Aalborg Zoo lukker ned: Går på spøgelsesjagt
Lige nu rumsterer spøgelser og alverdens uhyggelige Halloween-væsener i Aalborg Zoo, men snart er det tid til at sige farvel til uhyggen. For at sikre, at den helt rigtige julestemning kan indfinde sig til Jul i Zoo, er haven lukket fra mandag den 28. oktober til fredag den 1. november.

Om præcis en måned åbner Jul i Zoo. Men før Aalborg Zoo kan byde velkommen til julemanden og hans rensdyr, skal alle Halloween-spøgelser og andre uhyggelige væsener uddrives af haven, så der bliver plads til glitrende julelys, hyggelige juleaktiviteter og duften af brændte mandler.
- Vores mål er at sikre, at alle spor af græskar, gespenster og små krible-krabledyr er fjernet, så vi kan skabe den perfekte ramme for en magisk juleoplevelse til Jul i Zoo, siger Henrik Vesterskov Johansen, direktør i Aalborg Zoo.
Et par af havens medarbejdere har derfor forvandlet sig til frygtløse Ghostbusters, der med effektive spøgelsesfælder og en god portion humor er i fuld gang med at jage alle spøgelser på flugt. Det betyder, at Aalborg Zoo desværre må lukke dørene i en lille uge, mens haven bliver helt klar til den hyggelige julestemning.
- Vi håber, at vores gæster vil have tålmodighed med os, mens vi udfører vores spøgelsesjagt, og vi kan godt allerede nu løfte sløret for, at der er spændende nyt i vente, når Jul i Zoo åbner den 22. november. Så sæt bare kryds i kalenderen nu! siger Henrik Vesterskov Johansen.
Fakta
- Aalborg Zoo fejrer Halloween til og med søndag den 27. oktober
- Aalborg Zoo er lukket fra mandag den 28. oktober til og med fredag den 1. november
- Jul i Zoo åbner 22. november
Nøgleord
Kontakter
Henrik Vesterskov JohansenDirektør/CEO
Tlf:96312929Tlf:+45 4057 2324hj@aalborgzoo.dkBilleder

Links
Om Aalborg Zoo
I Aalborg Zoo er der aldrig to dage der er ens. Vores grønne oase midt i Aalborg er åben året rundt og byder uanset årstid på vildt fascinerende oplevelser.
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Zoo
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Zoo
Godt nyt til alle kaffeelskere:12.6.2025 13:54:57 CEST | Pressemeddelelse
Nyt cafékoncept med Starbucks®-kaffe er åbnet i Aalborg Zoo
Orangutangfødsel i Aalborg Zoo2.6.2025 13:40:41 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag morgen mødte dyrepasserne ind til et længe ventet og rørende syn i Aalborg Zoos orangutanganlæg: Orangutangen Ruti havde født en lille unge, der stadig lå våd og ny i græsset med moderkagen ved siden af sig. Et nyt liv – og begyndelsen på nogle af de mest nervepirrende og gribende dage i zoo.
Et flot gæstetal i 2024 og stor fejring af 90-års fødselsdag i 202521.1.2025 12:36:42 CET | Pressemeddelelse
Mange af landets store kulturinstitutioner melder om et rigtig godt 2024 – det gælder også hos Aalborg Zoo, som kom tæt på publikumsrekorden.
Folketinget støtter udviklingsprojekt i Aalborg Zoo26.11.2024 14:18:23 CET | Pressemeddelelse
I forbindelse med finanslovsforhandlingerne har Folketinget givet 1,2 mio. kr. fra puljen til lokale initiativer til et udviklingsprojekt i Aalborg Zoo.
Farvel til elefanterne i Aalborg Zoo29.10.2024 11:42:32 CET | Pressemeddelelse
Aalborg Zoo tog tidligere i dag afsked med havens to aldrende hunelefanter. Et længere sygdomsforløb hos Tanja, der endte i en aflivning, førte til beslutningen om også at aflive Mai, som selv led af aldersrelaterede helbredsproblemer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum