Se listen: Disse situationer gør danske cyklister mest utrygge
Mødet mellem cyklister og deres motoriserede medtrafikanter skaber utryghed for cyklisterne, viser en ny undersøgelse lavet af YouGov for Gjensidige.

For nogle sker det, når man ender på indersiden af en lastbil, mens det for andre er i den tætte morgentrafik, hvor det går lidt for stærkt. Der er mange situationer i trafikken, der gør cyklister utrygge, men særligt mødet mellem de bløde og hårde trafikanter går igen for de fleste cyklister.
Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige.
I undersøgelsen svarer seks ud af ti cyklister, at de er særligt utrygge, når lastbiler eller personbiler skal svinge til højre, mens lidt over hver anden finder det utrygt, når de er tæt på en lastbil. Derudover giver ligeledes hver anden udtryk for, at det er utrygt, når de cykler på en vej uden cykelsti.
I de tre mest utryghedsskabende situationer for cyklisterne går det igen, at lastbiler, personbiler og cyklister er tæt på hinanden, og måske endda deler vejbanen. Det mønster får Lene Rasmussen, skadedirektør i Gjensidige, til at komme med nogle gode råd til, hvordan man kan få disse situationer til at føles mere trygge.
“Både lastbiler, personbiler og cyklisterne selv skal selvfølgelig være opmærksomme, når de skal forholde sig til hinanden i trafikken. Her er et godt råd til cyklisterne at holde god afstand, så man oplever at have kontrol over situationen. Derudover kan man fx søge øjenkontakt med en bilist, der skal svinge til højre, og man kan som cyklist lægge sig bag ved en lastbil i stedet for på indersiden.”
Mænd er overrepræsenterede i ulykkesstatistikkerne
I Vejdirektoratets rapport over trafikulykker for 2023 ser man, at mænd er overrepræsenteret i både antallet af dræbte og tilskadekomne på cykel. Faktisk er der hele 25% flere mænd end kvinder, der kommer til skade eller bliver dræbt, når de bevæger sig i trafikken på cykel.
Det står dog i stor kontrast til undersøgelsen resultater om utryghed i trafikken. Undersøgelsen viser nemlig, at i hele seks ud af de syv oplistede trafiksituationer er kvinderne mere utrygge i trafikken, end mænd er det. Det er interessant, mener Lene Rasmussen.
“Det er opsigtsvækkende, hvor stor forskel der er i den oplevede utryghed for mænd og kvinder, samtidigt med at mænd er overrepræsenterede i ulykkesstatistikkerne. Det kunne tyde på, at kvinder generelt har en mere forsigtig tilgang til trafikken, da de oplever den som værende mere utryg. I det tilfælde, kan jeg kun råde deres mandlige medcyklister til måske at tage lidt af farten og risikovilligheden, når de bevæger sig på cykelstierne eller landevejene.”
I 2023 var der ifølge Vejdirektoratet 377 tilskadekomne og dræbte kvinder i trafikken, mens der var 470 mænd, der blev dræbt eller kom til skade.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget blandt 1022 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år af © YouGov for Gjensidige og NRGi i september 2024.
I hvilke(n) trafiksituation(er) føler du dig mest utryg på cykel? Du kan markere flere svar. |
|
Højresvingende biler/lastbiler |
58% |
Når jeg kører tæt på en lastbil |
54% |
Når jeg cykler på en vej uden cykelsti |
49% |
Når der er trængsel på cykelstien |
28% |
El cyklister på cykelstien |
16% |
Venstresvingende biler/lastbiler |
14% |
Venstresving |
8% |
Ved ikke |
6% |
Ingen af ovenstående |
5% |
I Hvilke trafiksituation føler du dig mest utryg på cykel?Du kan markere flere svar | Kvinde | Mand |
Højresvingende biler/lastbiler | 64% | 52% |
Venstresvingende biler/lastbiler | 18% | 10% |
Venstresving | 9% | 8% |
Når jeg kører tæt på en lastbil | 62% | 47% |
Når jeg cykler på en vej uden cykelsti | 57% | 40% |
Når der er trængsel på cykelstien | 37% | 19% |
El cyklister på cykelstien | 15% | 17% |
Ingen af ovenstående | 2% | 8% |
Ved ikke | 5% | 6% |
Nøgleord
Kontakter
Andreas MortensenKommunikationskonsulentGjensidige
Tlf:27 52 46 44am@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.500 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 36 mia. NOK i 2023, mens forvaltningskapitalen udgjorde 148 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Pas på solarieforbruget: Hvert andet solcenter har fået påbud14.10.2025 07:36:00 CEST | Pressemeddelelse
For høj UV-stråling, forkert ophængt sikkerhedsplakat eller manglende beskyttelsesbriller har det seneste år betydet, at hvert andet kontrollerede solcenter har fået påbud for at have overtrådt reglerne. Det viser nye tal som Sikkerhedsstyrelsen har udleveret til Gjensidige.
Ubehagelig overraskelse: 7 ud af 10 glemmer vigtigt ferietjek7.10.2025 07:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Efterårsferien nærmer sig, og danskerne ser frem til sol og afslapning. Men midt i feriestemningen overser mange en vigtig detalje. Væggelus kan nemlig forvandle hjemkomsten til et mareridt.
Strejke truer rejsende inden efterårsferien3.10.2025 07:47:00 CEST | Pressemeddelelse
De franske flyveledere har annonceret en strejke lige op til efterårsferien, og det kan få konsekvenser for alle de rejsende, der skal flyve til Frankrig eller mellemlande fra den 7. til den 10. oktober. Skal man det, bør man derfor tage sig nogle forholdsregler, lyder rådet fra Gouda Rejseforsikring.
Alt for mange overlader el og vand til de forkerte hænder30.9.2025 07:52:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver sjette dansker har fået udført arbejde, der burde være lavet af autoriserede faglærte. Det kan få store konsekvenser, vurderer erhvervsorganisation og forsikringsselskab.
Ny undersøgelse: Blinklyset bliver ofte glemt i trafikken26.9.2025 07:49:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom det både skaber stor risiko for farlige situationer og er til stor gene for medtrafikanter, glemmer en stor del af de danske bilister at bruge blinklyset, når de hver dag bevæger sig gennem trafikken, viser en ny undersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum