Eksperter peger på initiativer til bæredygtig infrastruktur

Del

Som led i miljøkonsekvensvurderingen af Østlig Ringvej har Sund & Bælt nedsat ekspertgrupper, der har udpeget initiativer, som kan forbedre bæredygtigheden ved ny infrastruktur.

Sund & Bælt vil have alle gode idéer og den bedste ekspertise i spil, når der skal indtænkes bæredygtighed i ny infrastruktur. Det gælder også det aktuelle arbejde med miljøkonsekvensvurdering af en mulig Østlig Ringvej, der via en sænketunnel langs Amagers østkyst skal lede den tunge trafik uden om København. 

Derfor har Sund & Bælt allieret sig med en gruppe af eksperter fra blandt andet miljøorganisationer, uddannelsesinstitutioner og rådgivende ingeniører for at få input til nye initiativer, der kan styrke bæredygtigheden af store infrastrukturprojekter. 

Eksperter i de tre innovationsgrupper inden for miljø, klima og energi har analyseret mulighederne for en række initiativer, der fremmer miljø og biodiversitet samt reducerer CO₂-udledninger. 

En af deltagerne i innovationsgrupperne var Danmarks Naturfredningsforening, der glæder sig over de mange idéer, der er kommet ud af innovationsgruppernes arbejde.  

"Uanset, hvor man står, når det gælder store infrastrukturprojekter, synes jeg, det er positivt, at Sund & Bælt har taget initiativ til at etablere innovationsgrupperne. Jeg ser det som en stor styrke, at så mange eksperter er blevet inddraget tidligt i processen. De mange initiativer, vi er kommet frem til, kan være med til at skubbe både dette og andre projekter i en mere natur og klimaskånsom retning”, siger Ole Damsgaard, der er næstformand i Danmarks Naturfredningsforening København. 

I alt 40 initiativer er identificeret, og de spænder vidt fra minimering af miljøpåvirkninger under anlægsarbejdet, fremme af biodiversitet og naturudvikling på land og i havet, samt reducering af CO₂-emissioner fra de marine anlægsarbejder, beton og armeringsstål. 

Blandt initiativerne er løsningsforslag til etablering af strandenge og indsatser, der fremmer biodiversiteten på kystskråninger på dele af Amagers østkyst.  

Initiativet om reducering af CO₂-emissioner fra de marine anlægsarbejder fokuserer især på at reducere brugen af fossile drivmidler til uddybningsfartøjer, slæbebåde, pramme mv.  

Et andet initiativ sigter mod at begrænse forbruget af traditionelle byggematerialer som beton og stål og større anvendelse af grønnere materialer med lavere CO₂-udledninger. 

”Eksperterne har peget på løsninger og perspektiver, som vi nu skal til at dykke mere ned i. Det kan være med til at sætte nye standarder for bæredygtige løsninger i etableringen af infrastruktur. Det er meget værdifuldt, at vi allerede i undersøgelsesfasen får inddraget input til, hvordan vi kan gøre fremtidige projekter mere bæredygtige,” siger Christina Berlin, Miljø- og Myndighedsdirektør i Sund & Bælt.  

Sund & Bælt vil nu arbejde videre med initiativerne i samarbejde med organisationerne COWI-Arup Joint Venture, Habitats, COWI og WSP. 

Innovationsgrupperne består af deltagere fra følgende organisationer: 

  • Danmarks Naturfredningsforening 
  • Dansk Industri 
  • Tænketanken Hav 
  • WWF 
  • Syddansk Universitet 
  • Aalborg Universitet 
  • Aarhus Universitet  
  • Danmarks Tekniske Universitet 
  • Danfoss 
  • Aarsleff 
  • COWI 
  • Rambøll 
  • Marint Kunskaps-center Malmø 
  • CONCITO 
  • Aalborg Portland 
  • MT HØJGAARD DANMARK A/S 
  • FORCE Technology 
  • Heliac A/S 
  • Mash Makes A/S 
  • NCC 
  • CG Jensen 
  • Rohde Nielsen 
  • Visblue 
  • European Energy A/S 
  • Celsa DK 
  • Emcon 
  • TI 
  • Pelcon Materials & Testing ApS 
  • Schønherr Arkitekter  
  • Det danske Hedeselskab 
  • SLA Arkitekter 

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt

Sund & Bælt får ny finansdirektør11.11.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Den 1. december 2024 tiltræder Janne Dyrlev som ny finansdirektør i Sund & Bælt. Janne Dyrlev har baggrund i finans- og pensionsbranchen hos blandt andet MobilePay, Danske Bank, Danica og senest som finansdirektør i Forca A/S. I Sund & Bælt får hun reference til administrerende direktør Mikkel Hemmingsen. ”Jeg ser frem til at få Janne med om bord. Hendes store erfaring inden for det finansielle område bliver vigtig for det fortsatte arbejde med effektivisering af forretningen og risikostyring i hele koncernen, herunder Femern Bælt-tunnelen, der er Danmarks største anlægsprojekt”, siger Mikkel Hemmingsen. Janne Dyrlev overtager jobbet som CFO efter Signe Thustrup Kreiner, som stoppede i Sund & Bælt ved udgangen af august. For Janne Dyrlev er det især udsigten til at være med til at bygge varig infrastruktur i verdensklasse, som hun ser frem til. ”Sund & Bælt er en virksomhed med et tydeligt formål om at forbinde Danmark og Danmark med vores naboer, og hvor bæredygtighed bliver tænkt ind

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye