Femern Bælt-tunnelens første kælderelement er støbt færdig
Det første specialelement til Femern Bælt-tunnelen er nu færdigstøbt i tunnelfabrikken ved Rødbyhavn. Elementet er udstyret med kælder under vej og jernbane, hvor tunnelens elektronik bliver placeret.

Et 21.000 ton stort betonelement er netop skubbet ud af støbeområdet ved tunnelfabrikken ved Rødbyhavn. Elementet er det første af i alt 10 specialelementer, som er én af nøglebrikkerne i byggeriet af Femern Bælt-tunnelen til Puttgarden i Tyskland.
Elementet består af to etager, hvor nederste etage er en kælder, som skal rumme tunnelens omfattende elektriske installationer. Ovenover i elementets ’stueetage’ ligger tunnelens rør til tog- og vejtrafikken.
Udover en kælderetage er elementet udstyret med en nødlomme i motorvejsrørene, hvor det tekniske personale kan parkere uden at genere den øvrige trafik og nemt få adgang til kælderen. Det giver en mere smidig drift og øger sikkerheden i tunnelen.
Brugen af specialelementerne er den største enkeltstående innovation i Femern Bælt-tunnelen, der ellers i store træk er baseret på Øresundstunnelen.
”Specialelementet er unik løsning, som samler tunnelens tekniske installationer i 10 knudepunkter fremfor at sprede den over hele tunnelens længde på 18 kilometer. Det reducerer både omfanget af beton til støbningen og udgravningen af havbunden. Samtidig giver løsningen en effektiv trafikafvikling og sikker adgang for de ansatte, der skal vedligeholde tunnelen”, siger Jens Ole Kaslund, teknisk direktør i Femern A/S, der er bygherre og en del af det statslige selskab Sund & Bælt.
Specialelementet er 39 meter langt, og cirka 13 meter højt svarende til et 4. etagers hus. Udover de 10 specialelementer skal tunnelentreprenøren Femern Link Contractors (FLC) støbe 79 såkaldte standardelementer, der hver er 217 meter lange og vejer 73.500 ton.
Specialelementerne støbes næsten som et hus i tre trin, hvor først kælderen støbes, dernæst væggene og til sidst kommer toppen.
Selve støbeprocessen på det første specialelement været i gang i lidt over et år, hvor der undervejs indsamlet værdifuld erfaring til arbejdet på de næste i rækken. Specialelement nummer to er således allerede i gang med at få støbt kælderetagen. Netop disse elementer kan støbes over længere tid, da der kun skal bruges 10, som hver bliver placeret på cirka hver anden kilometer af den i alt 18 kilometer lange tunnel.
”Vi er rigtig glade for, at støbningen af første specialelement er forløbet med succes. I disse dage tillader vi os at have hænderne over hovedet. Men vi ved, at der endnu er langt til målstregen, og vi har en naturlig respekt for det komplicerede arbejde, der fortsat venter forude”, siger Nick Geurts, der er division manager i FLC med ansvar for produktionen af specialelementer.
På tunnelfabrikkens fem øvrige produktionslinjer har FLC færdigstøbt de første fem standardelementer og er i gang med de næste i rækken.
Det første specialelement forventes at blive sænket på plads ud for den danske kyst i løbet af 2025.
Byggeriet af Femern Bælt-tunnelen er Danmarkshistoriens største anlægsprojekt, og den største byggeplads i Nordeuropa. Den 18 kilometer lange tunnel bliver verdens længste sænketunnel. Når tunnelen står færdig, vil det være muligt at krydse Femern Bælt på 7 minutter i tog og 10 minutter i bil.
Bemærk: Links til video i bunden af pressemeddelelsen.
Fakta om specialelementet
Antal: 10
Længde: 39 meter
Bredde: 47 meter
Højde: 13 meter
Vægt: 21.000 ton
Kontakter
Andrew Crone-LangkjærKommunikationskonsulent, Sund & Bælt
Tlf:+4542262600acl@sbf.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Fra 1. juli kan udenlandske lastbiler nægtes passage ved Storebælt efter dom for ubetalt vejafgiftsbøde30.6.2025 12:53:21 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juli træder en lovændring i kraft, som giver Sund & Bælt beføjelser til at nægte udenlandske lastbiler passage ved Storebæltsbroen, hvis de har en dom for ubetalt vejafgiftsbøde.
Sommertrafik på Storebæltsbroen24.6.2025 09:07:19 CEST | Pressemeddelelse
Når skolernes sommerferie skydes i gang på fredag, stiger trafikken over Storebælt betydeligt. De travleste perioder hen over sommeren vil være lørdage og søndage mellem klokken 10 og 17. På fredag starter skolernes sommerferie og for mange betyder det en tur over Storebælt på vej mod feriedestinationen. Derfor vil trafikken stige betydeligt allerede i weekenden. Ikke bare på Storebæltsbroen, men i hele landet. Generelt forudser Sund & Bælt øget trafik hen over sommeren, og omkring weekender vil der opstå perioder med tæt trafik og længere rejsetid. De travleste perioder i retning mod Fyn og Jylland vil være på lørdage og søndage mellem kl. 10:00 og kl. 14:00. I retning mod Sjælland er trafikken tættest lørdage og søndage mellem kl. 11:00 og kl. 17:00. ”Vi er mange, der skal krydse Storebælt i ferien, og det kan selvfølgelig mærkes på broen - især lørdag og søndag er store rejsedage. Vi opfordrer derfor til at benytte vores ekspresbaner med en bizz eller nummerpladebetaling, så man kom
To transportministre åbner kæmpe LEGO-udstilling23.6.2025 15:43:46 CEST | Pressemeddelelse
Transportministrene Thomas Danielsen og Claus Ruhe Madsen, Slesvig-Holsten, indviede mandag den 23. juni en ny 250 kvm stor udstilling om Danmarks største infrastrukturprojekt i LEGOLAND i Billund. LEGO modellerne i den nye attraktion viser byggeriet af verdens længste sænketunnel – Femern Bælt-tunnelen – og skal inspirere børn og unge gennem leg og læring til at overveje en uddannelse inden for byggefagene.
GENUDSENDELSE - Presseinvitation: Transportministre åbner stor Femern-udstilling i LEGOLAND mandag den 23. juni20.6.2025 09:18:01 CEST | Pressemeddelelse
Transportministrene Thomas Danielsen og Claus Ruhe Madsen, Slesvig-Holsten, indvier mandag den 23. juni en ny 250 kvm stor udstilling i LEGOLAND i Billund. LEGO modellerne i den nye attraktion viser byggeriet af verdens længste sænketunnel – Femern Bælt-tunnelen – og skal inspirere børn og unge gennem leg og læring til at overveje en uddannelse inden for byggefagene.
Mindre virksomheder vinder stort på byggeriet af Femern Bælt-tunnelen18.6.2025 09:58:16 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 1100 underleverandører har nu bidraget til byggeriet af Femern Bælt-tunnelen til Tyskland. To ud af tre af de bidragende virksomheder er danske. SMVdanmark glæder sig over de muligheder, som især små og mellemstore virksomheder har grebet på tværs af alle sektorer i det store anlægsprojekt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum