Landdistrikter: Udflyt 10.000 statslige arbejdspladser til provinsen
16.10.2024 06:00:00 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse
Trods politiske visioner om flere statslige arbejdspladser til provinsen, er effekten langt fra slået igennem. Landdistrikternes Fællesråd opfordrer til at udflytte 10.000 statslige arbejdspladser med henblik på en bedre geografisk balance.

Skiftende regeringer har arbejdet for flere statslige arbejdspladser uden for hovedstaden for at skabe en bedre geografisk fordeling. Nu kan Jyllands-Posten berette, at der kun er sket en marginal ændring til fordel for Jylland.
Hvor der i 2015 lå 41,2 pct. af alle statslige arbejdspladser i København og omegn, er det i dag 40,9 pct. En stor andel set i forhold til, at 3 ud af 4 bor uden for hovedstaden. Hvad angår Jylland, var 37,9 pct. af de statslige arbejdspladser placeret i Jylland i 2015. I dag er det 38,1 pct.
Det er langt fra godt nok, mener Landdistrikternes Fællesråd, som opfordrer til en ny udflytningsrunde.
- Statslige institutioner løser opgaver for borgere og virksomheder i hele landet. Derfor bør arbejdspladserne også være fordelt i hele landet, siger formand Steffen Damsgaard og fortsætter:
- Over 40 pct. af de statslige arbejdspladser ligger stadigvæk i Region Hovedstaden. Det understreger nødvendigheden af en ny udflytningsrunde. Vi foreslår konkret, at man udflytter 10.000 statslige arbejdspladser fordelt over to omgange, udtaler formand Steffen Damsgaard.
En udflytning af 10.000 statslige arbejdspladser vil betyde, at ca. 5 % af de samlede statslige arbejdspladser vil rykke uden for hovedstadsområdet.
For nyligt kunne Jyllands-Posten desuden berette, at regeringens forslag om at fjerne 1.000 årsværk i staten rammer geografisk skævt. Mere end halvdelen af arbejdspladserne ligger nemlig udenfor hovedstaden.
- Statslige arbejdspladser har stor betydning for, at land- og yderkommuner kan øge attraktiviteten, både for dem der ønsker at blive boende i lokalområdet efter endt uddannelse og for at trække nye tilflyttere til området. Desuden kan man sagtens rekruttere medarbejdere uden for hovedstadsområdet, hvilket de to tidligere runder også viser, siger Steffen Damsgaard og fortsætter:
- Nu skal vi bygge videre på de positive erfaringer fra udflytningen af statslige arbejdspladser, selvom der stadig er en skæv balance. Det kræver politisk fokus og prioritering af en ny udflytningsrunde. En ny udflytningsrunde skal i større omfang målrettes land- og yderkommuner, hvilket der også er gode erfaringer med fra de to tidligere udflytningsrunder. Det vil bidrage til regeringens ambition om et land i geografisk balance, afslutter Steffen Damsgaard.
Nøgleord
Kontakter
Helle VendelboPressechefLanddistrikternes Fællesråd
Tlf:31718938hve@landdistrikterne.dkJulie Ronge LaursenPolitisk KonsulentLanddistrikternes Fællesråd
Tlf:53850124jrl@landdistrikterne.dkFølg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Årets Landsby 2026: Finalisterne er… Ommel, Stouby og Jungshoved!24.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jagten på Årets Landsby nærmer sig slutspurten, og nu er landsbyerne Ommel, Stouby og Jungshoved gået videre til finalen. Bag Årets Landsby-prisen, der kåres for 30. gang, står Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit.
Landdistrikter: Vigtigt løft til kommunernes økonomi, men forskellene mellem land og by vokser fortsat18.6.2026 12:11:30 CEST | Pressemeddelelse
Kommunernes økonomiaftale for 2027 indebærer flere midler til kommunerne, men den burde sikre de økonomisk pressede land-, ø- og yderkommuner endnu bedre, mener Landdistrikternes Fællesråd, som efterlyser en flerårig løsning, hvis kløften mellem land og by ikke skal vokse sig større frem mod en ny tilskuds- og udligningsreform.
Øget befordringsfradrag: En håndsrækning til landdistrikterne10.6.2026 21:07:56 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forslag om at forhøje befordringsfradraget, som følge af de tårnhøje brændstofpriser, får ros fra Landdistrikternes Fællesråd. Særligt den ekstra forhøjelse til pendlere, der kører til og fra yderkommuner, bliver fremhævet som et skridt i den rigtige retning.
Landdistrikter: Tillykke med ministerposten, Signe Munk3.6.2026 11:19:42 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag præsenterede regeringen sit ministerhold, hvor Signe Munk (SF) er udnævnt til minister for by, land og transport.
Markante og ambitiøse landdistriktsaftryk i regeringsgrundlaget2.6.2026 17:39:19 CEST | Pressemeddelelse
Landdistrikternes Fællesråd har fået den ønskede helhedsplan for et Danmark i balance. Dermed har ønsket om et sammenhængende Danmark og initiativerne i helhedsplanen fået en meget tydelig plads i regeringsgrundlaget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum