Ynglesucces med syv unger: Kronede tider for de danske kongeørne
Efter flere års stilstand har Danmarks bestand af kongeørn haft medvind i 2024. Året har budt på seks ynglepar og to territorier besat af enlige ørne. Det stiller yderligere fremgang i udsigt de kommende år, lyder det fra DOF BirdLifes Projekt Ørn.
2024 har været et historisk frugtbart år for de danske kongeørne. Året har budt på otte besatte territorier, hvoraf seks har været beboet af etablerede ynglepar, der til sammen har fået syv unger på vingerne.
Med den ny generation er i alt 68 unge kongeørne fløjet ud i verden fra de danske reder siden artens første yngleforsøg i 1998 og succes med unger året efter.
-I fem-seks år har den danske bestand af kongeørne stået i stampe, men i år har ørnene så at sige taget det store spring fremad både i antal besatte territorier og antal unger på en sæson. På den baggrund har vi et begrundet håb om flere succesfulde ynglepar de kommende år, siger Hans Christophersen fra Projekt Ørn i Dansk Ornitologisk Forening / BirdLife Danmark, der kontinuerligt samler data om kongeørnen.
Aldrende ungkarl og madglad solist
På Borris Hede øst for Skjern Ådalen har der i en årrække holdt en enlig kongeørn til, men den har ikke haft held til at stifte familie.
-Det lader til, at Borris-ørnen er mere interesseret i mad end i en mage. Lokaliteten, der også huser ulve, er oplagt som et meget føderigt område for et ørnepar, og vi forventer, at det nok skal komme, siger Hans Christophersen.
I Lille Vildmose har en enlig kongeørn-han i Høstemark Skov i flere år opretholdt et territorium, men han har ikke formået at tiltrække en hun.
-Han er efterhånden 27 år gammel, og selv om han har haft besøg af yngre modeller, har han ikke formået at danne par, siger Hans Christophersen.
Fasanen er det foretrukne byttedyr
Projekt Ørn påpeger, at Danmarks kongeørne har en forkærlighed for at jage fasaner, og de fleste af yngleparrene lever i tilknytning til opdræt og udsætning af fasaner til jagt.
-Det kræver tolerance fra jægernes side at konkurrere med kongeørnen om jagtbyttet, men det skal siges, at vi oplever stor velvilje og åbenhed fra den front. Tiden er en anden i dag sammenlignet med dengang, da alle rovfugle blev efterstræbt, siger Hans Christophersen.
En af Danmarks største kendere af rovfugle, Jan Tøttrup Nielsen, har i en årrække undersøgt kongeørnens føde ved at tjekke byttedyr og føderester i og omkring rederne og på ørnenes foretrukne ædepladser. Også optagelser fra vildtkameraer har bidraget til sikker viden om ørnenes fødevalg.
Jan Tøttrup Nielsen har for eksempel dokumenteret, at kongeørnenes føde i Hals Nørreskov består af mindst 70 procent fasaner.
Jægere i samspil med rovfugle
I Foreningen Danske Herregårdsjægere følger man nøje udviklingen i bestanden af kongeørn, for man er helt bevidst om, at mange rovfugle yngler i de terræner, som herregårdsjægerne forvalter.
-Vi ser rovfugle som en del af økosystemet, og flere rovfugle på terrænet er et tegn på et sundt økosystem, som vi gerne vil give videre til næste generation. Ligesom i de øvrige dele af samfundet har vores natursyn udviklet sig, og vi arbejder hele tiden på at integrere driften af jagtvæsenerne med bevarelsen af rovfugle, siger Morten Truelsen, der er formand for Danske Herregårdsjægere.
-Terræner med udsætning af fuglevildt er naturligvis attraktive for rovfugle, og her er kongeørnen et tydeligt eksempel. Vi stræber efter at finde løsninger, der skaber balance mellem herregårdsjægernes aktiviteter og kongeørnens naturlige adfærd, Blandt andet tilpasser vi udsætningspladserne, så fasaner bedre kan finde dækning. Vi har også større fokus på fodring og fuglenes nattesæder. Med andre ord stiller de øgede bestande af rovfugle større krav til herregårdsjægernes håndværk, siger Morten Truelsen, der ønsker kongeørnen velkommen på flere danske lokaliteter.
Udsigt til flere jyske ørnerevirer
I Danmark skønnes der at være plads, føde og territorier til måske en snes kongeørnepar med den nordøstlige del af Himmerland og Sydøstvendsyssel som kerneområder.
Vind Hede ved Holstebro, Ovstrup Hede ved Herning og Borris Hede øst for Skjern er sammen med Randbøl Hede og Harrild Hede i Sydjylland, der tidligere har haft besøg af kongeørne, potentielle yngleområder.
Der skønnes også at være muligheder for flere par kongeørne i Thy, Hanherred, og i de store hedeplantager i Midtjylland. Også Vendsyssel kan komme yderligere i spil som ørneterræn, blandt andet i Jyske Ås-området og Råbjerg Mose syd for Skagen Odde. Her holder ofte unge kongeørne til.
Kontakter
Hans ChristophersenProjekt ØrnDansk Ornitologisk Forening (DOF) / BirdLife Danmark
Tlf:23 71 31 54Links
Følg pressemeddelelser fra DOF BirdLife
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DOF BirdLife
EU vil bane vejen for industrifiskeri efter tobis til skade for truede havfugle2.12.2024 13:52:35 CET | Pressemeddelelse
Rider, lunder, lomvier og alke i fuglekolonier omkring Nordsøen har de senere år været i dramatisk tilbagegang, fordi de mangler føde i skikkelse af stimefisken tobis. Nu vil Europa-Kommissionen forsøge at tvinge Storbritannien til at genindføre det industrifiskeri efter tobis, som har medvirket til ødelæggelse af Nordsøens økosystem og sendt havfugle på katastrofekurs
Endnu et skridt på den knoldede vej til et grønnere Danmark18.11.2024 16:06:25 CET | Pressemeddelelse
Vi er midt i et jordskred i retning af en rigere natur. EU og det øvrige internationale samfund har vedtaget den ene store forbedring efter den anden med målsætninger om fredning af 30 procent af alt land- og havareal, naturgenopretning og biodiversitetsbeskyttelse, men det hele hænger på implementering i de enkelte lande. Og her har Danmark ændret kurs fra at være i front i de sidste årtier i 1900-tallet til nu at være fodslæbende. Derfor er det særlig glædeligt, at det takket være flere oppositionspartier er lykkedes at få en lovende aftale i hus om et grønnere Danmark. Vi skal have meget mere skov og sammenlagt 21 naturnationalparker, der skal vådlægges kulstofholdige lavbundsjorde, tabet af næringsstoffer til vandmiljøet skal reduceres i overensstemmelse med det mest ambitiøse scenarie, landbruget bliver som det første land i verden pålagt en CO2 afgift, og der skal naturgenoprettes heder, enge, ådale og moser. Formålet er at forbedre vandmiljøet i landets fjorde og kystvande, sænk
Jagt fra motorbåd truer fuglene på havet15.11.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Som det eneste land i EU tillader Danmark jagt på dykænder og andre fugle fra motorbåd langs vores kyster. I nogle af vores internationalt vigtigste fugleområder og i Natura 2000-områder tillader dansk lovgivning, at titusinder af dykænder skræmmes og bortjages af motorbådsjægere. DOF BirdLife opfordrer havets minister, Magnus Heuniche, til at forbyde jagt fra motorbåd i alle Natura 2000-områder, naturnationalparker på havet og havområder med strengt beskyttet natur.
Danmarks solsorte hårdt ramt af dødelig virus1.11.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
DOF BirdLife vurderer, at langt over 100.000 danske solsorte de seneste måneder er bukket under på grund af den myggeoverførte Usutu-virus. Siden sommeren er antallet af indberetninger af døde, døende eller svækkede drosler eksploderet. Statens Serum Institut har nu dokumenteret solsorte døde af Usutu-virus fra 24 kommuner landet over.
Første gang i Danmark: Solsorte ramt af dødelig Usutu-virus13.9.2024 10:43:22 CEST | Pressemeddelelse
De senere uger har Dansk Ornitologisk Forening / BirdLife Danmark fået et stigende antal henvendelser fra danskere, der har fundet døde eller døende solsorte i haver og parker. Nu har Statens Serum Institut påvist, at tre solsorte er bukket under som følge af fuglevirusset Usutu, der også kan gøre mennesker syge. Veterinærpatologer på Københavns Universitet efterlyser solsorte til undersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum