Gjensidige

Seks ud af ti går glip af besparelser: Siger nej til smarte termostater

Del

Der kan være penge at spare på varmeregningen, hvis varmen i hjemmet justeres automatisk. Alligevel har over halvdelen af danskerne endnu ikke taget de smartphone-styrede termostater til sig, og mange finder dem direkte overflødige.

Når varmeregningen stiger i vintermånederne, kigger mange efter måder at holde udgifterne nede. Alligevel er det kun få husstande, der har investeret i smarte termostater, som automatisk kan styre temperaturen for dem og hjælpe med at få mere ud af varmen.

En ny YouGov-undersøgelse udarbejdet for Gjensidige og NRGi viser, at teknologien endnu ikke har fået gennembrud i de danske hjem.

Kun 7 procent af de adspurgte har således installeret smarte termostater. Derudover svarer 59 procent, at de ingen planer har om at installere smarte termostater. Ud af dem siger 25 procent, at teknologien er unødvendig, og 16 procent kender slet ikke til den.

Og det er en skam, lyder det fra en ekspert.

Ifølge Bo Halm Andersen, energikonsulent i NRGi, går mange husstande nemlig glip af en oplagt mulighed for at spare både penge og energi i hjemmet.

”Det er naturligvis ærgerligt, at så mange danskere går glip af en nem måde at optimere varmeforbruget på. Smarte termostater kan gøre det langt lettere at holde den rette temperatur på det rette tidspunkt, og det kan hurtigt mærkes på både komforten og varmeregningen,” siger Bo Halm Andersen.

Ifølge SparEnergi kan smarte termostater typisk reducere varmeforbruget med omkring 5 til 10 procent, afhængigt af bolig og vaner. Besparelsen opstår især ved, at temperaturen automatisk sænkes i perioder, hvor man ikke er hjemme, eller når man sover.

Spar varme og undgå skader i hjemmet

Fra et forsikringsperspektiv ser Gjensidige smarte termostater som en løsning, der både kan reducere varmeforbruget og forebygge skader i hjemmet.

”Når varmen i boligen styres præcist og automatisk, kan man undgå unødvendigt spild og samtidig holde boligøkonomien sund. Derudover kan smarte termostater være med til at forebygge skader fra dårligt indeklima og kulde,” siger Lene Rasmussen, skadedirektør hos Gjensidige.

Ved at holde en mere stabil temperatur og undgå store udsving i fugt og varme kan smarte termostater reducere risikoen for skimmelsvamp, fugtskader og kondens – problemer, der ofte opstår i kolde rum eller ved uens opvarmning af boligen.

Tre tips til dig, der overvejer smarte termostater

Vil du i gang med at styre varmen via din smartphone og spare penge, har Bo Halm Andersen disse simple råd:

  • Start simpelt: Mange smarte termostater kan monteres uden hjælp fra en VVS’er og udskifter nemt dine eksisterende termostater. Begynd eventuelt i de rum, du bruger mest.
  • Sænk varmen, når du ikke er hjemme: Den største besparelse ligger i at lade temperaturen falde automatisk, når boligen står tom, eller når du sover. Brug appen til at lave faste tidsplaner, så du ikke opvarmer boligen unødvendigt.
  • Tænk i zoner: Smarte termostater giver dig præcis styring af varmen i de enkelte rum. Luk døren til de rum, hvor du har sænket temperaturen (f.eks. soveværelset), så varmen ikke vandrer rundt i boligen uden grund.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget af Gjensidige og NRGi blandt 1.006 respondenter i Danmark.

Har du installeret eller overvejet at installere smart termostater på dine radiatorer, så de kan styres af din smartphone?
Ja, jeg har allerede installeret dem 7 %
Ja, jeg overvejer at installere dem 8 %
Nej, men jeg kender til dem 18 %
Nej, jeg kender ikke til smart termostater 16 %
Nej, jeg synes ikke, det er nødvendigt 25 %
Ikke relevant – bor til leje/har ingen radiatorer 23 %
Ved ikke  4 %






Nøgleord

Kontakter

Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark og Sverige. I Norge tilbydes også pension og opsparing. 

Følg pressemeddelelser fra Gjensidige

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gjensidige

Gjensidige i Danmark tilpasser organisationen for at sikre fremtidig konkurrencekraft28.10.2025 16:07:38 CET | Pressemeddelelse

Den danske forretning er vækstet markant, men væksten har også medført et for højt omkostningsniveau i Gjensidige Danmark. De seneste år er der arbejdet målrettet med at reducere omkostningerne og effektivisere organisationen. Målet er fortsat at sikre en sund og konkurrencedygtig forretning, der også fremadrettet vil levere attraktive løsninger til kunderne. Tilpasningen betyder en reduktion i antallet af stillinger med 145. Heraf er der sagt farvel til 75 medarbejdere og ledere, mens 70 stillinger ikke genbesættes. Derudover lukkes enkelte afdelinger, herunder kontoret i Aabenraa pr. 31.12.2025. “Det har store menneskelige konsekvenser, når vi må sige farvel til kolleger, og vi ved, at det skaber usikkerhed og bekymring hos mange. Det er ikke en beslutning, vi har taget let på. Derfor har vi gennem længere tid haft fokus på at reducere omkostninger på en række andre områder end bemandingen, blandt andet ved at konsolidere ældre IT-systemer, sænke driftsomkostninger og automatisere pr

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye