Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikter: Udflyt 10.000 statslige arbejdspladser til provinsen

Del

Trods politiske visioner om flere statslige arbejdspladser til provinsen, er effekten langt fra slået igennem. Landdistrikternes Fællesråd opfordrer til at udflytte 10.000 statslige arbejdspladser med henblik på en bedre geografisk balance.

Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd
Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd Mads Krabbe

Skiftende regeringer har arbejdet for flere statslige arbejdspladser uden for hovedstaden for at skabe en bedre geografisk fordeling. Nu kan Jyllands-Posten berette, at der kun er sket en marginal ændring til fordel for Jylland.

Hvor der i 2015 lå 41,2 pct. af alle statslige arbejdspladser i København og omegn, er det i dag 40,9 pct. En stor andel set i forhold til, at 3 ud af 4 bor uden for hovedstaden. Hvad angår Jylland, var 37,9 pct. af de statslige arbejdspladser placeret i Jylland i 2015. I dag er det 38,1 pct.

Det er langt fra godt nok, mener Landdistrikternes Fællesråd, som opfordrer til en ny udflytningsrunde.

- Statslige institutioner løser opgaver for borgere og virksomheder i hele landet. Derfor bør arbejdspladserne også være fordelt i hele landet, siger formand Steffen Damsgaard og fortsætter:

- Over 40 pct. af de statslige arbejdspladser ligger stadigvæk i Region Hovedstaden. Det understreger nødvendigheden af en ny udflytningsrunde. Vi foreslår konkret, at man udflytter 10.000 statslige arbejdspladser fordelt over to omgange, udtaler formand Steffen Damsgaard.

En udflytning af 10.000 statslige arbejdspladser vil betyde, at ca. 5 % af de samlede statslige arbejdspladser vil rykke uden for hovedstadsområdet.

For nyligt kunne Jyllands-Posten desuden berette, at regeringens forslag om at fjerne 1.000 årsværk i staten rammer geografisk skævt. Mere end halvdelen af arbejdspladserne ligger nemlig udenfor hovedstaden.

- Statslige arbejdspladser har stor betydning for, at land- og yderkommuner kan øge attraktiviteten, både for dem der ønsker at blive boende i lokalområdet efter endt uddannelse og for at trække nye tilflyttere til området. Desuden kan man sagtens rekruttere medarbejdere uden for hovedstadsområdet, hvilket de to tidligere runder også viser, siger Steffen Damsgaard og fortsætter:

- Nu skal vi bygge videre på de positive erfaringer fra udflytningen af statslige arbejdspladser, selvom der stadig er en skæv balance. Det kræver politisk fokus og prioritering af en ny udflytningsrunde. En ny udflytningsrunde skal i større omfang målrettes land- og yderkommuner, hvilket der også er gode erfaringer med fra de to tidligere udflytningsrunder. Det vil bidrage til regeringens ambition om et land i geografisk balance, afslutter Steffen Damsgaard.

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikter: Solidt finanslovsforslag, men behov for flere tiltag for at sikre et land i bedre geografisk balance29.8.2025 13:09:48 CEST | Pressemeddelelse

Regeringen vil sikre danskerne flere penge mellem hænderne i sit finanslovsforslag, men glemmer ifølge Landdistrikternes Fællesråd at tage fat på én af Danmarks største udfordringer; at skabe bedre balance mellem land og by. Det kræver målrettede tiltag og investeringer, hvis det fortsat skal være muligt at bo og arbejde i hele landet, mener organisationen.

Lavere optag på videregående uddannelser uden for de største byer29.7.2025 10:15:00 CEST | Pressemeddelelse

For tredje år i træk starter blot 25 pct. af nye studerende på videregående uddannelser uden for de fire største byer. Samtidig bliver der optaget 248 færre studerende end sidste år. Landdistrikternes Fællesråd kalder ubalancen og den manglende udvikling bekymrende og opfordrer til nye politiske tiltag: Der er behov for udflytning af flere uddannelser samt flere incitamenter til de studerende, der vælger at starte på uddannelser i de mindre studiebyer.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye