Eleverne på Vestre Skole får helt nye idrætsfaciliteter
21.10.2024 13:43:08 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Vestre Skole i Grindsted indviede i dag deres nye idrætsfaciliteter, hvor de efter en gennemgribende renovering af bygningen har gennemtænkt indretningen, så den er tidssvarende og kan være med til at understøtte både idrætsundervisningen, skolens øvrige undervisning, aktiviteter i SFO’en og foreningslivet.

Under indvielsen holdt udvalgsformand for børne- og familieudvalget, Bjarne Larsen, en åbningstale og derefter viste elever fra skolens kulturcrew de nye faciliteter frem.
"Jeg vil gerne sige tak til skolens ledelse og de mange elever, der i dag viste mig rundt i de nye flotte omgivelser på Vestre Skole. Det er rigtig positivt, at eleverne nu både får gode rammer for deres undervisning og for de aktiviteter, de kan lave i SFO’en og foreningslivet,” siger Bjarne Larsen, udvalgsformand for børne- og familieudvalget i Billund Kommune.
Elever fra 4. til 8. klasse har sammen med idrætslærere været inddraget i indretningsprocessen, og det kan særligt ses på omklædningsfaciliteterne.
Der har bl.a. været et ønske om at få en mellemgang til omklædningen, så man ikke går direkte ude fra gangen og ind i omklædningen. Badefaciliteterne er også indrettet ud fra elevernes ønsker. Et bademiljø, hvor der er en form for afskærmning og alligevel et fælles baderum.
”Vi glæder os meget til at tage de nye idrætsfaciliteter i brug. For udover en gennemgribende renovering har vi fået en glassal til yoga og dans samt et motorikområde, som vi kan bruge, selvom der er idrætsundervisning i salene. Samtidig understøtter vores nye miniscene Playful Learning, så eleverne for eksempel kan fremvise deres projekter fra scenen. Vi har også etableret en fordybelsestrappe, som vi vil bruge til fordybelse i undervisningen. Alt i alt er vi bare rigtig glade for vores nye rammer,” udtaler Birgitte Edens, skoleleder på Vestre Skole.
Fakta
- Gymnastiksalene var oprindeligt bygget sammen med den øvrige skole i 1969.
- Grundet et ønske om at idrætsfaciliteterne skal matche den øvrige skole, blev det politisk besluttet at totalrenovere idrætsfaciliteterne. Renoveringen startede i oktober 2023, hvor man har valgt at bevare det eksisterende, hvor det gav mening og forny det, der trængte til det.
- I alt er ca. 1.500 kvadratmeter blevet bygget om.
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkBilleder








Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Stil op til skolebestyrelsesvalg og gør en forskel27.3.2026 08:52:57 CET | Pressemeddelelse
Der skal vælges nye forældrerepræsentanter til skolebestyrelserne på Billund Kommunes folkeskoler. Hvis du vil være med til at gøre en forskel for børnenes skolegang og have indflydelse på skolernes udvikling, så meld dit kandidatur til skolebestyrelsesvalget senest den 29. april.
Tilmeldingen for arrangører til SommerSjov 2026 er åbnet24.3.2026 15:15:00 CET | Pressemeddelelse
Billund Kommune åbner nu for tilmelding til årets SommerSjov-program, og alle foreninger, organisationer og andre aktører inviteres til at byde ind med aktiviteter til kommunens børn og unge i sommerferien.
Billund Kommunes folkeskoler har Jyllands bedste løfteevne23.3.2026 12:35:46 CET | Pressemeddelelse
I Billund Kommune bestod 3,6 procent flere skoleelever end forventet folkeskolens afgangseksamen i 2024. Det er tredjebedst blandt alle landets kommuner og bedst i Jylland. Det konkluderer en nyligt udgivet analyse fra tænketanken CEPOS.
Ny vandre- og cykelrute i Hejnsvig fortæller landskabets historie20.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lørdag den 28. marts indvies en helt ny oplevelsesrute i Hejnsvig, hvor besøgende gennem skulpturer, infotavler og lydfortællinger kan få et unikt indblik i landskabets historie. Ruterne omfatter både rundture i Hejnsvig By og i oplandet - bl.a. Grene Sande, Gyttegård Plantage og Fugdal Mose. Den nye attraktion indvies med en festlig indvielse i Hejnsvig, hvor alle er velkomne til at deltage.
Her er de nominerede til Sports- og Kulturgalla 202618.3.2026 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sports- og Kulturgalla 2026 nærmer sig med hastige skridt, og i dag kan sløret løftes for årets nominerede til priserne, der uddeles ved showet i MAGION fredag den 8. maj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum