Høringssvar til lovforslag om blandt andet tilpasning af rådstruktur på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet
Finans Danmark har afgivet et høringssvar til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Lovforslaget vedrører nedlæggelse af flere råd på Beskæftigelsesministeriets område – Arbejdsmiljøråd, Beskæftigelsesråd og Regionale Råd, som i dag rådgiver Beskæftigelsesministeren om blandt andet arbejdsmiljø og beskæftigelsesområdet – og i stedet oprette ét samlende Arbejdsmarkedsråd, som har til opgave at følge og bidrage til administrationen af ordninger på beskæftigelses- og arbejdsmiljøområdet.
Finans Danmark støtter overordnet målet om at forenkle, smidiggøre og spare ressourcer, hvor det er muligt og giver mening. Samtidig påpeger vi vigtigheden af at bevare en balance mellem statslige ressourcebesparelser og muligheden for, at de enkelte fagområder bliver hørt i et nyt fagligt set bredt Arbejdsmarkedsråd. Vi fremhæver, at arbejdsmiljø og forebyggelse på virksomhederne – efter Finans Danmarks vurdering – rent fagligt adskiller sig væsentligt fra beskæftigelsespolitikken i bred forstand.
Inddragelse af Parterne
Beskæftigelsesministeren bemyndiges i lovforslaget til at fastsætte nærmere regler om Arbejdsmarkedsrådets opgaver og sammensætning m.v. Desuden skal der fastsættes nærmere regler om, hvordan det nye råd vil skulle inddrages ved bekendtgørelsesændringer på arbejdsmiljøområdet.
Finans Danmark fremhæver vigtigheden af, at alle hovedorganisationer, herunder Finans Danmark/Arbejdsgiver, bliver repræsenteret i Arbejdsmarkedsrådet.
Finans Danmark ønsker fortsat at have medindflydelse på indsatsen for et sikkert og sundt arbejdsmiljø og at forsætte med at tage et medansvar for rådgivningen af ministeren - også på den bredere beskæftigelsespolitiske indsats. Desuden sikrer vores repræsentation i det kommende Arbejdsmarkedsråd, at vi som hidtil bliver hørt ved nye bekendtgørelser og ændringer på arbejdsmiljøområdet. I modsat fald vil det være et principielt brud på den hidtidige partsrepræsentation i Arbejdsmiljørådet og vil stille én branche ringer end andre.
Vejledninger på Arbejdsmiljørådet
Finans Danmark understreger, at parternes inddragelse ved udarbejdelsen af arbejdsmiljøvejledninger bør fastholdes. Vejledningerne er essentielle for at sikre forståelse og korrekt anvendelse af arbejdsmiljølovgivningen, og de udgør i dag en stor del af retskilderne på arbejdsmiljøområdet.
Økonomiske Midler
En del af Arbejdsmiljørådets virke er finansieret via indtægter fra det selvfinansierende kredsløb i regi af arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats. Finans Danmark støtter, at disse midler omfordeles til øvrige formål i regi af arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats – herunder til Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø.
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.
Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Høringssvar - Vurderingsstyrelsens udkast til styresignal19.11.2024 12:34:10 CET | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar om styresignal, der fastlægger praksis for samvurderinger.
Investorernes køb af globale aktiefonde rammer rekordniveau15.11.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
På trods af negative afkast i de fleste kategorier af investeringsfonde op til det amerikanske præsidentvalg, strømmede der fortsat nye midler ind i de danske detailfonde i oktober måned. Der er stadig stor interesse for globale aktiefonde, men investorerne har i 2024 også købt godt ind i danske obligationsfonde.
Markant stigning i boligejernes interesse for at omlægge lån14.11.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lavere renter på fastforrentede boliglån har øget interessen for omlægninger. I oktober måned indhentede danske boligejere flere tilbud på omlægninger end på samme tidspunkt sidste år. Især i hovedstadsområdet og Nordsjælland er der stigende interesse for omlægninger. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
Højeste antal nedtagne huse i oktober11.11.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I sidste måned blev der taget rekordmange huse af markedet for en oktober måned. Det sker, også selv om der er flere huse at vælge imellem end på samme tidspunkt sidste år, og udbudspriserne er steget. Det indikerer, at mange købere har været på banen, og der er forholdsvis godt gang i husmarkedet. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
Danskere har tabt over 55 mio. kroner på investeringssvindel på bare et halvt år8.11.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Helt nye tal for investeringssvindel i første halvdel af 2024 er kedelig læsning. Hele 55,4 mio. kr. fik de kriminelle stjålet fra danskere, der troede de investerede pengene. Til sammenligning fik de kriminelle svindlet sig til 47,7 mio. kr. på investeringssvindel i hele 2023. Det viser Finans Danmarks nye tal.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum