Rekordmange udrykninger til vildt vejr: Langt fra alle dele af Syddanmark er lige hårdt ramt
15.10.2024 06:30:00 CEST | FOA | Pressemeddelelse
De kommunale beredskaber havde sidste år rekordmange udrykninger som følge af vejrhændelser. Stor forskel kommunerne imellem. Den markante stigning i udrykninger til vildt vejr viser stort behov for at styrke de kommunale beredskaber, siger fagforeningen FOA.

Klimaforandringerne stikker af, og det udfordrer særligt de kommunale beredskaber.
Sidste år rykkede de kommunale beredskaber nemlig ud til et historisk højt antal storme, orkaner, oversvømmelser og andre vejrhændelser. Det viser tal fra Beredskabsstyrelsen, som Fagbladet FOA har analyseret.
”Klimaforandringerne giver allerede nu et voldsommere vejr i Danmark, og presser borgerne og beredskaberne. Når træerne vælter og vandet står os til knæene, er det de kommunale beredskaber, der rykker ud. Nogle kommuner er tydeligvis hårdere ramt end andre, og derfor er det afgørende, at de får de ressourcer, der skal til, for at takle den nye situation. Danmark bruger færre penge på beredskabet pr. indbygger end de fleste lande vi sammenligner os med, og vi kan se på de stigende udrykningstal, at der er behov for at prioritere området højere,” siger Thomas Brücker, sektorformand i FOA, der organiserer ansatte i beredskabet.
Det er dog langt fra alle kommuner i Region Syddanmark, der har brugt lige mange ressourcer på at sende deres beredskab ud i stormvejret.
Det er Esbjerg Kommune, der med 47 udrykninger har haft mest travlt i 2023. Det er hele 27 udrykninger mere end i 2016. I toppen ligger også Varde Kommune med 27 udrykninger og Kolding Kommune med 21 udrykninger.
I bunden af listen ligger Ærø Kommune, som havde nul udrykninger med deres beredskab til vejrrelaterede hændelser sidste år, og Langeland som havde 1 udrykning.
Stor forskel mellem regionerne
Sidste år var der 597 vejrrelaterede udrykninger på landsplan. Det er mere end en fordobling i forhold til antallet af udrykninger i 2021.
Der er dog stor forskel på, hvor i landet de kommunale beredskaber har flest udrykninger relateret til vejr.
Beredskaberne er særligt ramt i Region Syddanmark, som med 198 udrykninger var regionen der var ude anden flest gange sidste år. Til sammenligning havde Region Nordjylland blot 11 udrykninger i 2023, og Region Sjælland havde 70. Helt i top lå Region H, der havde 219 vejrrelaterede udrykninger.
”Det stigende antal klimahændelser kræver mange ekstra hænder, hvis de kommunale beredskaber skal kunne hjælpe borgerne. Her er det oplagt, at de 10.000 kommunale tekniske servicemedarbejdere inddrages i arbejdet. Det er en kæmpe uudnyttet ressource, som kan sættes ind under de store klimahændelser,” siger Thomas Brücker.
Det er typisk storm og orkan, der er skyld i udrykninger relateret til vejret. På landsplan var det årsagen til 330 ud af de 597 udrykninger i 2023.
Nøgleord
Kontakter
Thomas BrückerSektorformand
46 97 23 02
Vedhæftede filer
Om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 32 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
FOAs hovedbestyrelse anbefaler et ja til de nye overenskomster23.3.2026 09:56:23 CET | Pressemeddelelse
På et ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde har en enig hovedbestyrelse i FOA besluttet at anbefale forbundets medlemmer at stemme ja til de nye overenskomster.
Mona Striib: Børnetid vil give tiltrængt frihed og fleksibilitet til børnefamilierne21.3.2026 10:41:33 CET | Pressemeddelelse
FOAs formand tager godt imod Socialdemokratiets forslag, som gennem trepartsforhandlinger vil give børnefamilierne mere tid og fleksibilitet.
På nyt museum kan du møde den truede danske velfærd, før den forsvinder18.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
FOA åbner Det Danske Velfærdsmuseum på Christiansborg Slotsplads onsdag den 18. marts. Museet fejrer den velfærd, som er presset - og som kan gå tabt, hvis vi ikke gør noget nu.
FOA: SF’s ældreudspil vil løfte kvaliteten for ældre og ansatte13.3.2026 07:14:39 CET | Pressemeddelelse
Med et nyt ældreudspil vil SF garantere en værdig ældrepleje i fremtiden. Fagforeningen FOA tager godt imod planen.
Mona Striib: Værdig og retfærdig pension er afgørende for ny regering5.3.2026 13:25:16 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiets pensionsudspil får stor ros fra Danmarks tredjestørste fagforbund. Det giver håb om, at vi kan skabe et mere retfærdigt pensionssystem, siger FOAs forbundsformand Mona Striib.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum