Fødevarestyrelsen advarer forbrugere mod kosttilskud, der kan give leverskader
Fødevarestyrelsen advarer mod kosttilskuddet Ginseng Kianpi Pil, der indeholder en rod, som er vurderet sundhedsskadelig. Salget af Ginseng Kianpi Pil er sket via Den Blå Avis. Det er nu stoppet af Fødevarestyrelsens rejsehold.
Ginseng Kianpi Pil indeholder rod af planten Polygomum multiflorum Thunb, som DTU Fødevareinstituttet har vurderet sundhedsskadelig. Flere forbrugere har fået alvorlige leverpåvirkninger efter at have spist kosttilskud med indhold af planteingrediensen.
Efterforskere fra Fødevarestyrelsens rejsehold har nu stoppet salget af Ginseng Kianpi Pil, som har været markedsført på Den Blå Avis. Fødevarestyrelsen opfordrer forbrugere, der har købt eller modtaget Ginseng Kianpi Pil til at kassere det.
Ginseng Kianpi Pil indeholder ifølge Fødevarestyrelsens oplysninger to udeklarede lægemiddelstoffer, dexamethason og cyproheptadien. Dexamethason kan nedsætte en persons evne til at bekæmpe infektioner, forårsage højt blodsukker, give muskelproblemer og psykiatriske problemer. Ved længere tids forbrug eller ved indtagelse i høje doser kan Dexamethason nedsætte binyrens funktion. Cyproheptadin er et antihistamin, som kan virke sløvende. Begge lægemidler kan forårsage alvorlige bivirkninger, hvis de kombineres med andre lægemidler.
Fødevarestyrelsen råder forbrugere til at være særligt opmærksomme på køb af kosttilskud, som ikke bliver solgt i almene butikker. I Fødevarestyrelsens Kosttilskudsregister kan forbrugere tjekke, om et kosttilskud er registreret til markedsføring i Danmark og dermed omfattet af Fødevarestyrelsens stikprøvekontrol.
Følg pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Fødevarestyrelsen har testet frugt og grønt for pesticidrester – danske produkter klarer sig bedst i analyserne17.12.2024 07:59:00 CET | Pressemeddelelse
Fødevarestyrelsen har kontrolleret ca. 2.500 fødevarer for pesticidrester. 98 procent af prøverne viste intet indhold af pesticidrester eller indhold under de tilladte niveauer, mens pesticidindholdet i 1,2 procent af prøverne kan udgøre en sundhedsrisiko ved indtag over tid.
Pas på dine drøvtyggere – bluetongue-virus nærmer sig Danmark28.5.2024 10:00:20 CEST | Pressemeddelelse
Bluetongue er ikke klassificeret som fx fugleinfluenza og afrikansk svinepest. Dermed udbetaler myndighederne hverken erstatning for driftstab eller aflivede dyr, hvis sygdommen slår ned i danske besætninger med får, kvæg eller geder.
Hakket oksekød årsag til salmonellaudbrud9.5.2024 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Oksekød fra England er årsag til det udbrud med Salmonella, som de seneste knap to måneder har ramt mere end 50 patienter i Danmark. Det viser resultaterne af det opklaringsarbejde, som er udført i tæt samarbejde mellem Fødevarestyrelsen, Statens Serum Institut, DTU Fødevareinstituttet og den danske importør.
Nu kan du få hestepas på mobilen10.4.2024 14:05:30 CEST | Nyhed
Fødevarestyrelsen har gjort det lettere for ryttere at vise hestepas
Viden og vejledning skal bremse voksende problem med norovirus, også kaldet roskildesyge9.4.2024 08:48:58 CEST | Pressemeddelelse
Selvom norovirus er skyld i en meget væsentlig del af de fødevarebårne sygdomsudbrud, så er der fortsat usikkerhed om håndteringen af risici blandt køkkenchefer og medarbejdere. Det viser en kontrol- og vejledningskampagne, som Fødevarestyrelsen har gennemført i restauranter, køkkener og butikker, der leverer færdiglavet mad.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum