Danskerne ønsker klare regler for brug af ansigtsgenkendelse

Om det er optaget videomateriale, der kan bruges til opklaring af forbrydelser, eller om det er live billeder, der for eksempel kan identificere uønskede hooligans på et fodboldstadion, er danskernes opbakning til brug af ansigtsgenkendelse ganske markant.

84 procent bakker op om brugen af ansigtsgenkendelse i forbindelse med forebyggelse og opklaring af kriminalitet og terror. Opbakningen går på tværs af alder, køn og geografi, viser en nationalt repræsentativ analyse foretaget af Norstat for Milestone Systems.

Men, der er et stort men. 70% af danskerne ser klare regler, databeskyttelse og gennemsigtighed om, hvordan og hvor teknologien anvendes, som den vigtigste faktor for deres tillid. Desuden kalder 51% det for afgørende, at data slettes, så snart den ikke er relevant for en sag.

”Danskernes opbakning til ansigtsgenkendelse forpligter også. Derfor må politikerne og myndighederne i gang med at få skabt klarhed omkring regler, ansvar og beskyttelse af vores data. Det er fint, at man lige nu opererer inden for en forsøgsordning, men det haster med at få kikket på en mere permanent regulering af ansigtsgenkendelse,” siger Thomas Jensen, administrerende direktør i Milestone Systems.

Klare og gennemskueiige regler
Den danske tech-virksomhed udvikler og sælger datadreven video teknologi og analyseværktøjer som anvendes i f.eks. lufthavne, af politi, trafikkontrol, virksomheder, hospitaler og stadions verden over.

”Her er det afgørende med klare og gennemskuelige regler, hvis vi skal fastholde befolkningens opbakning og tillid til teknologien og til myndighederne. Samtidig skal der være sikkerhed for, hvordan data omkring ansigtsgenkendelse opbevares og slettes, når den ikke længere er relevant. Det kunne være 30-60 dage,” mener Thomas Jensen.

Teknikken bruges i dag til alt fra verifikation – som når man åbner sin iPhone, viser et badge eller skal igennem paskontrollen – til genkendelse af en bestemt person på f.eks. et fodboldstadion.

”Udover alle de praktiske og velkendte anvendelser er moderne AI-drevet ansigtsgenkendelse også et kraftfuldt værktøj, der kan hjælpe til både at opklare og forebygge forbrydelser,” siger Thomas Jensen.

Selvom danskernes kendskab til teknologien bag ansigtsgenkendelse er relativt lav, er holdningen positiv. Den nye måling viser markant opbakning til at anvende ansigtsgenkendelse teknologi ved sager om drab (88%) og grov vold og voldtægt (87%). Ligeledes mener 81%, at ansigtsgenkendelse bør bruges til at forebygge og opklare terror ved at identificere kendte terrorister hurtigt.

Sund fornuft og menneskelig verificering
Et er klare regler og regulering. Der er dog stadig brug for sund fornuft og menneskelig vurdering, lyder det fra Thomas Jensen.

”Teknologi er ikke altid perfekt – det gælder også ansigtsgenkendelse. Derfor bør to uddannede operatører verificere med deres egne øjne, når softwaren finder et face match: et billede i en database, der matcher med et billede fra en videooptagelse af for eksempel en eftersøgt kriminel eller en hooligan,” siger Thomas Jensen.

Han understreger, at nok bakker langt de fleste adspurgte i undersøgelsen op om politiets brug af ansigtsgenkendelse i arbejde med at beskytte borgerne, forebygge og ikke mindst opklare kriminalitet.

”Men den tillid og opbakning forpligter også til at få skabt klarhed og rammer,” understreger han.

Der er indsamlet besvarelser i en national, måling blandt 1.027 danskere, sikret repræsentativt på køn, regioner, alder og uddannelse. Indsamlingen er foretaget af Norstat Danmark A/S 19.- 27. september 2024.

 Fakta om Milestone Systems:

• Hovedkvarteret i Brøndby huser 500 af 1.500 ansatte på verdensplan.
• Omsætning på 1,7 milliarder kroner i 2023.
• Milestone er nummer et i Europa og Asien og nummer to globalt i datadreven video-teknologi.

 

Fakta om ansigtsgenkendelse:

• I dag bruges AI – kunstig intelligens – til at træne ansigtsgenkendelses-softwaren og omdanne billeder til anonyme signaturer/numre. De signaturer sammenlignes med anonyme signaturer i en database baseret på billeder af ansigter fra f.eks. politiet, Interpol, FBI etc.
• Først når der er et potentielt match mellem signaturerne, kaldes billederne frem fra databasen til sammenligning.
• Teknikken bruges i dag til alt fra verifikation – som når man åbner sin iPhone, viser et badge eller skal igennem paskontrollen – til genkendelse af en bestemt person på f.eks. et fodboldstadion
• Teknikken bag ansigtsgenkendelse blev udviklet i 1965 af den amerikanske matematiker Woodrow Wilson Bledsoe (1921–1995) til at identificere eller bekræfte en persons identitet baseret på ansigtstræk.
• Post-event ansigtsgenkendelse analyserer videooptagelser efter begivenheden har fundet sted, i stedet for live. Efterforskere kan bruge genkendelsessoftware på optaget video fra kameraer til at identificere mistænkte ved at matche deres ansigt/signaturer med kendte databaser.
• Realtids ansigtsgenkendelse er den øjeblikkelige analyse af en live video-feed, hvor ansigter sammenlignes med en database for at generere øjeblikkelige advarsler, når der findes et match. Ved store offentlige begivenheder som sportsstadions kan realtids ansigtsgenkendelse bruges til at opdage eftersøgte eller karantæneramte personer - f.eks. kendte hooligans.