Dansk kistefabrik har på 10 år hjulpet ny skov svarende til 73 fodboldbaner!

Del

Deres svenske og norske kollegaer Fredahl Rydéns og Trostrud Freno fulgte trop i 2020 og har siden da suppleret med et areal ny skov på henholdsvis 35 og 25 fodboldbaner. Disse impo-nerende indsatser startede ved at den danske kistefabrik Tommerup Heilskov beliggende i Glamsbjerg på Fyn i 2014 begyndte at plante et træ pr. kiste leveret.

På kistefabrikken Tommerup Heilskov er de ansatte stolte over at de på 10 år pt. har hjulpet: 194.882 træer svarende til 49 hektar ny skov eller 73,5 fodboldbaner.
På kistefabrikken Tommerup Heilskov er de ansatte stolte over at de på 10 år pt. har hjulpet: 194.882 træer svarende til 49 hektar ny skov eller 73,5 fodboldbaner. Foto: Tommerup Heilskov

”Kampagnetiltaget: Vi planter et træ for hver kiste vi bringer - som minde om et levet liv, har skabt 49 hektar nye Folkeskove plantet over vigtige grundvandsmagasiner med nye levesteder til dyr og planter. Lige så vigtigt, så har Tommerup Heilskov været med til at inspirerer en række andre virksomheder til at igangsætte lignende tiltag”, udtaler CEO i Growing Trees Network Kim Nielsen.

Også for de pårørende som har mistet en kær, har initiativet bragt stor glæde.

Direktør i skovrejsnings NGO’en Growing Trees Network Lars Heiselberg Vang Jensen fortæller: ”Igennem årene har vi udover det tætte og gode samarbejde med Tommerup Heilskov, Fredahl Rydéns og Trostrud Freno, mødt og talt med en del efterladte som har fået en kiste leveret via Tommerup Heilskov. De efterladte har ved indvielser af nye Folkeskove valgt at møde op på ejet initiativ eller sammen med deres bedemand og håndplante et eller flere træer som minde om deres kære”.

Administrerende direktør hos Tommerup Heilskov Glenn Goltermann Lassen ser ligesom Growing Trees Network på FNs 17 verdensmål som vigtige værktøjer til at sikre en bæredygtig fremtid for nuværende og fremtidige generationer. MÅL 6 handler om rent vand og sanitet, og vi vil gerne være med til at sikre bæredygtig adgang og forvaltning af vand og sanitet for alle. MÅL 13 handler om klimaindsats, og vi er helt på linje med FN om at der skal ageres hurtigt for at bekæmpe klimaforandringerne. Skove har samtidig en direkte og indirekte positiv effekt på flere af de øvrige mål. Han supplerer at de på fabrikkens tag i Glamsbjerg fornyeligt har fået monteret et solcelleanlæg som producerer mere strøm end de selv forbruger”.

Siden 2020 har Fredahl Rydéns og Trostrud-Freno plantet træer for at forny de træressourcer der anvendes i produktionen under mottoet: ”Vi arver jorden af vores forældre – vi låner den af vores børn. Det vi låner af naturen, skal vi levere tilbage. Vi kan stolt sige, at vi efterlever dette motto og giver tilbage til naturen gennem at plante træer i samarbejde med Growing Trees Network. Vi benytter for det meste nordisk træ i vores fabrikker, der for ser vi det som vores pligt at sørge for at nye skove plantes, så dyreliv, klima, vandmiljø og kommende generationer får glæde af dem. Vores håb er, at denne konkrete handling kan inspirere andre virksomheder til at starte lignende tiltag. For det er når vi står sammen, at vi på bedst mulig måde kan tage vare på vores planet” udtaler Administrerende direktør i Fredahl Rydéns: Morgan Löfgren.

”I en brydningstid henimod at skabe et mere grønt Danmark, har Tommerup Heilskov, Trustrod Freno og Fredahl Rydéns været vigtige samarbejdspartnere og sponsor for Growing Trees Network. På vores udviklingsrejse har det haft en enorm betydning. Flere gange når vi har været på vej med et nyt udviklingsstep, har de bakket op om initiativet og støttet de nye tiltag. Således er det med dyb taknemmelighed, at vi takker dem for samarbejdet og ønsker tillykke med 10-års jubilæet som træsponsor i Danmark”, udtaler de 2 stiftere af Growing Trees Network: Kim Nielsen og Lars Heiselberg Vang Jensen.

Overblik over kistefabrikkernes donationer

Fredahl Rydéns:                 
92.932 træer svarende til 23 hektar ny skov eller et areal i ny skov på 35 fodboldbaner siden 2020.

Trostrud Freno:
66.069 træer svarende til 16,5 hektar ny skov eller et areal på 25 fodboldbaner siden 2020.

Tommerup Heilskov:
194.882 træer svarende til 49 hektar ny skov eller 73,5 fodboldbaner siden efteråret 2014.

I alt er det blevet til 88,5 hektar ny skov for den skandinaviske kistekoncern - svarende til 133,5 fodboldbaner plantet over vigtige grundvandsmagasiner som hjælp til at bevare rent drikkevand i fremtiden. Skovene er med til at lagre store mængder CO2, fremme biodiversiteten og skabe nye rekreative områder. Hovedparten af danske dyrearter er direkte tilknyttet skoven, så det er et vigtigt bidrag.

Landsbyskove i Ghana, samt Bolivia og Ecuador i Amazonas har fra de tre fabrikker modtaget i alt 27.610 træer som hjælp til at bistå og forbedre lokalbefolkningens livsbetingelser.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

På kistefabrikken Tommerup Heilskov er de ansatte stolte over at de på 10 år pt. har hjulpet: 194.882 træer svarende til 49 hektar ny skov eller 73,5 fodboldbaner.
På kistefabrikken Tommerup Heilskov er de ansatte stolte over at de på 10 år pt. har hjulpet: 194.882 træer svarende til 49 hektar ny skov eller 73,5 fodboldbaner.
Foto: Tommerup Heilskov
Download
Lysten til at plante træer i Elmelund Folkeskov ejet af Odense Kommune en del af Elmelundskoven var stor lørdag d. 8 november 2014. Skoven beskytter et grundvandsmagasin hvorfra VandCenter Syd leverer 1/3 af drikkevandet til Odense by.
Lysten til at plante træer i Elmelund Folkeskov ejet af Odense Kommune en del af Elmelundskoven var stor lørdag d. 8 november 2014. Skoven beskytter et grundvandsmagasin hvorfra VandCenter Syd leverer 1/3 af drikkevandet til Odense by.
Foto: Folkeskoven.dk
Download

Om Growing Trees Network

Growing Trees Network har siden 2013 via koncept Folkeskoven.dk arbejdet for, at danskerne kan donere træer og plante mere skov for: klimaet, bevarelse af rent drikkevand, samt hjælp til biodiversiteten med nye levesteder for dyr og planter på offentlige og private jorde i DK.

Pt. er plantet 160 Folkeskove i Danmark i samarbejde med vandværker, kommuner, Naturstyrelsen, kirker og ved private lodsejere.

Trædonationerne via Growing Trees Network Foundation bidrager også til rejsning af skove i udlandet, hvor træplantningen ydermere bistår lokalbefolkningens livsbetingelser, i Afrika, Bolivia og i Amazonas regnskoven i Ecuador.

Privatpersoner kan via Growing Trees Network Foundation opnå SKATTEFRADRAG for deres almenvelgørende donationer af træer til nye skove i ind- og udland. I 2024 optil kr. 18.300

Følg pressemeddelelser fra Growing Trees Network

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Growing Trees Network

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye