Kæmpe biografi om Piet Hein afsluttes med store dramaer fra et ekstraordinært liv
Gennem en årrække har forfatter Peter Borberg haft eksklusiv adgang til Piet Heins private arkiv. Sidste år udkom det første bind i tobindsværket, og nu afslutter Peter Borberg biografien med at skrive om de modne år, hvor Piet Hein opnåede verdensberømmelse samtidig med store private tragedier og talrige konflikter.
Forfatteren Peter Borberg har gennem de seneste seks år læst sig igennem bunker af arkivalier såsom avisudklip, patenter og en enorm brevkorrespondance. Han har studeret tusinder af private fotografier, skitser og tegninger, og han har søgt agtindsigter og på egen hånd opsøgt folk, der kendte kulturpersonligheden Piet Hein. Alt sammen for at bliver klogere på den verdensberømte dansker, så den store biografi kunne skrives. Resultatet af anstrengelserne er blevet til et unikt indblik i en mand, der var kendetegnet ved ”temperamentet, der gennem livet gav ham lige så mange fjender som venner. Nervøsiteten for, at noget eller nogen skulle gribe forstyrrende ind i hans udtalte behov for kontrol. Bevidstheden om sit eget værd, når først den røde løber blev rullet ud. Og legebarnet, hvis spontane undren og trang til at udforske verden alle dage havde været det, der havde drevet ham.” (fra Piet Hein. En biografi. Bind 2. De modne år 1957 – 1996).
Bind 1 slutter med år 1956, året hvor Piet Heins dominerende mor dør. I bind 2 udfoldes historien om Piet Heins internationale gennembrud. Han intoducerer superellipsen, som mange siden har siddet rundt om som spisebord. Han rydder forsiden af Life Magazine og plejer privat omgang med folk som Thor Heyerdahl og Charles Chaplin. Karrieren kører. Men mens Piet Hein i et voldsomt tempo udvikler flere nye idéer, der kan sikre hans berømmelse, byder hans privatliv på store tragedier, ensomhed og talrige konflikter – også med sine egne sønner.
”Fortællingen om Piet Hein er et drama uden lige. Her har vi at gøre med en mand, der var i besiddelse af nogle fuldstændig uforlignelige evner og en usædvanlig begavelse. Men samtidig en mand, som ikke ejede sansen for, hvordan han indvirkede på andre mennesker, og hvordan han ofte sled sine omgivelser op. Det er på én og samme tid en fascinerende og gribende historie, der ovenikøbet krydres af, at Piet Hein plejede personlig omgang med alverdens berømtheder, som de færreste andre kom i nærheden af,” fortæller Peter Borberg.
Peter Borberg er mag.art. i nordisk sprog og litteratur og journalist. Han har udgivet flere kulturhistoriske og dokumentariske bøger – blandt andet den anmelderroste biografi Storm P. En Biografi (2017).
Fakta om bogen:
Titel: Piet Hein. En biografi. Bind 2. De modne år 1957-1996
Forfatter: Peter Borberg
Forlag: Turbine
ISBN: 9788743600732
Sidetal: 552 sider
Vejl pris. 399,95 kr.
Udgivelsesdato: 18. oktober 2024
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder
Links
Om Turbine Forlaget
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Det er et kæmpe hit at sy selv af genbrug11.10.2024 13:23:59 CEST | Pressemeddelelse
Nu er ventetiden snart forbi for de mange kreative typer, der har forudbestilt Stine Højlands ATTER – en sybog for utålmodige sjæle. At dømme ud fra mængden af forudbestillinger på bogen, er det et kæmpe hit at sy sit eget tøj af gamle duge og sengetøj.
Gør dine sociale medier autentiske2.10.2024 14:11:42 CEST | Pressemeddelelse
Camilla Stemann er ekspert inden for sociale medier og digital marketing. I bogen Like, kommentér, del – sådan bruger du sociale medier professionelt og autentisk deler hun ud af sin store viden om og mangeårige erfaring med de medier, der dagligt bruges af både privatpersoner, små og store virksomheder og personlige brands med en sag.
Storslået og gennemillustreret værk om vikinger2.9.2024 09:11:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu udkommer Jesper Asmussens store, let tilgængelige og gennemillustrerede værk, Vikinger – hverdagsliv, gudetro og togter, om alle aspekter af vikingernes liv og verden – lige fra den nære dagligdag hjemme til deres kolonigrundlæggelser langt, langt borte.
Ansigtsyoga er for alle uanset alder og køn29.8.2024 13:10:15 CEST | Pressemeddelelse
Dorte Andersen fra den populære Instagramprofil @yogafacelift udgiver sin første bog med træningsøvelser, der styrker og toner ansigtsmusklerne, så udstrålingen forynges, blodcirkulationen forbedres og den naturlige kollagenproduktion stimuleres.
Vigdis Hjorths ”Gentagelsen” udkommer nu på dansk13.8.2024 09:17:00 CEST | Pressemeddelelse
Gentagelsen er titlen på Vigdis Hjorths seneste roman, der har høstet mange gode anmeldelser og flotte nomineringer i Norge. Karen Fastrup har oversat den lille roman, der nu udkommer på dansk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum