Landdistrikter: Udflyt 10.000 statslige arbejdspladser til provinsen
Trods politiske visioner om flere statslige arbejdspladser til provinsen, er effekten langt fra slået igennem. Landdistrikternes Fællesråd opfordrer til at udflytte 10.000 statslige arbejdspladser med henblik på en bedre geografisk balance.
Skiftende regeringer har arbejdet for flere statslige arbejdspladser uden for hovedstaden for at skabe en bedre geografisk fordeling. Nu kan Jyllands-Posten berette, at der kun er sket en marginal ændring til fordel for Jylland.
Hvor der i 2015 lå 41,2 pct. af alle statslige arbejdspladser i København og omegn, er det i dag 40,9 pct. En stor andel set i forhold til, at 3 ud af 4 bor uden for hovedstaden. Hvad angår Jylland, var 37,9 pct. af de statslige arbejdspladser placeret i Jylland i 2015. I dag er det 38,1 pct.
Det er langt fra godt nok, mener Landdistrikternes Fællesråd, som opfordrer til en ny udflytningsrunde.
- Statslige institutioner løser opgaver for borgere og virksomheder i hele landet. Derfor bør arbejdspladserne også være fordelt i hele landet, siger formand Steffen Damsgaard og fortsætter:
- Over 40 pct. af de statslige arbejdspladser ligger stadigvæk i Region Hovedstaden. Det understreger nødvendigheden af en ny udflytningsrunde. Vi foreslår konkret, at man udflytter 10.000 statslige arbejdspladser fordelt over to omgange, udtaler formand Steffen Damsgaard.
En udflytning af 10.000 statslige arbejdspladser vil betyde, at ca. 5 % af de samlede statslige arbejdspladser vil rykke uden for hovedstadsområdet.
For nyligt kunne Jyllands-Posten desuden berette, at regeringens forslag om at fjerne 1.000 årsværk i staten rammer geografisk skævt. Mere end halvdelen af arbejdspladserne ligger nemlig udenfor hovedstaden.
- Statslige arbejdspladser har stor betydning for, at land- og yderkommuner kan øge attraktiviteten, både for dem der ønsker at blive boende i lokalområdet efter endt uddannelse og for at trække nye tilflyttere til området. Desuden kan man sagtens rekruttere medarbejdere uden for hovedstadsområdet, hvilket de to tidligere runder også viser, siger Steffen Damsgaard og fortsætter:
- Nu skal vi bygge videre på de positive erfaringer fra udflytningen af statslige arbejdspladser, selvom der stadig er en skæv balance. Det kræver politisk fokus og prioritering af en ny udflytningsrunde. En ny udflytningsrunde skal i større omfang målrettes land- og yderkommuner, hvilket der også er gode erfaringer med fra de to tidligere udflytningsrunder. Det vil bidrage til regeringens ambition om et land i geografisk balance, afslutter Steffen Damsgaard.
Nøgleord
Kontakter
Helle VendelboPressechefLanddistrikternes Fællesråd
Tlf:31718938hve@landdistrikterne.dkJulie Ronge LaursenPolitisk KonsulentLanddistrikternes Fællesråd
Tlf:53850124jrl@landdistrikterne.dkFølg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikterne: Lynhurtigt bredbånd på vej, men reduceret pulje bremser udrulningen18.12.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
I årevis har adresser i hovedstadsområdet fået markant større tilskud fra bredbåndspuljen sammenlignet med adresser i landdistrikterne. Men i år er det primært landdistrikter og øer, som får glæde af midlerne, ligesom der gives et større tilskud til disse områder, hvor behovet netop er størst. Det glæder Landdistrikternes Fællesråd, som dog bemærker, at puljen er oversøgt, og at der er behov for flere midler fremover.
Landdistrikternes Fællesråd står sammen med borgmestre om ny udligningsreform12.12.2024 06:31:00 CET | Pressemeddelelse
I dag samles borgmestre og kommunaldirektører fra 40 af landets kommuner samt økonomiministeren til Landdistrikternes Fællesråds topmøde om en ny tilskuds- og udligningsreform. En reform, der skal rette op på en massiv skævhed i kommunernes økonomi, og som har afgørende betydning for borgernes velfærd.
Presseinvitation: Landdistrikterne samler borgmestre og økonomiministeren til topmøde om kommunernes økonomi9.12.2024 09:24:54 CET | Presseinvitation
Landdistrikternes Fællesråd holder topmøde torsdag d. 12. december 2024 kl. 09:30 om en gentænkning af det kommunale tilskuds- og udligningssystem.
Landdistrikter: Ingen nye prioriteringer på landdistriktsområdet22.11.2024 13:41:28 CET | Pressemeddelelse
Finanslovsaftalen rummer ingen nye landdistriktsinitiativer, udover hvad der tidligere på året er besluttet gennem politiske aftaler. Det bekymrer Landdistrikternes Fællesråd, der samtidig efterlyser håndværkerfradraget målrettet land-, ø og yderområder, hvor behovet for energirenovering og klimasikring er langt størst, og hvor finansieringsmulighederne for den enkelte boligejer er dårligst.
Landdistrikterne: Potentiale i grøn trepart, men bekymring for arbejdspladser og bosætning18.11.2024 14:33:42 CET | Pressemeddelelse
Den politiske aftale om grøn trepart er netop landet. Landdistrikternes Fællesråd er bekymret for, at aftalen vil medvirke til tab af arbejdspladser i de dele af landet, hvor landbruget og afledte erhverv har stor betydning. Derfor foreslår Landdistrikternes Fællesråd, at der laves en langsigtet vision og strategi for landdistrikternes udvikling, som går langt videre end den nylige politiske aftale på landdistriktsområdet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum