfordrer SOS Dansk Autohjælp.
Autohjælpen ankommer med rullende dækværksted10.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
SOS Dansk Autohjælps nyeste teknikerbiler er indrettet med dækværksted og kører på el. En af teknikerbilernes centrale opgaver er at hjælpe ved punkteringer og dækskader i byerne.
Turister strander på Vesterhavets strande17.7.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Bilister skal være ekstra opmærksomme på, at kørselsforholdene på strandene hurtigt kan ændre sig i en ustadig dansk sommer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum