Skou Gruppen

Ny økonomidirektør nørder i entreprenør-økonomi

Del

Marc Laursen er netop tiltrådt stillingen som økonomidirektør hos Skou Gruppen. Han har de seneste knap ti år interesseret sig indgående for regnskabsposten igangværende arbejder, både i forbindelse med fem års revisionsarbejde for en større sjællandsk entreprenør og i sit bachelor- og masterprojekt på CBS. Efter et par år som CFO hos et hurtigt voksende it-hus er han nu tilbage i bygge- og ejendomsbranchen på fuld tid.

”Jeg har altid interesseret mig for mennesker og tal, og i den rækkefølge. Desuden fandt jeg tidligt i min studietid ud af, at byggebranchen er superinteressant, og at økonomifunktionen i virksomheder som Skou Gruppen er en kompleks disciplin,” siger Marc Laursen.
”Jeg har altid interesseret mig for mennesker og tal, og i den rækkefølge. Desuden fandt jeg tidligt i min studietid ud af, at byggebranchen er superinteressant, og at økonomifunktionen i virksomheder som Skou Gruppen er en kompleks disciplin,” siger Marc Laursen. Foto må frit benyttes ved omtale af navnenyheden.

Marc Laursen er cand.merc.aud. og fik for snart 10 år siden interesse for regnskabsposten igangværende arbejder, som er særlig vigtig i økonomistyringen hos entreprenører. Han fik smag for dette, da han fra 2015 til 2020 arbejdede hos BDO Danmark og sideløbende studerede på CBS. En af revisionshusets kunder var en større sjællandsk entreprenør, som Marc Laursen også kom til at arbejde med.
 
Efter endt studie har han undervist på Copenhagen Business Academy, været Financial Controller hos Heimstaden og arbejdet som CFO hos Aety, inden han 1. oktober begyndte i sit nye job som økonomidirektør hos Skou Gruppen i Hørsholm.
 
”Jeg har altid interesseret mig for mennesker og tal, og i den rækkefølge. Desuden fandt jeg tidligt i min studietid ud af, at byggebranchen er superinteressant, og at økonomifunktionen i virksomheder som Skou Gruppen er en kompleks disciplin,” siger Marc Laursen.
 
I sit nye job har han ansvar for økonomistyring, ledelsesrapportering, bogholderi, regnskab, indkøb, løn og administration og et team på fire medarbejdere.
 
”Jeg befinder mig allerede godt her hos Skou Gruppen, hvor kulturen er, at vi skal have det sjovt, mens vi gør et godt stykke arbejde. Den der kombination af en uformel flad organisation og høje faglige ambitioner passer rigtig godt til mig,” siger Marc Laursen.
 
Han glæder sig til at blive fortrolig med Skou Gruppens igangværende projekter samt lære virksomhedens processer og kollegerne godt at kende, for på den måde at kunne udvikle den moderne økonomifunktion, som passer bedst til Skou Gruppen.
 
”Et af de forestående projekter er, at vi skal have et nyt ERP-system. Men det er vigtigt for mig, at vi i økonomiafdelingen hele tiden supporterer den daglige drift og ledelsen med indsigt og et godt grundlag for beslutninger,” siger Marc Laursen.
 
Privat bor Marc Laursen sammen med sin hustru og parrets tre børn på fem, syv og 10 år i Nivå. Fritiden bruges sammen med familien og på squash-banerne.

Nøgleord

Kontakter

Adm. direktør og partner
Martin Skou Heidemann

+45 28 35 80 15
ms@skougruppen.dk

Billeder

”Jeg har altid interesseret mig for mennesker og tal, og i den rækkefølge. Desuden fandt jeg tidligt i min studietid ud af, at byggebranchen er superinteressant, og at økonomifunktionen i virksomheder som Skou Gruppen er en kompleks disciplin,” siger Marc Laursen.
”Jeg har altid interesseret mig for mennesker og tal, og i den rækkefølge. Desuden fandt jeg tidligt i min studietid ud af, at byggebranchen er superinteressant, og at økonomifunktionen i virksomheder som Skou Gruppen er en kompleks disciplin,” siger Marc Laursen.
Foto må frit benyttes ved omtale af navnenyheden.
Download

Om Skou Gruppen

Skou Gruppen A/S udfører hoved- og totalentrepriser samt store tømrer- og mureropgaver for professionelle kunder. Skou Gruppen har speciale i vedligeholdelse af ejendomme på servicekontrakter og i komplicerede renoveringer.

Skou Gruppen beskæftiger ca. 150 medarbejdere, arbejder i hele Storkøbenhavn og har hovedkontor i Hørsholm.

Virksomheden vedligeholder ejendomme på flerårige serviceaftaler for mange kommuner i hovedstadsområdet samt for Region Hovedstaden, Forsvaret og EU's Miljøkommission.

Desuden vedligeholder Skou Gruppen ca. 20 kirker over hele Sjælland og arbejder for mange andre offentlige bygherrer. Skou Gruppen har desuden datterselskaberne SG Totalentreprise og SG Beton.

Følg pressemeddelelser fra Skou Gruppen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Skou Gruppen

Ligestillingsministeren besøger kvinder i byggeriet21.6.2023 12:59:13 CEST | Pressemeddelelse

Den 21. juni var Marie Bjerre på besøg på Skou Gruppens byggeplads i Drogdensgade på Amager. Her var en gruppe kvindelige håndværkere klar til at tage en snak om, hvordan byggevirksomheder kan blive mere rummelige arbejdspladser og tiltrække flere kvinder. Også sekretariatschef Christina Schultz fra Byggeriets Samfundsansvar og fra Skou Gruppen Martin Skou Heidemann og salgschef Jesper Nicolaisen deltog i mødet på byggepladsen.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye